I en massegrav i nærheden af München var der ikke umiddelbart meget at komme efter i de gamle knogler. Lige indtil arkæologerne undersøgte de dødes gebisser – så var der gevinst.
Forskere fra har rekonstrueret den genetiske kode fra en dødelig bakteriestamme, der forårsagede en af de mest dødelige pandemier i historien – nemlig pesten – for næsten 1.500 år siden.
Det skriver Videnskab.dk
Det har altid været svært at studere pesten videnskabeligt, da datamaterialet fra denne periode er så begrænset.
Men for nylig faldt arkæologer over en massegrav lige uden for München, og denne skulle vise sig at blive afgørende.
Måden, menneskene var begravet på, antydede, at de havde været ramt af en smitsom sygdom, fortæller forskerne bag. Det viste sig ikke bare at være en hvilken som helst sygdom.
Selvom der ikke var andet end skeletter tilbage, var man alligevel så heldig at finde blodrester inde i de dødes tænder, og i blodet viste der sig at gemme sig bakterie-DNA fra pesten, som anslås til at have slået omkring 50 millioner mennesker ihjel og have været del af grunden til, at romerriget faldt.
Ved at afkode denne DNA kunne det internationale forskerhold med forskere fra blandt andet Northern Arizona University spore patogenets evolutionære rejse. Det er første gang, det har kunnet lade sig gøre.