Nogle lægemidler er så farlige, at de kan bringe dig i fare – måske ligefrem koste dig livet – hvis lægen eller sygeplejersken bruger dem forkert, for eksempel giver dig en forkert dosis.
Nu har lægemiddelstyrelsen lavet en liste over 23 midler, som kan være farlige. Et af midlerne på listen er det meget anvendte middel Prednisolon, der er årsag til, at næsten 50.000 danskere allerede har fået eller er ved at udvikle knogleskørhed.
Med B.T. Plus får du:
- Listen over den farlige medicin. Hvad bruges den til, og hvilke produkter er omfattet.
- Eksperterne: Det kan du bruge listen til.
Antallet af lægers medicineringsfejl er blevet så foruroligende, at Lægemiddelstyrelsen nu offentliggør en liste over de medicintyper, som oftest bringer patienter i fare.
På listen findes 23 midler, som kan bringe dig i fare – måske ligefrem koste dig livet – hvis lægen eller sygeplejersken bruger dem forkert, f.eks. giver dig en forkert dosis.
Med på listen over de potentielt farlige midler er bl.a. det meget anvendte middel Prednisolon, der er årsag til, at næsten 50.000 danskere allerede har fået eller er ved at udvikle knogleskørhed.
- Listen er et godt redskab til hurtigt at få et overblik over, hvilke lægemidler man specielt skal være forsigtig med, og den kan være et nyttigt værktøj for alle sundhedspersoner, der ordinerer og håndterer lægemidler.
Men den nye liste gør det ikke alene. Lægemiddelstyrelsen bør løbende holde nøje øje med, om listen skal opdateres med andre lægemidler, siger Yves Sales, formand for Lægeforeningens lægemiddeludvalg, til laeger.dk.
Kan også bruges af patienter
Selv om listen er lavet til læger og sygeplejersker, vil patienter dog også kunne bruge den.
- Patienten kan med fordel være opmærksom på, om dosis er rigtig og søge oplysninger om medicinen. Det er vigtigt at vide, at medicinen ikke er farlig, hvis den doseres præcis, som den skal, siger Steffen Thirstrup, sektionsleder i Lægemiddelstyrelsen.
Problemet med sundhedspersonales medicinfejl er imidlertid stort.
- Fejlene er helt klart det, det fylder mest blandt alle de utilsigtede hændelser i hospitalsvæsnet og udgør ikke mindre end 30 pct. af de fejl, som sker, siger Steffen Thirstrup til B.T.
Sidste år blev der, ifølge lægemiddelchefen, indrapporteret hele 10.188 fejl med medicin, som bl.a. førte til længerevarende hospitalsindlæggelse for de ramte patienter. Sandsynligvis er det reelle tal højere.
Et eksempel på medicin, det ofte går galt med, er hjertemedicinen Digoxin, som gives mod rytmeforstyrrelse.
- Her er det vigtigt, at læger og sygeplejersker er omhyggelige med at tage blodprøver for at tjekke koncentrationen af stoffet i blodet, så dosis ikke kommer for højt op. Sker det, får man først synsforstyrrelse og diarré, og det kan ende med hjertestop.
Risiko for forgiftning
Methotrexat, som man typisk giver en gang om ugen til især patienter med leddegigt, kan man som læge eller sygeplejerske let komme til at give hver dag og derved risikere en alvorlig forgiftning af hele kroppen, typisk i form af lever- og nyrepåvirkning. Det er desværre sket i nogle tilfælde.
Et tredje eksempel er insulin, hvor det er vigtigt samtidig at tjekke blodsukkeret regelmæssigt.
- Nogle gange får indlagte insulin i drop og kan derved let få for meget. Først får patienten voldsomme rysteture og kan derefter miste bevidstheden. En situation, som typisk vil medføre forlænget hospitalsindlæggelse, selv om patienten hurtigt får hjælp, siger Steffen Thirstrup, der nævner Prednisolon som et af de midler, der har voldt mange patienter problemer.
- Mange har allerede fået tilkendt erstatning, fordi de har fået knogleskørhed ved uhensigtsmæssig brug af midlet. Det er vigtigt, at lægen samtidig sætter patienten i forebyggende behandling med kalk- og D-vitamin for at modvirke den afkalkning af knoglerne, som er en kendt bivirkning ved Prednisolon, siger lægemiddeleksperten.
Listen over de potentielt farlige midler er udarbejdet af en arbejdsgruppe, som består af bl.a. repræsentanter fra Lægemiddelstyrelsen, Danske Regioner og Lægeforeningen.
