De kan være røde, brune, kløende eller grimme. De kan være farlige, eller ’bare’ meget generende. Find ud af, hvornår du bør skynde dig til lægen. De færreste af os går rundt med lækker marcipanhud hele tiden. I stedet opdager vi kløende pletter eller underlige knopper, vi ikke ved, hvad er. Nogle af dem forsvinder hurtigt. Andre er kommet for at blive.

»Der findes et hav af knopper. De fleste er fredelige og forbigående, men derfor kan de sagtens klø, give svie og være meget generende,« understreger professor og hudlæge Jørgen Serup fra Bispebjerg Hospital.
De farlige hudsygdomme kan tilmed let snyde os. For eksempel kan hudkræft ligne eksem til en begyndelse. Netop derfor er det vigtigt, at være opmærksom på sin krop og dens udvikling af forskellige slags knopper. Nogle er harmløse, andre farlige ...

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvilke knopper du skal være særlig opmærksom på. Vi har samlet en liste med billeder og beskrivelser, og forklaret hvilke faresignaler de hver især har. Bliv klogere på sin krop og find ud af, om der er grund til at opsøge læge ...

Det får du:

  • Artikel: Er dine knopper farlige?
  • Hudlæge: Sådan kender du forskel
  • 6 vigtigste råd: Sådan passer du på din hud
  • 10 typiske knopper og pletter på din krop (billeder og bskrivelser) - Se om du er i farezonen!

De kan være røde, brune, kløende eller grimme. De kan være farlige, eller ’bare’ meget generende. Find ud af, hvornår du bør skynde dig til lægen.

De færreste af os går rundt med lækker marcipanhud hele tiden. I stedet opdager vi kløende pletter eller underlige knopper, vi ikke ved, hvad er. Nogle af dem forsvinder hurtigt. Andre er kommet for at blive.

»Der findes et hav af knopper. De fleste er fredelige og forbigående, men derfor kan de sagtens klø, give svie og være meget generende,« understreger professor og hudlæge Jørgen Serup fra Bispebjerg Hospital.

Han anslår, at omkring halvdelen af os oplever at have kløende eller på anden vis generende knopper i løbet af et år.

Typisk er der tale om eksem, insektbid, herpes eller infektioner. Knopper og pletter, som rammer danskere i hobetal. Hver femte barn døjer således med børneeksem, ifølge Videncenter for Allergi. Og omkring 80 procent af os er ifølge Patienthåndbogen smittet med herpes, der kan give grimme sår i ansigtet.

For udover at klø meget kan knopper og pletter også gå hårdt ud over vores selvværd.

»Hudsygdom kan være meget skæmmende. Især udslæt på hænder og i ansigt kan være meget generende psykisk,« siger hudlæge Henrik Flindt-Hansen og nævner som eksempel rosacea, der sidder i ansigtet og giver rød næse og bumser på kinderne.

»Det er en meget pinagtig tilstand, fordi det ser ud som om, man drikker for meget,« forklarer Henrik Flindt-Hansen.

Dertil kommer de knopper og pletter, der kan være direkte livsfarlige.

»Knopper, der udvikler sig hurtigt – uger til måneder - med kløe, smerte, svie og sårdannelser, skal få os til at opsøge læge,« siger hudlæge Janne Touborg fra hudklinikken Cutanea.

Svært at se kræft

De farlige hudsygdomme kan tilmed let snyde os. For eksempel kan hudkræft ligne eksem til en begyndelse.

»Tidlig hudkræft kan i begyndelsen vise sig som en simpel og tilsyneladende fredelig knop. De kan være store eller små, røde, blege eller brune. De kan være runde, kantede, bløde eller hårde. De kan være kløende, skællende, væskende, sårdannende. Og de kan også være helt uden symptomer,« forklarer hudlæge Janne Touborg.

Gennem de seneste 30 år er antallet af kræfttilfælde i huden mere end tre-firedoblet for danske mænd og kvinder, ifølge Kræftens Bekæmpelse. Knap 43 danskere får hver dag konstateret kræft i huden, og mere end hver anden dag dør en dansker af modermærkekræft. Primært forårsaget af solskader.

»Huden er kroppens værn. Men det er ikke et panserværn. Huden kan beskadiges. Det er en fin balance, hvad huden kan tåle, og det, den udsættes for. Tipper balancen, får huden knopper og pletter, hvoraf nogle kan være farlige.«

Heldigvis kan du gøre meget selv for at opretholde balancen. Først og fremmest holde dig fra solens skadelige stråler og for eksempel fra kemi, som huden ikke kan tåle.

Men har du alligevel fået generende knopper, er der gode udsigter. Også selvom hudlæger i mange tilfælde ikke kan forklare årsagen til patientens knopper eller pletter:

»Men som regel kan vi alligevel godt behandle det, så folk får det bedre. Der findes mange gode behandlinger. Ofte må man dog tage imod behandling igen og igen, fordi flere sygdomme har det med at dukke op igen, så snart behandlingen afsluttes,« siger Henrik Flindt-Hansen.

Hudlæge: Sådan kender du forskel

Hudlæge Janne Touborg fra hudklinikken Cutanea.dk giver her nogle tommelfingerregler, der hjælper dig med at kende forskel på de forskellige knopper på din krop:

  • Som udgangspunkt er der ingen grund til panik, fordi du får en knop eller to. Oftest er der en udramatisk forklaring, f.eks. insektstik.
  • Kløe i knopper kan tyde på allergi, vorter eller insektstik.
  • Smerte og svie i knopper tyder oftest på infektion med virus eller bakterier.
  • Mange knopper, som er nogenlunde symmetrisk fordelt på kroppen, tyder på indre årsager, f.eks. medicin, allergi eller børneeksem.
  • Knopper, der sidder i et isoleret hudområde på den ene eller anden side af kroppen uden symmetri, tyder på en ydre årsag, f.eks. herpes eller kontaktallergi.
  • Knopper, der udvikler sig langsomt i soludsatte hudområder og måske med tiden bliver sårdannende, kan være hudkræft.

6 vigtigste råd: Sådan passer du på din hud

  1. Spis 600 gram frugt og grønt hver dag
  2. Drik 1,5 til 2 liter vand om dagen
  3. Få 6-8 timers søvn hver nat
  4. Rens din hud i ansigtet hver morgen og aften
  5. Brug en creme tilpasset din hudtype
  6. Beskyt dig mod solens stråler, især om sommeren

Kilde: A-apoteket.dk

10 typiske knopper og pletter på din krop

Skin tags
Skin tags
Vis mere

Skin tags

Også kendt som stilkede vorter. Små, godartede knopper, der stikker ud fra huden på en stilk. Sidder ofte, hvor huden folder, f.eks. nakken, armhuler og lyske. Kan også sidde på øjenlåg. Opstår oftere hos folk med diabetes og gravide. Ca. hver fjerde har dem, men de bliver mere udbredt med alderen.

  • Er de farlige?
    Nej. Kan være kosmetisk generende og kan blive generet af tøj, smykker eller ved barbering af armhuler. Kan fjernes med saks ved simpel afklipning, skalpel, fryses eller brændes hos din egen læge.

Kirsebærmodermærker (cherry angiomer)
Kirsebærmodermærker (cherry angiomer)
Vis mere

Kirsebærmodermærker (cherry angiomer)

Ikke at forveksle med ’jordbærmærker’, som nyfødte kan have. Kirsebærmodermærker er millimetersmå, kuglerunde, glatte, dybrøde knopper i huden. I virkeligheden ikke et modermærke, men naturligt forekommende små blodkarforstørrelser. Hver anden har dem, og flere med alderen. Sidder især på overkroppen.

  • Er de farlige?
    Nej. Kan være kosmetisk generende og kan fjernes med f.eks. laser hos hudlæge. En del forsvinder dog af sig selv.

Talgknopper
Talgknopper
Vis mere

Talgknopper

Små, hvide knopper i huden. Opstår på samme måde som hudorme - ved tilstopning af talgkirtlens åbning. Er indkapslet i huden og kan ikke trykkes ud. Kan opstå alle steder på kroppen, men oftest på siden af næsen og ved kindbenene. Alle uanset alder kan få talgknopper, men flere får dem i puberteten.

  • Er de farlige?
    Nej. Talgknopper udvikler sig ikke til bumser, så længe de holdes indkapslet under huden. Derfor skal du ikke prikke eller trykke dem ud. Da hovedårsagen er døde hudceller, kan du mindske problemet med exfolierende sæbe i ansigtet og evt. skrubbehandske på kroppen.

Gammelmandsvorter (talgvorter/seboreiske keratoser)
Gammelmandsvorter (talgvorter/seboreiske keratoser)
Vis mere

Gammelmandsvorter (talgvorter/seboreiske keratoser)

Lyse- til  mørkebrune, fedtede pletter, som sidder på huden. Som regel på overkroppen i områder, hvor vi har mange talgkirtler, men kan også sidde i ansigtet, især tindingen. Består af en ’kage’ af døde hudceller og talg, som ved iltning farves brunt. Næsten alle mennesker får dem og særligt i høj alder.

  • Er de farlige?
    Nej. Men kan forveksles med modermærke- eller hudkræft. Lad derfor din læge kigge på dem. Kan være kosmetisk generende, men er lette at fjerne, da de ligger på uden på huden. Fjernes med frysebehandling eller afskrab hos hudlægen.

Leverpletter
Leverpletter
Vis mere

Leverpletter

Har intet med leversygdom at gøre. Skyldes aldring og langvarig udsættelse for sol eller solarium. Opstår ofte i ansigtet eller på håndryggen. Er flade, velafgrænsede pletter, der er helt ensartede i pigmenteringen. Findes hos stort set alle over 60 år, men også hos yngre. Kan variere fra lys til mørk brun.

  • Er de farlige?
    Nej. Men hvis pletten er uregelmæssig og har flere farver, skal du lade lægen se på den. Kan behandles hos hudlæge, hvis pletten er kosmetisk generende, men behandling kan give pigmentskader og ardannelse. Forebyg med solbeskyttelse og solcreme.

Modermærker
Modermærker
Vis mere

Modermærker

Brune eller sorte og findes overalt på kroppen. Nogle steder enkeltvist, andre steder i grupper. Oftest dukker de op, før man er fyldt 20. Når vi fødes, har vi mellem 0 og 3 modermærker, og når vi er unge voksne i gennemsnit ca. 30 modermærker. Der kommer hele tiden nye til. Nogle modermærker forandrer sig langsomt over årene, bliver til små forhøjninger, får hår eller ændrer farve.

  • Er de farlige?
    Ja. Langt de fleste er ufarlige, men nogle modermærker kan udvikle sig til kræft, særligt hvis de er medfødte og fra start store og mørke. Få en hudlæge til at se på dine modermærker, hvis de ændrer udseende, har uregelmæssige grænser, en usædvanlig eller ujævn farve, har små buler eller sår eller klør. Tjek dine modermærker jævnligt for forandringer. Tidlig diagnose og behandling er afgørende for overlevelsen. Modermærkekræft er en meget aggressiv kræftform.

Almindelig hudkræft (basalcellekarcinom/pladecellekarcinom)
Almindelig hudkræft (basalcellekarcinom/pladecellekarcinom)
Vis mere

Almindelig hudkræft (basalcellekarcinom/pladecellekarcinom)

Opstår ikke i modermærker. Udløses af solens ultraviolette stråler og sidder derfor ofte på soludsatte områder som ansigtet. Begynder som en lille knude med karsprængninger, der kan blive til åbne sår. Opstår ofte i ansigtet, på ørerne, i nakken og på den øvre del af brystet. Flere og flere får hudkræft. Viser sig som sår, der ikke vil hele, eller røde og skællende pletter, som kan forveksles med eksem. Meget almindelig kræftform, især med alderen.

  • Er det farligt?
    Ja. Men vokser meget langsomt og er sjældent dødelig. Alligevel vigtigt at behandle tidligt. Behandles kirurgisk, med stråler eller med cremer. Forebygges ved at undgå eller beskytte sig mod solens skadelige stråler med solcreme, skygge og tøj.

Vorter
Vorter
Vis mere

Vorter

Skyldes en virus i huden. Opstår som regel på hænder og fødder. Er typisk 4-5 mm store og har en uregelmæssig overflade. Kan sidde enkeltvis eller i grupper. Huden omkring fodvorter er ofte fortykket. Rammer især skolebørn. Smitter ved direkte kontakt eller f.eks. via gulv i svømmehal/omklædningsrum. Genkendes bl.a. ved, at man kan se mørke prikker i vorten.

  • Er de farlige?
    Nej. De fleste vorter forsvinder af sig selv efter 1-2 år, da kroppen danner antistof mod dem. Kan fjernes med håndkøbsvortemiddel eller fryses væk hos lægen.

Eksem
Eksem
Vis mere

Eksem

Kan vise sig som rødme, skæl, hævelser eller revner i huden. I løbet af et år rammes mere end 10 procent af alle danskere alene på hænderne. Atopisk eksem (børneeksem) opstår ofte inden for de første leveår og sidder især på kinderne, i albuebøjninger, knæhaser og håndled. Forsvinder ofte i puberteten. Allergisk kontakteksem er meget udbredt hos voksne og sidder typisk i håndflader eller steder, hvor noget allergiskabende er i kontakt med huden, f.eks. en bukseknap eller bæltespænde med nikkel. Irritativt kontakteksem skyldes, at huden har kontakt til for meget vand og sæbe eller rengøringsmidler.

  • Er det farligt?
    Nej. Men eksem, der er opstået ét sted, kan sprede sig til hele kroppen og være meget generende. Få evt. foretaget en allergitest hos hudlægen. Kan behandles med hormoncreme.

Rosacea
Rosacea
Vis mere

Rosacea

Kaldes også ‘portvinstud’ og kan forværres af alkohol, men også sagtens forekomme, selvom man slet ikke drikker. Kronisk betændelse, hvor huden i panden og over næse og kinder bliver rød og hævet og med små udvidede blodkar. Efterhånden kan der også opstå bumser. Rammer typisk i 30-50 års alderen, og især kvinder. Forværres af sollys, varm mad og drikke, stærkt krydderi og alkohol.

  • Er det farligt?
    Nej. Sygdommen brænder ud hos de fleste efter nogle år, men efterlader rødme og udvidede blodkar. Behandling med creme eller tabletter virker godt hos de fleste.

Kilder: Jørgen Serup, professor, Janne Touborg, hudlæge, Sundhed.dk og Netdoktor.dk