Det er nu, der skal turbo på, hvis maveskindet, bagdelen og lårbasserne skal kunne tåle at blive vist frem på stranden i ferien. Giv dig selv en kickstart, og spring stolt og glad i badetøjet.

Det er nu, der skal turbo på, hvis maveskindet, bagdelen og lårbasserne skal kunne tåle at blive vist frem på stranden i ferien. Giv dig selv en kickstart, og spring stolt og glad i badetøjet. Det er noget af det allermest nådesløse, vi har i garderoben. Badetøjet altså. Det skjuler i sagens natur kun det allermest nødvendige – og derfor er det for mange af os nødvendigt at ruste os lidt til at kunne nyde strandturene – uden at stresse over om vommen hænger.

BT PLUS giver dig her, hvad du har brug for til at blive klar til strandsæsonen.

Det får du i denne PLUS pakke:

  • Bliv strandklar på 4 uger
  • En motionsguide med 5 øvelser
  • Bikinikuren: Det skal du spise
  • Sådan! Få fantastisk hud


BT PLUS anbefaler også:




Det er nu, der skal turbo på, hvis maveskindet, bagdelen og lårbasserne skal kunne tåle at blive vist frem på stranden i ferien. Giv dig selv en kickstart, og spring stolt og glad i badetøjet.

Det er noget af det allermest nådesløse, vi har i garderoben. Badetøjet altså. Det skjuler i sagens natur kun det allermest nødvendige – og derfor er det for mange af os nødvendigt at ruste os lidt til at kunne nyde strandturene – uden at stresse over om vommen hænger. Svaret på bikini/badebuks-problemet er, at lette bagen fra sofaen og kaste sig over en lille rask trænings- og slankekur, for alt efter udgangspunktet, kan man faktisk godt nå at rykke en del ved sommerformen på fire uger.

- Hvis man har et BMI på 25, som er lige på grænsen til at være for højt, så kan man godt tabe sig et kilo om ugen, siger Pernille Hollænder, der er bachelor i ernæring og sundhed. Hun har seks års erfaring med vejledning i kost og motion til sportsfolk, børn og folk med livsstilssygdomme. Hun mener, at en intens slankekur i et par uger, kan være fin, hvis man vil kickstarte et vægttab.

- Det er en god måde at starte på en længerevarende slankekur på. Og hvis det bare handler om at smide et par kilo, så man kan passe den bikini, kan det også godt fungere – men man skal være opmærksom på, at det kan ryge hurtigt på igen, hvis man vender direkte tilbage til de dårlige vaner, siger hun, men påpeger, at hvis man dyrker motion, vil det være lettere at holde vægttabet.

- Kostmæssigt handler det om at skrue ned for alt det søde. Og hvis man virkelig vil smide de kilo, burde det heller ikke være noget problem at skippe kagen til aftenkaffen, vel? spørger hun retorisk.

Husk styrketræningen Når det kommer til at kaste sig over motionen, der gør kroppen mere indbydende på stranden anbefaler Rune Raahauge Hansen, at man starter med at sætte sig nogle mål for, hvad man vil nå. Han er personlig træner hos Fitnessdk Royal i København og mener, at klare mål er med til at holde motivationen..

- Når man starter, er det vigtigt, at man måler og vejer sig, så man kan holde øje med hver uge, hvor meget det går fremad. Ellers bliver det op ad bakke,” siger han og understreger, at man endelig ikke må glemme styrketræningen. Det allermest optimale er at kombinere konditionstræning og styrketræning – især hvis man også spiser mindre, end man plejer. Så er der nemlig risiko for, at man taber for meget muskelmasse, hvis man ikke dyrker styrketræning, siger han og foreslår, at man i den første uge træner tre gange og så snupper fire gange mere ugen og fem gange de sidste to uger.

- Det er bedre at komme ned og træne flere gange på en uge, hvor man giver sig 100 procent – end at stå nede i træningscenteret i to timer en enkelt gang og ende med at slappe lidt af. Giv den fuld gas – og så kom der ned igen næste dag eller efter en dags pause, og gør det samme, siger han.

Maden tæller Både Rune Raahauge Hansen og Pernille Hollænder er enige om, at hvis det skal rykke med kroppen, er det på tallerknen det sker. Og en måde at styre sine kostvaner på, er simpelthen ved at skrive det ned hver gang, man har lyst til at spise, siger Pernille Hollænder.

- Hav en lille bog med dig rundt og skriv ned hvad du har spist, om du var sulten og hvis du ikke var, hvorfor du så spiste noget, forklarer hun.

- Eller hvis du nu ved, at du går sukkerkold hver eftermiddag kl 16 og ryger på en chokoladebar, så er det en god ide at planlægge en aktivitet på det tidspunkt, der gør det umuligt for dig at spise noget. Læg for eksempel dine træningstimer på det tidspunkt, siger hun.

Hold motivationen Og når den så står på et stramt program i fire uger, hvis målet skal nås, er det vigtigt at man ikke bliver kvalt i sit ‘projekt strandsæson’.

- Find noget du synes er sjovt. Selvfølgelig forbrænder man mere ved at tage en spinningtime eller løbe en tur, men hvis du synes, at zumba er vildt sjovt, så er det mere sandsynligt, at du rørt dig. En ide kan være at veksle mellem et spinninghold og et zumbahold, så du skiftevis vælger det sjove og det mere kalorieforbrændende, foreslår Rune Raahauge Hansen.

Pernille Hollænder mener også at det er essentielt, at man er motiveret for at holde en skrap kur.

- Det gælder om at finde måder at belønne sig selv på, som ikke har med mad at gøre. Køb det badetøj, du ønsker dig eller noget andet, hver gang du har tabt dig, siger hun.