Afstemning

Lex er bloddonor

Sigrid Le Morell vil gerne gøre en forskel og har derfor tilknyttet sin hund donorkorpset på Københavns Dyrehospital. Hun er en stor dyreven, og er glad for den økonomiske sidegevinst, som betyder, at det ikke koster hende noget at have Lex.

To-årige Lex er en flot, muskuløs amstaff tilsat en lille smule boxer, netop den slags hund, som mange er bange for at møde. "Han er lige så god som dagen er lang, ellers kunne han heller ikke bruges som bloddonor," forsikrer hans ejer Sigrid Le Morell.

Læs også: Læs mere om blodbanken

Siden maj 2007 har Lex været tilknyttet Københavns Dyrehospital som bloddonor. Hvorfor nu det?
"Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel, og jeg er meget taknemmelig for, at min hund måske kan redde andre hunde. Det er stort. Desuden er det økonomisk smart. Alt er gratis, når Lex besøger dyrlægerne. Helbredsundersøgelser, vaccinationer, blodprøver og foder. Jeg får 14 kg fuldfoder hver måned, så Lex betaler sig selv. Jeg har ingen omkostninger ved at have ham, og det betyder meget for mig, som p.t. er sygemeldt på grund af stress. Det er desuden vigtigt for mig at vise, at en såkaldt kamphund, der har været så meget dårligt skriveri om de sidste par år, også kan bruges som donorhund," fortæller Sigrid.

Sigrid bruger meget tid på Lex, og hun har studeret til dyreadfærdsterapeut i en periode, og kan foreløbig kalde sig hundetræner. "Udover almindelig lydighed som at komme, når jeg kalder, gå pænt i snor, sitte, gå på plads, ikke springe op, osv. har jeg lært Lex, at det er ok, at blive nusset, pillet i ørerne, rørt ved, kigget i munden, følt på tænderne, osv. Derfor er han så rolig, når han skal tappes og lægger sig pænt på siden i de 10 minutter, tapningen varer," slutter Sigrid.

Læs også: Skal din hund være bloddonor?

Læs mere om bloddonation for hunde ved at følge linkene i boksen.

Vi med Hund nr. 10, 2007

Læs også:
Gadekrydset Cæsar søger et nyt hjem
Ny spændende bog: Hund i byen

Del