Endnu en kostdille går under. Det var ikke kød, fedt og marv, som gjorde stenaldermanden stor, stærk og klog, siger ny forskning. Det var – gisp! – kulhydrater fra bl.a. rodfrugter.
Hver tid har sin mirakelkost, og stenalderkosten er vores.
Den giver »dig et højere energiniveau, bedre hud, bedre søvn, vægttab og færre cravings«, lover Femina, og der mangler egentlig bare, at den også kan hente børnene i børnehaven.
På fire år er der kommet mindst 40 bøger, som anbefaler fortidsmad, og ti pct. af danskerne er nu på en diæt med godt med kød og fedt og nej tak til brød og bønner, viser en nylig måling fra YouGov.
Men de spiser noget vrøvl, for ideen bag koteletterne og de mange kilo baconfedt er baseret på en falsk præmis, siger ny forskning, som peger i den stik modsatte retning.
Jage og samle
Det ligner med andre ord de sidste dage af endnu en kostdille.
Engang var der cigaretkuren – »sluk sulten med en smøg.« Så fik vi corn flakes-kuren og banan- og skummetmælkskuren. Der var Hollywoodkuren, hvor vi skulle leve af frugt og champagne, der var grapefrugtkuren, hvor vi skulle spise grapefrugt morgen, middag og aften, og der var nulfedt-kuren, hvor TV-kokken skyllede fedt ud af det hakkede oksekød, og uafbrudt har der været Arne Astrup-kuren, som består i at holde tungen lige i munden og skrive bøger om det hele.
Nu er det så stenalderkosten – eller palæokosten – som fylder boghylderne og ugebladene, og som for alvor slog igennem med professor Loren Cordain fra Colorado State University. Han opfandt navnet »Paleo Diet« og fik ophavsret på det, og hans bog af samme navn udkom i 2002 i USA og i 2004 i Danmark.
I bogen anbefaler han, at vi lever som jæger-samlerne i den palæolitiske tid, og hans reference til vores fjerne forfædre er ikke bare en gimmick, men selve præmissen i kuren. Jæger-samlerne levede fra omkring 2,6 mio. år til 10.000 år før moderne tidsregning. De levede først og fremmest af kød, fedt, marv, nødder, grøntsager og æg, og den proteinkost betød, at stenaldermenneskene tog et evolutionært kvantespring, siger palæoprofeterne. Vores hjerner fik næring, de voksede og blev til menneskehjerner, vi blev højere, og begyndte at leve og overleve længere.
Men omkring 10.000 år før moderne tidsregning gik det galt. Vi begyndte at dyrke korn og holde husdyr og fylde os med kulhydrater og mælkeprodukter i stedet for stenalderkost, og konsekvensen blev dramatisk: Menneskene blev kortere og levede kortere, og ulykkerne fortsætter den dag i dag, hvor vi ikke kan fordøje de præfabrikerede produkter, som vi køber i æsker og dåser, siger palæotilhængerne. Deres løsning er at vende tilbage til de gode gamle huledage – og ud med kulhydrater som pasta, brød, cerealer, linser, bønner, kartofler, sukker, ris, Arla og alt det andet, der ikke kan jages og samles.
Stenalderkost er fortid
Men ledende forskere angriber nu selve kernen i kuren – den påstand, der giver den et skær af legitimitet: Stenaldermandens kost. For han spiste ikke, hvad palæotilhængerne siger, at han spiste – og hans hjerne udviklede sig ikke på grund af kød og andre proteiner. Udviklingen skyldes derimod kulhydrater, som de palæolitiske forfædre fik fra rodfrugter og andre planter med højt indhold af glukose, skriver forskere fra University College London i Quarterly Review of Biology. Kulhydrater er fy-fy i palæokuren, og konklusionen svarer til, at Apple-fans finder ud af, at den nye iPhone 6 kører på Android.
Og forskerne har deres argumenter i orden, skriver New York Times. Vore forfædre begyndte at tilberede mad over ild for op mod 1,8 mio. år siden. Her begyndte de at koge rodfrugter og andre planter, og det var vigtigt for ernæringen. En kogt yams er 20 gange så fordøjelig som en rå, skriver avisen.
Det er imidlertid ikke gjort med at koge rodfrugterne, vi skal også bruge et særligt enzym for at omdanne stivelsen i rodfrugter til glukose, som er brændstof for hjernen. Mennesker har op til ni gange flere glukoseenzymer i kroppen end vores nærmeste hominide slægtning, chimpansen, og hidtil har forskere troet, at vi udviklede de mange enzymer i landbrugstiden. Men nye undersøgelser daterer dem tilbage til jæger-samlerne, som altså ikke først og fremmest levede af protein, som palæoprofeterne hævder. De levede af kulhydrater og udviklede sig på grund af kulhydrater, fastslår artiklen i Quarterly Review of Biology.
En af verdens førende evolutionsforskere, Richard Wrangham, har heller ikke meget fidus til stenalderkuren. Allerede i 2009 pegede han på den faktor, som ifølge hans forskning førte til det evolutionære kvantespring i palæotiden, og det var ikke kød, fedt og marv, men ild:
Da vi begyndte at koge vores mad, blev vi større, stærkere og klogere; ikke kun fordi kogt mad indeholder meget mere ernæring, men også fordi kogt mad slår bakterierne ihjel, og det sidste er vigtigt. Jæger-samlerne spiste f.eks. ofte ådsel, og bakterieniveauet på ådsel når inden for 24 timer livstruende farlige niveauer, men ild gjorde det spiseligt, som han skriver i en artikel i juliudgaven af Journal of Human Evolution. Det var altså ikke protein, der gjorde os til verdens herrer, men evnen til at koge maden og få bedre ernæring og færre bakterier.
Hvad det betyder?
Det betyder, at stenalderkosten har sluttet sig til cigaretkuren og Hollywoodkuren og alle de andre kure, som videnskaben har underkendt.
Det betyder ikke, at det er ulovligt at spise kød, marv og fedt galore, men det betyder, at det har lige så meget med videnskab at gøre som astrologi med astronomi. Det ligner, men er ikke.
