300.000 danskere lider af en såkaldt auto-immun sygdom, hvor kroppens eget forsvar, immunsystemet, går til angreb på ellers sunde celler og raskt væv.

Du kan blive alvorlig syg, hvis dit immunforsvar, som du troede ville beskytte dig mod virus, bakterier og svampe, pludselig vender sig imod dig. Det er især kvinderne, der bliver ramt.

Det er kendte sygdomme som f.eks. leddegigt, lavt stofskifte, type 1-diabetes, psoriasis og sklerose, der er blandt de mest udbredte autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet går til angreb på raske celler, og man derved bliver kronisk syg.

Ifølge professor Lars Fugger fra Oxford Universitet i England, der har forsket i autoimmune sygdomme i over 25 år, er det en ’skjult folkesygdom’.

LOG IND PÅ BT PLUS OG LÆS MERE OM SYGDOMMENE, SOM RAMMER ISÆR KVINDER, LÆR MERE OM IMMUNFORSVARET OG DE FAKTORER, DER SENDER DIG I RISIKOZONEN. DU KAN OGSÅ LÆSE OM DORTE, DER LIDER AF MULTIPEL SKLEROSE:

  • Sådan fungerer dit immunforsvar
  • Når immunforsvaret går til angreb
  • De mest udbredte autoimmune sygdomme i Danmark
  • Derfor er du i risiko
  • Dorte Diemer har multipel sklerose: ’Jeg nægter at leve som en zombie’

300.000 danskere lider af en såkaldt auto-immun sygdom, hvor kroppens eget forsvar, immunsystemet, går til angreb på ellers sunde celler og raskt væv.

Du kan blive alvorlig syg, hvis dit immunforsvar, som du troede ville beskytte dig mod virus, bakterier og svampe, pludselig vender sig imod dig. Det er især kvinderne, der bliver ramt.

Det er kendte sygdomme som f.eks. leddegigt, lavt stofskifte, type 1-diabetes, psoriasis og sklerose, der er blandt de mest udbredte autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet går til angreb på raske celler, og man derved bliver kronisk syg.

Egentlig findes der op mod 80 forskellige sygdomme, der hver især giver særlige symptomer og sygdomsforløb. Men de har alle det til fælles, at immunforsvaret, der ellers skal forestille at være kroppens bedste ven, pludselig bliver til fjende nummer ét.

Ifølge professor Lars Fugger fra Oxford Universitet i England, der har forsket i autoimmune sygdomme i over 25 år, er det en ’skjult folkesygdom’:

»Det er skjult på den måde, at mange af os kender folk, der har en sygdom som leddegigt eller sklerose, der hver for sig ikke er så hyppige. Men hvis man lægger dem sammen, udgør de pludselig en ret stor andel af befolkningen, som svarer til, at en ud af 20 danskere har en autoimmun sygdom, hvoraf ca. 65 pct. er kvinder,« siger han.

Kroppen angriber sig selv

200.000 danskere har haft hospitalskontakt på grund af en autoimmun sygdom, viser et studie fra Center for Registerforskning.

Men forskerne ved endnu ikke, hvorfor sygdommene opstår, eller hvorfor det især er kvinder, der bliver ramt. Kun enkelte brikker er fundet i det store puslespil, der skal lægges for at løse gåden om de autoimmune sygdomme, fortæller Lars Fugger.

»Vi ved, at der findes op mod 200 forskellige gener, der kan disponere til f.eks. mutipel sklerose, men det betyder ikke, at du nødvendigvis vil udvikle sygdommen, hvis du har generne. Så det er lidt af et mysterium, hvorfor kroppen angriber sig selv,« siger han.

De autoimmune sygdomme kan gå til angreb på stort set alle organer og væv. Angribes de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen, får man diabetes, mens man kan få psoriasis, hvis det angriber huden. Men selvom forskere endnu ikke ved, hvorfor immunforsvaret handler stik mod, hvad det burde, har de mistanke til en række faktorer, der kan udløse sygdommen. Blandt andet rygning eller infektioner, som f.eks. kyssesyge, kan påvirke immunsystemet negativt. Samtidig er det dog stadig begrænset, hvor meget man selv kan gøre for at undgå at blive ramt:

»Det er ikke ligesom ved f.eks. type 2-diabetes, hvor du ved at ændre din livsstil i form af en bedre kost og mere motion i en stor del af tilfældene kan få det bedre. Ved en autoimmun sygdom handler det om at få den rette medicin, som kan dæmpe immunsystemets overaktivitet,« siger Lars Fugger.

Standardbehandlinger udfordret

Sygdommene vil typisk blive behandlet med immunundertrykkende medicin for at få immunsystemet til at angribe det sunde væv mindre aggressivt.

Men udfordringen er, at man med den type lægemidler dæmper hele immunforsvaret, så man derved er mere udsat for at få andre infek-tioner.

»Desværre viser det sig, at de lægemidler, som vi bruger til at holde immunsystemet i kort snor med, også har en række bivirkninger, som betyder, at man kan få nogle alvorlige infektioner, der ikke går lige så hurtigt væk som en forkølelse,« siger Lars Fugger.

Medicinen har dog vist sig at være effektiv for især nogle patientgrupper, særligt ved leddegigt, kronisk inflammatorisk tarmsygdom og psoriasis, forklarer en anden læge, professor ved Statens Serum Institut og Odense Universitetshospital, Niels Heegaard:

»Ingen medicin kan kurere sygdommene, men nogle patienter kan få næsten normale liv, mens andre ikke har lige så stor glæde af medicinen. Men det har været en stor revolution, at op mod en tredjedel af patienterne har stor gavn af de biologiske lægemidler uden at få bivirkninger,« siger han.

 

--- OOO --- OOO --- OOO ---

SÅDAN FUNGERER DIT IMMUNFORSVAR

Vores immunsystem er kroppens forsvar mod infektioner og fremmede eller unormale celler, så vi undgår at blive syge.

 

Lymfesystemet

Det er lymfesystemets vigtigste opgave at transportere de hvide blodlegemer, såkaldte leukocytter, og stoffer fra vævene rundt i kroppen til lymfeknuderne for at nedkæmpe vira og bakterier samt danne de antistoffer, der også udrydder bakterierne. Lymfesystemet består af et fint netværk af lymfekar og knuder, der sidder i lysken, armhulerne, halsen og bughulen. De hæver, når de bekæmper infektioner.

 

Knoglemarv

Det er i din knoglemarv, at alle blodets celler dannes – inklusive de såkaldte leukocytter. Leukocytter (hvide blodlegemer) er celler, der udvikler sig til forskellige celletyper. Nogle af de vigtigste er lymfocytter, T- og B-celler, som er essentielle, fordi de er med til at bekæmpe virus eller sygdom. B-cellerne har f.eks. den særlige funktion, at de ’husker’ specifikke bakterier, så du bliver immun mod f.eks. en virusinfektion og ikke skal igennem den samme sygdom igen.

 

Huden

Huden er et af de vigtigste organer, vi har til at beskytte os mod infektioner. Ret åbenlyst fungerer den som et beskyttende lag mod infektioner, virus og bakterier udefra.

 

Maven

Hele 70 pct. af dit immunforsvar sidder i tarmen. Fra naturens hånd er den spækket med probiotiske bakterier, som styrker de såkaldte dendritceller. Dendritcellerne spotter fremmede og farlige elementer, der er trængt ind i kroppen og sender derefter signal til såkaldte T-celler, der skal bekæmpe de inficerede celler.

 

--- OOO --- OOO --- OOO ---

 

NÅR IMMUNFORSVARET GÅR TIL ANGREB:

Hvis immunforsvaret kommer på afveje, kan det begynde at reagere forkert, så det bekæmper den krop, det er en del af. Det er forskelligt, hvor det går til angreb henne, typisk udvælger det et bestemt organ. Det kan f.eks. være huden, så man får psoriasis, eller de celler, der laver insulin i bugspytkirtlen, så man får sukkersyge. Det forkert reagerende immunforsvar resulterer i såkaldte autoimmune sygdomme, hvor kroppens eget forsvar (immunsystem) går til angreb på sundt væv og celler. Man ved stadig ikke, hvorfor immunsystemet går til angreb, så sygdommene opstår. Autoimmune sygdomme er kroniske, men varierer med hensyn til symptomer, patienterne oplever.

 

DE MEST UDBREDTE AUTOIMMUNE SYGDOMME I DANMARK:

1. Psoriasis:

Psoriasis er en kronisk hudsygdom, hvor der på huden dannes store synlig skæl, fordi overhudens celler deler sig hurtigere end normalt. Psoriasis kan sidde overalt på huden, men det er mest almindeligt på albuer, knæ og i hårbunden. Ca. 165.000 danskere lider af psoriasis.

 

2. Kronisk inflammatorisk tarmsygdom:

En inflammatorisk tarmsygdom er en kronisk betændelsestilstand i tarmen. Der er to hovedformer:: Crohns sygdom og colitis ulcerosa . Symptomerne er mavesmerter, diarré, vægttab, feber og træthed. Crohns sygdom angriber oftest den nedre del af tyndtarmen, men kan også findes i tyktarmen samt i andre dele af mave-tarmkanalen. Colitis ulcerosa forekommer derimod udelukkende i tyktarmen, og ofte kun i endetarmen eller den nedre del af tyktarmen.

Over 70.000 danskere lider af en inflammatorisk tarmsygdom, heriblandt Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Og tallene er stigende.

 

3. Leddegigt:

Leddegigt er en kronisk betændelse i kroppens ledvæv, der giver smerter, stivhed og hævelser i leddene, og som nedsætter kroppens bevægelighed. Alle led kan blive angrebet, men sygdommen angriber oftest håndled og fingerled. Symptomer på leddegigt er hævelser og smerter i led, træthed og evt. feber og vægttab. Ca. 50.000 danskere lider af leddegigt.

 

4. Type 1 diabetes:

Ved type 1-diabetes, også kaldet insulinkrævende sukkersyge, ødelægger kroppens eget immunforsvar raske celler i bugspytkirtlen, og det betyder, at kroppen holder op med at producere insulin af sig selv. Derfor er patienten nødt til at give sin krop den livsvigtige insulin, der hjælper med at omsætte mad til energi i kroppen, ved hjælp af insulinindsprøjtninger. Forskningen har endnu ikke vist, hvad der udløser type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor hverken forebygges eller helbredes, men afhjælpes ved hjælp af insulin.

Ca. 32.000 danskere lider af type 1-diabetes.

 

5. Multipel sklerose:

Multipel sklerose er en kronisk, neurologisk sygdom, der rammer som en betændelse i centralnervesystemet. Betændelsestilstanden medfører, at det lag, som nervefibrene er omgivet af, bliver skadet og nedbrudt. Det forhindrer transporten af kroppens signaler til at gå gennem centralnervesystemet og ud til lemmerne, hvilket kan resultere i forskellige symptomer, f.eks. følelsesløshed og invaliditet.

Hvilke symptomer man oplever, afhænger dog af, hvor skaderne i centralnervesystemet opstår.

Sygdommen kan ikke helbredes, men der findes lægemidler, som kan påvirke og bremse sygdomsforløbet.

Ca. 13.500 danskere lider af multipel sklerose.

 

6. Lavt og højt stofskifte:

Stofskiftehormonerne er vigtige for kroppens energiomsætning. Når kroppen danner eller frigiver for meget stofskiftehormon, får man for højt stofskifte. Når skjoldbruskkirtlen tilsvarende ikke kan danne tilstrækkelige mængder stofskiftehormoner, får man for lavt stofskifte.

Der findes autoimmune stofskiftesygdomme, der både kan give for lavt eller for højt stofskifte. Graves’ sygdom er en autoimmun stofskiftesygdom, der fører til forhøjet stofskifte. Årsagen er, at kroppen fejlagtigt danner antistoffer mod skjoldbruskkirtlen, som resulterer i, at kirtlen bliver overstimuleret – og dermed danner for meget stofskiftehormon.

Tilsvarende er Hashimotos Thyreoiditis også en autoimmun sygdom. Sygdommen er en kronisk betændelsestilstand i skjoldbruskkirtlen, der helt eller delvist ødelægger kirtlen. Det fører til, at produktionen af stofskiftehormon falder i skjoldbruskkirtlens angrebne områder.

Højt stofskifte kan behandles ved operation, ved radioaktivt jod eller ved medicinsk behandling. Lavt stofskifte kan kun behandles ved at tilføre de hormoner, som kroppen mangler.

Ca. 300.000 danskere lider af lavt stofskifte, og ca. 5.000 danskere får hvert år konstateret højt stofskifte.

Kilder: Statens Serum Institut, sundhed.dk, Dansk Lægemiddel Information, Gigtforeningen, Psoriasisforeningen, Diabetesforeningen, multipelsklerose.dk, Foreningen for Stofskiftepatienter, Colitis-Crohn Foreningen m.fl.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

DERFOR ER DU I RISIKO

CIGARETTER

Udover at rygning giver større risiko for at udvikle kræft og hjerte-karsygdomme, øger pulseriet også din risiko for at udvikle en autoimmun sygdom, særligt leddegigt, psoriasis, forhøjet stofskifte og sklerose. Forskerne ved ikke, hvorfor det forholder sig sådan.

INFEKTIONER

Når man bliver ramt af en bakterie- eller virusinfektion, kommer der en skade på vævet, som kan forandre immunsystemet, så det medfører en autoimmun sygdom.

ARBEJDE

I 2011 viste en undersøgelse fra Karolinska Institutet i Stockholm, at skifteholdsarbejde, dvs. faste eller skiftende arbejdstider i tidsrummet 21.00 til 07.00 i teenageårene kan øge risikoen for at udvikle sklerose. Årsagen menes at være søvnmangel og forstyrrelsen af det biologiske ur, som kan fremprovokere betændelsestilstande i kroppen.

GENER

Arvelige forhold spiller også en rolle. F.eks. er psoriasis en autoimmun sygdom, der er hyppigere i bestemte familier, fordi sygdommen oftest opstår hos folk med særlige vævstyper. Forskere har ledt efter ét bestemt gen som årsag til psoriasis, men i dag ved man, at flere forskellige gener kan have betydning for udviklingen af sygdommen. Så selvom psoriasis er arvelig, er det langtfra sikkert, at man får det. Det samme gør sig gældende ved mutipel sklerose. Årsagen til sygdommen er dog ofte en kombination af genetik og miljøfaktorer, herunder risikoen for at få en infektion.

Kilder: Statens Serum Institut, Dansk Lægemiddel Information, Gigtforeningen, Psoriasisforeningen m.fl.