Listen over ting, der kan give kræft, går fra de velkendte ting som rygning og solbadning til østafrikanske frugter

Det var et chok for mange, da det mandag blev kendt, at bacon og kødpølser fra supermarkedets køledisk, ligesom rygning, kan udløse en af tidens mest frygtede sygdomme: Kræft.

Men listen over ting, som kan forårsage sygdommen, er måske længere end de fleste går og tror.

Mange års forskning fra WHOs kræftafdeling IARC slår fast, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem intet mindre end 116 ting og kræft.

Skræk-listen, der i WHO-regi går under det mere fredelige navn ‘Gruppe 1’, omfatter flere ting, som vi kan være i berøring med derhjemme, på arbejdspladsen, men også når vi går en helt almindelig tur.

Log ind på BT PLUS og se hele listen med de 116 ting der kan give kræft.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel om kræftfremkaldende stoffer
  • WHOs liste over 116 ting der kan give kræft
  • Brancher med høj kræftrisiko
  • Gode råd: Sådan undgår du kræften

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Listen over ting, der kan give kræft, går fra de velkendte ting som rygning og solbadning til østafrikanske frugter

Det var et chok for mange, da det mandag blev kendt, at bacon og kødpølser fra supermarkedets køledisk, ligesom rygning, kan udløse en af tidens mest frygtede sygdomme: Kræft.

Men listen over ting, som kan forårsage sygdommen, er måske længere end de fleste går og tror.

Mange års forskning fra WHOs kræftafdeling IARC slår fast, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem intet mindre end 116 ting og kræft.

Skræk-listen, der i WHO-regi går under det mere fredelige navn ‘Gruppe 1’, omfatter flere ting, som vi kan være i berøring med derhjemme, på arbejdspladsen, men også når vi går en helt almindelig tur.

Det sker, når vi indånder luftforurening eller dieselos. Drikker et glas vand eller vin til maden.

Samtidig har faggrupper som f.eks. tømrere og snedkere, der indånder træstøv, en øget risiko for at få kræft, viser forskningen.

Selv om det lyder skræmmende, er der dog, for langt de flestes vedkommende, ikke nogen grund til panik. Det siger flere eksperter BT, har talt med.

»Listen er en opsamlingsliste over ting, vi godt ved, kan være skadelige. Vi har altså i vores del af verden taget vores viden til efterretning,« siger Ole John Nielsen, professor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet

Professoren peger på, at flere af tingene er noget, man bliver udsat for i brancher, der er ikke-eksisterende i Danmark - som f.eks. minedrift, aluminiumsproduktion og gummifremstilling.

»De ting, man som dansker skal være opmærksom på, er sollys, solariebadning, tobak, alkohol og de ting, vi spiser. Derudover er det de ting, som vi ikke rigtig kan undgå, nemlig diesel-os og forurening i f.eks. storbyer,« siger Ole John Nielsen.

Forskningsleder ved DTU Fødevareinstituttet Morten Poulsen forklarer, at listen er blevet oparbejdet gennem mange år og i sin helhed ikke er ny.

»Det nye er, at forarbejdet kød som f.eks. skinke og rullepølse i sidste uge kom med på listen. Det er nok den eneste rigtige fødevare på listen, som vi i Danmark kan forholde os til, og så bliver det jo interessant,« siger han.

Er allerede forbudt

Morten Poulsen uddyber, at mange af stofferne allerede er forbudte i Danmark, eller også forsøger myndighederne at minimere forekomsten af dem.

»F.eks. er aflatoksiner, som kan findes i importerede nødder og korn, noget, man jævnligt undersøger for i Danmark. Finder man stoffet, bliver hele det pågældende parti kasseret.«

Og der er også gode grunde til, at eksperterne ikke advarer mod mange af tingene på listen i samme grad som f.eks. rygning. For selv om der er dokumenteret en sammenhæng med forarbejdet kød og kræft, betyder det ikke, at det er lige så farligt som rygning. Listen tager med andre ord ikke højde for risikoens størrelse, men alene den videnskabelige sammenhæng.

»Den her liste siger blot noget om evidensniveauet. Eksempelvis har engelske Cancer Research UK regnet ud, at hvis englænderne holdt op med at ryge, kunne man forebygge 64.500 tilfælde af lungekræft, og hvis ingen spiste forarbejdet og firbenet kød, kunne man forebygge 8.800 tilfælde af kræft i tyk- og endetarm,« siger Anne Tjønneland, forskningsleder for kost, kræft og helbred ved Kræftens Bekæmpelse.

WHOS LISTE OVER KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER

1. Tobaksrygning.

2. Solarier og solbadning: UV-stråling er skadelig i store mængder og kan forårsage bl.a. hudkræft.

3. Aluminiumsfremstilling: Der er øget risiko for lunge- og blærekræft hos folk, som arbejder på aluminiumsfabrikker på grund af dampe fra kemikalier.

4. Uorganisk arsen i drikkevandet: Arsen er et giftigt grundstof, der findes i drikkevandet og er kendt for at forårsage bl.a. hudkræft. Ifølge Morten Poulsen, forskningsleder ved DTU Fødevareinstituttet, skal vi dog ikke frygte at drikke vand. Han nævner riskiks, der skabte panik blandt børnefamilier, da Fødevarestyrelsen i 2013 i en pressemeddelelse direkte skrev: »Giv ikke børn riskiks«:

»Det hænger sammen med, at danskerne generelt får for meget uorganisk arsen, som er kræftfremkaldende. Da man forsøgte at spore kilderne til indtaget, fandt man frem til drikkevand, almindelig ris og riskiks. Herefter vurderede man, at riskiks bedst kunne skæres bort. Det skabte en masse hysteri, men pointen var blot, at riskiks var let at skære væk, men ikke at de var dødsens-farlige.«

5. Auramin-fremstilling: Auramin anvendes bl.a. som et bakteriedræbende middel og bruges i fremstilling af farvestoffer. Kan give blærekræft.

6. Skotøjsindudstri- og reparation: Der er kræftfremkaldende kemikalier involveret i processerne under produktion af lædersko.

7. Skorstensfejning: Soden fra skorstensfejerarbejde kan forårsage lungekræft.

8. Kulforgasning: Der er set en øget risiko for lungekræft for dem, der arbejder med at producere kulgas (foregår på gasværk).

9. Destillation af stenkulstjære: Folk, der arbejder med produktion af stenkulstjære, kan blive udsat for det kræftfremkaldende stof benzen.

10. Koksfremstilling.

11. Møbler og møbelsnedkeri: Overdreven udsættelse for træstøv kan ifølge undersøgelser give næsekræft.

12. Jernminedrift.

13. Passiv rygning.

14. Produktion af jern og stål.

15. Fremstilling af isopropanol (en type alkohol).

16. Produktion af magenta (syntetisk farvestof)

17. Malerarbejde: Den nyeste undersøgelse har vist, at professionelle malere har en større risiko for kræft. Kræftens Bekæmpelse har også tidligere haft fokus på, at malere har en arbejdsrelateret risiko for bl.a. at udvikle blærekræft.

18. Brolægning og tagdækning med kultjære og beg.

19. Gummiindustri.

20. Arbejde med stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre.

21. Naturligt forekommende blandinger af aflatoksiner: En gruppe stærkt kræftfremkaldende gifte fra svampe. Er kendt for at være blandt de mest kræftfremkaldende stoffer og er koblet sammen med leverkræft. Aflatoksiner kan findes i importerede nødder og korn og er noget, man jævnligt undersøger for i Danmark.

22. Alkoholiske drikke: Alkohol er et kræftfremkaldende stof, og lang tids alkoholforbrug øger risikoen for en lang række kræftformer bl.a. i. munden, spiserøret, leveren og brystkræft hos kvinder.

»Holder man sig under Sundhedsstyrelsens anbefalede grænser, er risikoen minimal. De, der drikker store mængder, vil omvendt have en betydelig risiko for kræft i forhold til andre,« uddyber Morten Poulsen, forskningsleder ved DTU Fødevareinstituttet.

23. Areca møtrik: En nøddefrugt der dyrkes i det sydlige Asien og i Østafrika.

24. Betel-blade uden tobak: Tygning af betelnødder og -blade er forbundet med kræft i mundhulen og svælget. Det er ikke udbredt i Danmark, men i store dele af Asien bliver det brugt som et nydelsesmiddel, og på verdensplan er salget af betelnødder en milliardforretning.

25. Betal-blade med tobak: Blandt de mange millioner, der tygger betalnødder og -blade, findes flere, der krydrer smagen med lidt tobak.

26. Stenkulstjære, beg.

27. Stenkulstjære.

28. Forbrænding af kul i husholdninger.

29. Dieseludstødning.

30. Ubehandlede og let behandlede mineralske olier.

31. Phenacetin (smertestillende medicin): Markedsføres ikke i Danmark, men et stort forbrug af af den smertestillende medicin øger også risikoen for nyrekræft.

32. Planter der indeholder aristolochiasyre: Er i århundreder blevet brugt i kinesisk naturmedicin.

33. Polychlorerede biphenyler (PCB): En gruppe af industrikemikalier, som især er blevet brugt i elektronikindustrien. Er blandt andet tidligere blevet brugt i en lang række husholdningsprodukter og elektriske apparater og er dermed også blevet en forureningskilde på lossepladser.

34. Kinesiske saltede fisk: Ikke udbredt i Danmark, men en delikatesse i Kina, hvor fisk anbringes i en opløsning af salt og vand for at få fisken til at absorbere en masse salt.

35. Skiferolier.

36. Sod: Bl.a. støv fra afbrænding af kul menes at være årsag til at mange skorstensfejere fik kræft i det 19. århundrede.

37. Tobak (ikke rygning): Tobak der tygges som et nydelsesmiddel sættes også i forbindelse med kræft i strubehovedet og munden.

38. Træstøv.

39. Forarbejdet kød: Den er ny på IARCs liste over ting, der kan give kræft. Forarbejede kødprodukter omfatter pølser, skinke, kødpølse og bacon, og det er nu slået fast, at de kan forårsage kræft.

40. Acetaldehyd

41. 4-aminobiphenyl

42. Aristolochiasyre og planter, der indeholder dem.

43. Arsen og arsen forbindelser

44. Asbest

45. Azathioprin

46. Benzen

47. Benzidin

48. Benzo[a]pyren

49. Beryllium og berylliumforbindelser.

50. Chlornapazine (N,N-Bis(2-chloroethyl)-2-naphthylamine): Et stof, der har været anvendt som medicin, men som kan give blærekræft.

51. Bis(chloromethyl)ether

52. Chloromethyl methyl ether

53. 1,3-butadien

54. 1,4-butanediol dimethanesulfonate (Busulfan, Myleran)

55. Cadmium og cadmiumforbindelser

56. Chlorambucil

57. Methyl-CCNU (1-(2-Chloroethyl)-3-(4-methylcyclohexyl)-1-nitrosourea; Semustine): Et kemoterapi-stof, som selv var kræftfremkaldende

58. Chrom (VI)-forbindelser

59. Ciclosporin

60. Specielle p-piller med både østrogen og gestagen

61 Specielle p-piller kun med østrogen efterfulgt af en periode med indtag af både østrogen og gestagen.

62. Cyclophosphamid

63. Diethylstilbøstrol

64. Farvestoffer, der omdannes til benzidin

65. Epstein-Barr virus/kyssesyge

66. Østrogen, ikke-steroid

67. Østrogen, steroid

68. Østrogen-behandling i overgangsalderen

69. Ethanol i alkoholiske drikke

70. Erionit

71. Ethylenoxid

72. Etoposid alene og i kombination med cisplatin og bleomycin

73. Formaldehyd

74. Galliumarsenid

75. Helicobacter Pylori

76. Hepatitis B-virus (ved kronisk infektion)

77. Hepatitis C-virus (ved kronisk infektion)

78. Naturlægemidler, der indeholder plantearter af slægten Aristolochia

79. Hiv

80. HPV-vira af typerne 16, 18, 31, 33, 35, 39, 45, 51, 52, 56, 58, 59 og 66.

81. Human T-celle-lymfotropt virus type-I

82. Melphalan

83. Methoxsalen (8-Methoxypsoralen) plus ultraviolet A-stråling

84. 4,4-metylbisklorannilin (MOCA)

85. MOPP og andre i kombination med kemoterapi herunder alkyleringsmidler

86. Sennepsgas

87. 2-Naphthylamin

88. Neutronstråling

89. Nikkelforbindelser

90. 4-(N-Nitrosomethylamino)-1-(3-pyridyl)-1-butanone (NNK): Et stof, der dannes ,når tobaksblade udsættes for lys.

91. N-Nitrosenikotin (NNN)

92. Opisthorchis viverrini (udløses afen parasit i rå fisk - mest udbredt i Asien)

93. Udendørs luftforurening

94. Udendørs luftforurening som følge af partikler

95. Fosfor-32, som fosfat

96. Plutonium-239 og henfaldsprodukter - kan indeholde plutonium-240 og andre isotoper

97. Radioaktivt iod, iod 131

98. Radionukleider, α-partikel-emitterende, internt deponeret

99. Radionukleider, β-partikel-emitterende, internt deponeret

100. Radium-224 og henfaldsprodukter

101. Radium 226 og henfaldsprodukter

102. Radium 228 og henfaldsprodukter

103. Radon-222 og henfaldsprodukter - fra jord og klipper, en gas man indånder

104. Sneglefeber

105. Indånding af silica-partikler

106. Solstråling

107. Talkum med asbestfibre

108. Tamoxifen

109. 2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-para-dioxin

110. Thiotepa (1,1’,1”-phosphinothioylidynetrisaziridin)

111. Thorium-232 og henfaldsprodukter

112. Treosulfan

113. Ortho-toluidin

114. Vinylklorid

115. Ultraviolet stråling

116. Røntgenstråling og gammastråling

Kilde: WHO.

Kræftfremkaldende adfærd og miljø

Vores adfærd og miljø har indflydelse på, i hvor høj grad vi udsætter os selv for risiko for at udvikle kræft. Således er der visse handlinger og erhverv, der kan gøre os syge. Det gælder f.eks. brancher som transport, skibsværfter, snedkere, tømrere samt jern og metalvareindustrier, hvor man er mere udsat for partikler.  Ole John Nielsen, professor ved Kemisk Institut på Københavns Universitet, forklarer, at brancher på listen som minedrift, aluminiumsproduktion og gummi-fremstilling, slet ikke foregår i Danmark. Der er altså ingen grund til bekymring.

Kræftfremkaldende indtag og indånding

Det, vi putter i munden og indånder på cyklen på vej til arbejde, kan være med til at give os kræft.
Men det er ikke alt, vi selv kan kontrollere. Eksempelvis er det svært for den enkelte at gøre noget ved diesel-os fra byens biler.
Men i denne gruppe finder vi også forarbejdet kød og alkohol, som vi selv vælger at indtage.
Morten Poulsen, forskningsleder ved DTU Fødevareinstituttet, forklarer, at Fødevarestyrelsen allerede har været ude med nogle konkrete råd med hensyn til madpakker, inden kødet kom på IARCs liste.

Kræftfremkaldende stoffer, sygdomme og strålinger

Listen over stoffer, sygdomme og strålinger er lang og ser farlig ud, men ifølge professor på Kemisk Institut ved Københavns Universitet, Ole John Nielsen, skal man ikke gå i panik.

BRANCHER MED HØJ KRÆFTRISIKO

Kræftens Bekæmpelse og Arbejdstilsynet har tidligere undersøgt risikoen for at udvikle kræft i 307 brancher blandt mere end 550.000 lønmodtagere.

Undersøgelsen viser, at arbejdsmiljøet og arbejdskulturen i nogle brancher giver markant øget risko for kræft.

Ifølge professor Ole John Nielsen fra Kemisk Institut ved Københavns Universitet er fællesnævnere i de mest udsatte brancher, at ansatte er udsat for et stort antal partikler.

Hotel- og restaurationsbranchen

Forhøjet risiko for kræft i bl.a. lunger, spiserør, mund, svælg og lever, som er relateret til udsættelse for tobaksrøg i omgivelserne, egen rygning og alkohol. Her er der både tale om risko som følge af direkte udsættelse i arbejdsmiljøet, at medarbejdere drikker og ryger som en del af kulturen på arbejdspladsen samt den enkeltes livsstil.

Transport af passagerer

Både mænd og kvinder har øget risko for en række kræftformer, f.eks. lungekræft, som formentlig skyldes, at buschauffører og taxachauffører dagligt arbejder i luftforurening fra trafikken.

Skibsvæfter, isolering og installation, el- og varmeforsyning

Øget risko for lungekræft og lungehindekræft, der især tilskrives arbejde med asbest. I dag er der strenge beskyttelsesregler for arbejdet med asbest.

Snedkere og tømrere

Øget risko for næsekræft, bl.a. som følge af arbejdet med træstøv. Arbejdsbetinget næsekræft er dog en sjælden kræftform.

Jern og metalvareindustri

Øget risko for lungekræft samt flere andre kræftformer. Arbejde med stoffer som cadmium, nikkel, hexavalent krom, arsen og berylium samt krystallinsk kvarts og asbest øger risikoen for lungekræft.

Undersøgelsen bygger på data fra 1970 til 2003.

Kilde: cancer.dk

GODE RÅD: SÅDAN UNDGÅR DU KRÆFTEN

Ifølge Kræftens Bekæmpelse kan fire ud af 10 kræfttilfælde forebygges ved at følge en række konkrete råd.

Bliv røgfri

Rygning er årsag til 25-30 pct. af samtlige tilfælde af kræft i de udviklede lande. Langt de fleste tilfælde af lungekræft skyldes rygning. Rygning er også årsag til andre kræftsygdomme end lungekræft.

Undgå overvægt

I de vestlige lande er overvægt næstefter rygning den største risiko for at udvikle en lang række sygdomme bl.a. kræft.

Bevæg dig

Flere undersøgelser viser, at fysisk aktivitet forebygger kræft. Det gælder især for kræft i tyktarmen, men der er også tegn på, at fysisk aktivitet nedsætter risikoen for kræft i bryst, livmoder og prostata.

Spis sundt

Alle voksne bør spise mindst 600 gram frugt og grønt om dagen. Du skal også spise fuldkornsprodukter. Mindst halvdelen af de kornprodukter, du spiser, bør indeholde fuldkorn.

Drik mindre alkohol

Hvis du vil forebygge kræft, bør du som mand ikke drikke mere end to genstande om dagen, og som kvinde bør du ikke drikke mere end en genstand om dagen.

Skru ned for solen

Solens ultraviolette stråler kan give kræft i huden. Den bedste måde at beskytte sig på er ved at skrue ned for middagssolen med siesta, solhat og solcreme samt undgå solarier.

Undgå kræftfremkaldende stoffer

Nogle kræftfremkaldende stoffer findes i vores miljø, andre findes i forbindelse med bestemte typer arbejde.

Deltag i screening

Chancen for at overleve en kræftsygdom er større, hvis man opdager sygdommen i et tidligt stadie. Behandlingen er ofte også meget mildere, end hvis sygdommen først opdages sent i forløbet. Derfor er det en god idé at deltage i screening.

Bliv vaccineret

Der er udviklet en vaccine mod livmoderhalskræft. Vaccinen beskytter mod HPV, som er den virus, der er årsag til sygdommen. HPV-vaccinen tilbydes gratis til alle 12-årige piger.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse