De spiller kort med vennerne. De går til italiensk om torsdagen. Og nyder samvær med børn og børnebørn, når de ikke er ude at opleve. Livet efter 50-års fødselsdagen er en fest for de fleste, så længe vi bare selv kan beslutte, hvornår vi skal stoppe med at arbejde. Når man først mister sit arbejde i den alder, er det meget svært at få fodfæste igen, viser undersøgelser. Hver tredje af dem, der har mistet arbejdet på grund af nedskæringer eller sygdom, ville meget gerne være blevet på arbejdsmarkedet. Det viser en ny, stor undersøgelse af ældrelivet, som Ældre Sagen inden for kort tid præsenterer i sin helhed.
Seniorkonsulent Bent Mathiasen fra Ældre Sagen inspirerer ledelse og medarbejdere i overgangen fra arbejdsliv til seniorliv.
»Jeg kan efterhånden se på folks kropssprog, hvad deres holdning er til at blive ældre. Halvdelen glæder sig, og halvdelen er trætte, modløse og opgivende. Bevidstheden om hvor vigtig en god seniorpolitik er på arbejdspladsen, er nærmest eksploderet. Vi får rigtig mange henvendelser fra virksomheder, der gerne vil have inspiration. Det er bl.a. derfor, vi har lavet denne kortlægning af hele ældreområdet,« siger Bent Mathiasen.
Undersøgelsen hedder ’Alder ingen hindring’ og bygger på interview med 4000 danskere mellem 50 og 89 år. Emnerne spænder vidt fra livskvalitet, helbred, økonomi og til tilknytningen til arbejdsmarkedet. Her bliver der sat ord på, hvad der kendetegner den gruppe af mennesker, som regeringen nu planlægger at ændre vilkårene for i 2025-planen: De skal blive et halvt år længere på arbejdsmarkedet, de skal have mindre i dagpenge og pension, de skal ikke have så meget i boligydelse, og de skal klare sig selv i længere tid i eget hjem. Undersøgelsen viser, hvad ældre forstår ved et godt ældreliv, og her spiller tilknytningen til arbejdsmarkedet en væsentlig rolle.
LOG IND PÅ BT PLUS og bliv meget klogere på, hvordan du sikrer dig det gode ældreliv.
Det får du:
- Artiklen 'De unge og vilde ældre'
- Caseartikelen 'Hvor er det grå guld?'
- Fakta om det gode ældreliv
- 14 gode råd til et godt seniorliv
DE UNGE OG VILDE ÆLDRE
Livet efter 50 er bedre end sit rygte. Men vi vil selv bestemme, hvornår vi stopper på arbejdsmarkedet, viser ny, stor undersøgelse
De spiller kort med vennerne. De går til italiensk om torsdagen. Og nyder samvær med børn og børnebørn, når de ikke er ude at opleve. Livet efter 50-års fødselsdagen er en fest for de fleste, så længe vi bare selv kan beslutte, hvornår vi skal stoppe med at arbejde. Når man først mister sit arbejde i den alder, er det meget svært at få fodfæste igen, viser undersøgelser. Hver tredje af dem, der har mistet arbejdet på grund af nedskæringer eller sygdom, ville meget gerne være blevet på arbejdsmarkedet. Det viser en ny, stor undersøgelse af ældrelivet, som Ældre Sagen inden for kort tid præsenterer i sin helhed.
Seniorkonsulent Bent Mathiasen fra Ældre Sagen inspirerer ledelse og medarbejdere i overgangen fra arbejdsliv til seniorliv.
»Jeg kan efterhånden se på folks kropssprog, hvad deres holdning er til at blive ældre. Halvdelen glæder sig, og halvdelen er trætte, modløse og opgivende. Bevidstheden om hvor vigtig en god seniorpolitik er på arbejdspladsen, er nærmest eksploderet. Vi får rigtig mange henvendelser fra virksomheder, der gerne vil have inspiration. Det er bl.a. derfor, vi har lavet denne kortlægning af hele ældreområdet,« siger Bent Mathiasen.
Undersøgelsen hedder ’Alder ingen hindring’ og bygger på interview med 4000 danskere mellem 50 og 89 år. Emnerne spænder vidt fra livskvalitet, helbred, økonomi og til tilknytningen til arbejdsmarkedet. Her bliver der sat ord på, hvad der kendetegner den gruppe af mennesker, som regeringen nu planlægger at ændre vilkårene for i 2025-planen: De skal blive et halvt år længere på arbejdsmarkedet, de skal have mindre i dagpenge og pension, de skal ikke have så meget i boligydelse, og de skal klare sig selv i længere tid i eget hjem. Undersøgelsen viser, hvad ældre forstår ved et godt ældreliv, og her spiller tilknytningen til arbejdsmarkedet en væsentlig rolle.
Bent Mathiasen glæder sig over, at der allerede er god erfaring med, hvordan ældre kan fastholdes på arbejdsmarkedet.
Arbejdet giver identitet
»Store virksomheder som Arriva, Silvan, Irma, Netto og mange flere har for længst fundet ud af, at der er store fordele ved at satse på ældre medarbejdere. De er trofaste, de er loyale, de passer mødetiderne, har mindre fravær og har både livserfaring og en faglig bredde, der gavner deres arbejdsindsats. Til gengæld skal man lytte til det, når ældre har lyst til nye kvalifikationer, til at trappe ned i arbejdstid eller til at få opgaver med mindre ansvar og større frihed. Trivsel og dialog er nøglebegreber,« siger Bent Mathiasen.
Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl bekræfter, at tilknytningen til arbejdsmarkedet er blevet afgørende for os.
»Identiteten ligger i arbejdet og arbejdet har fyldt utrolig meget for 68’er generationen, der nu er ved at forlade arbejdsmarkedet. Hvis de mister deres arbejde, mister de fodfæste. Jeg ser rigtig mange omkring 50-årsalderen, som er utrygge angående fremtiden på arbejdsmarkedet. De føler sig udsatte, sårbare og angste. Det blev rigtig slemt under finanskrisen, hvor mange mistede jobbet, og der var mange ansøgere til stillingerne. Vi har en kæmpe udfordring med at få virksomhederne til at prioritere en individuel og rummelig seniorpoltik, der tager lige så stort hensyn til børnefamilier og seniormedarbejdere,« siger hun.
Manglende seniorpolitik
Flere peger dog også på, at mange virksomheder har en seniorpolitik i skuffen, som dårligt nok er det papir værd, den er skrevet på. Tidligere beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) nedsatte sidste år en tænketank, der skulle sørge for bedre vilkår for seniorer på arbejdsmarkedet, til stor irritation for Dansk Arbejdsgiverforening. Tænketanken blev dog nedlagt, da den nuværende regering tiltrådte, og det var en stor fejl, mener beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen.
»Den tænketank burde genåbnes, for der er stadig brug for at gennemtænke alle ordninger, der kan blive brugt for at sikre, at de ældre kan og vil blive længere på arbejdsmarkedet. Vi får brug for alle faglærte,« siger Leif Lahn Jensen (S).
Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen mener, at politikerne skal blande sig udenom og overlade problemet til arbejdsmarkedets parter.
»Vi nedlagde tænketanken, fordi vi mente, at vi selv kunne komme med de nødvendige initiativer uden brug af yderligere arbejdsgrupper og meget lange analyser,« siger Hans Andersen.
Hvilke initiativer vil I så tage?
»Det er noget, vi arbejder med løbende. Men det er arbejdsgiverne, der skal løfte opgaven og indse, at det grå guld kan gøre en forskel. Jeg har stor tiltro til, at erfarne medarbejdere bliver meget attraktive for arbejdsmarkedet i en meget nær fremtid,« siger Hans Andersen.
’Hvor er det grå guld?’
Mange ansøgninger. Mange samtaler. Men intet job. 61-årige Janet Rye er ikke i tvivl om, at det er hendes alder, der har gjort det umuligt for hende at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
»Når jeg har spurgt, er der ingen, der har villet indrømme det direkte. Men når man hører, hvor mange der har søgt jobbet, hvorfor skal de så vælge en på 58 år, der har højere lønkrav. Jeg undrer mig så bare over, hvor alt det grå guld er, som der bliver snakket om,« siger Janet Rye.
Hun er blot en af de mange ældre, der har mistet jobbet og efterfølgende har kæmpet forgæves for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Hun var ansat som personalekonsulent i Økonomi-og personaleforvaltningen i Rødovre Kommune gennem 14 år. Men så kom der en ny chef, og det betød en helt ny kultur.
Ingen rosende ord
»Det gik helt ned ad bakke med trivslen. Der var ingen rosende ord, kun ris. Til sidst var man hele tiden bange for at gøre noget forkert. Dem, der kunne, gik på efterløn eller på pension, andre søgte væk. Det forsøgte jeg også gennem et par år, men det lykkedes ikke. Jeg fik det værre og værre, og til sidst blev jeg sygemeldt med stress,« fortæller hun.
Efter sygemeldingen begyndte hun på deltid, men efter et stykke tid krævede virksomheden, at hun gik tilbage på fuld tid. Så bukkede hun under igen og blev sygemeldt. Efter et par måneder blev hun fyret ’pga. sygefravær som ikke er foreneligt med tjenestens tarv’.
»Jeg er parat til at tage, hvad der er, for arbejde er livskvalitet for mig. Jeg håber at få et job som personalekonsulent igen, men overvejer også at stifte mit eget firma. Ellers må jeg tage noget i en butik eller café, eller hvad der nu er at få,« siger Janet Rye.
Her er det gode ældreliv
Det gør os lykkelige...
- Familien, et godt helbred og friheden til selv at vælge.
- Familien er den største lykkebringer for alle.
- For de 50-59-årige er det mangel på tid og penge, der forhindrer friheden.
- For de 80-89 årige er det hovedsagelig helbredet, der forhindrer friheden
De fleste har et godt helbred...
- Fire ud af fem har et godt selvvurderet helbred
- Hver anden er fysisk aktiv mindst en halv time hver dag
- Mere end hver anden er ikke begrænset af sit helbred
- Frygten for sygdom fylder mest
Den trygge bolig....
- Den nuværende bolig er den foretrukne
- Syv ud af 10 har boet i den nuværende bolig i mere end 10 år
- Hver anden bor i hus, hver fjerde bor i lejlighed
- Flyttelysten er størst hos de 50-59-årige
Familie og venner...
- Den nærmeste familie betyder mest, men venner følger lige efter
- Mere end seks ud af 10 har fået nye venner inden for de seneste fem år
- Det personlige møde er mest udbredt, derefter kommer telefonsamtale.
- Digital kontakt, f.eks. Facebook-bruges mest af de 50-59 årige
Økonomi...
- 50 pct. af de erhvervsaktive forventer dårligere levestandard som pensionist
- Mere end syv ud af ti 70-74-årige har uændret levestandard
- Knap hver anden har hjulpet familie eller venner økonomisk
- De 50-59-årige hjælper mest
- Pengebeløb er den mest udbredte måde at hjælpe på
Ensomhed...
- 120.000 mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme
- Andelen er højest blandt de 50-59-årige
- Ensomhed er mest udbredt blandt dem, der bor alene eller har dårligt helbred
- Ensomme har lavere livstilfredshed
Ny teknologi...
- Syv ud af 10 kan følge med udviklingen
- Mænd er mere på forkant end kvinder
- Jo ældre man er, des sværere er det at følge med
- Dem med længst uddannelse har nemmest ved at følge med
Frivillighed
- Knap hver fjerde er frivillig, de fleste 1-2 timer om ugen
- Drivkraften er interesse, fællesskabet og oplevelsen af at gøre en forskel
14 gode råd til et godt seniorliv
Sortie:
- Læg en plan for, hvordan dit arbejde skal se ud i overgangsfasen til pensionisttilværelsen. Tal med din partner eller en ven om din plan.
- Overvej og undersøg dine muligheder for gradvis tilbagetrækning. Trives du i dit arbejde og giver det mening for dig, så bliv så længe som muligt.
- Konkretiser dine ønsker og vurdér, hvad du fysisk og psykisk er i stand til. Bevar de opgaver, der fortsat giver dig glæde.
- Tal med din ægtefælle om, hvordan I sammen kan tilrettelægge jeres fælles tilbagetrækning.
- Få overblik over, hvilke muligheder økonomien giver dig/jer. Er I to, deler I den viden.
- Tal så med din arbejdsgiver - din nærmeste overordnede.
- Tag stilling til, om du/I vil blive i den nuværende bolig eller flytte i en ældrebolig.
Slut med lønarbejde:
- Du skal skabe indhold i tilværelsen, der fylder den tid, du får til rådighed, når du ikke længere arbejder. Søg det, der giver dig glæde.
- Lever du i et parforhold, så får I mere tid sammen; Hvad vil du yde for, at det bliver sjovt og kærligt?
- Gør noget, så længe du kan – så du er noget – gør du det, så får du meget igen og kan fortælle andre noget, de gider høre på!
- Tag stilling til, i hvor høj grad du vil bidrage i familien. Hvad vil du byde på i forhold til børn og børnebørn.
- Tilpas dig nye roller. Du er ikke længere den, der altid står i første række.
- Når du er igennem overgangsfasen, så giv dig selv lov til også at tænke over tingene, slappe af og tygge drøv. Det er sundt og helt i orden.
Otium:
- I din sidste fase kan du sige nej tak til børnefødselsdage osv. Du skal ikke længere slæbes rundt og have det ubekvemt. Som rigtig gammel har du med god adfærd og et godt levet liv gjort dig fortjent til respekt og omsorg. Familie og venner kommer til dig.
- Har du tilrettelagt livet, så du har det godt med dig selv, vil dine omgivelser have glæde af dig og nyde at være sammen med dig. En positiv cirkel for livet sluttes.
