En ny type måler gør livet med type-1-diabetes nemmere – ikke mindst i de svære teenageår.
Lige så længe 23-årige Lærke Thømming kan huske, har hun prikket sig selv i fingeren 15 gange om dagen. Det behøver hun ikke længere.
På armen sidder nu en lille knap fast, og når hun kører en elektronisk aflæser hen over knappen, afslører den med det samme sukkerindholdet i hendes blod. Så får hun lynhurtig svar på, om niveauet er normalt, eller om hun skal spise eller tage insulin.
Indtil nu har hun ligesom de fleste andre type-1-diabetes-patienter været nødt til at stikke sig selv i fingeren, presse en dråbe blod ud og måle sukkerindholdet i et måleapparat. Men med den nye sensor er det altså blevet en del lettere, og hendes fingerspidser har fået det betydeligt bedre.
Men fingrene har langtfra været hendes største bekymring. Når Lærke Thømming i dag ser tilbage på sine teenageår, er det sådan set et held, at det ikke gik mere galt. Som teenager er det nemlig ikke særlig fedt at sidde og prikke sig i fingeren foran de andre i skolen. Derfor lod hun simpelthen være.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen om den nye type blodsukkermåler - og få Lærkes historie om, hvordan hendes manglende fokus på diabetes kunne have kostet hende livet.
En ny type måler gør livet med type-1-diabetes nemmere – ikke mindst i de svære teenageår.
Lige så længe 23-årige Lærke Thømming kan huske, har hun prikket sig selv i fingeren 15 gange om dagen. Det behøver hun ikke længere. På armen sidder en lille knap fast, og når hun kører en elektronisk aflæser hen over knappen, afslører den med det samme sukkerindholdet i hendes blod. Så får hun lynhurtig svar på, om niveauet er normalt, eller om hun skal spise eller tage insulin.
Lærke Thømming har type-1-diabetes, hvilket betyder, at hun ikke er i stand til selv at producere insulin, som er det stof, der sørger for at transportere sukkeret væk fra blodet og ind i kroppens celler. Derfor er hun nødt til at tage insulin, når hun spiser et måltid mad. Men da det kan være farligt både at tage for lidt eller for meget insulin, er hun nødt til først at måle sit blodsukker og derudfra udregne, præcis hvor meget hun skal tage.
Indtil nu har hun ligesom langt de fleste andre type-1-diabetes-patienter været nødt til at stikke sig selv i fingeren, presse en dråbe blod ud og måle sukkerindholdet i et måleapparat. Men med den nye sensor er det altså blevet en del lettere, og hendes fingerspidser har fået det betydeligt bedre.
»Den første uge efter jeg begyndte at bruge den, faldt der simpelthen arvæv af mine fingre,« siger Lærke Thømming.
Men fingrene har langtfra været hendes største bekymring. Når Lærke Thømming i dag ser tilbage på sine teenageår, er det sådan set et held, at det ikke gik mere galt. Som teenager er det nemlig ikke særlig fedt at sidde og prikke sig i fingeren foran de andre i skolen. Derfor lod hun simpelthen være.
Slemme teenageår
»Det var nogle slemme teenageår. Jeg tog ikke min insulin, og det kan man dø af. Men jeg ville bare gerne passe ind, gå i skole og være ligesom de andre. Jeg gad ikke have diabetes,« siger Lærke Thømming, som for at hjælpe andre unge i dag blogger om livet med type-1-diabtes på mindiabetes.dk.
Cirka 320.000 danskere har fået konstateret diabetes. Cirka en tiendedel af dem har ligesom Lærke Thømming type-1-diabetes. En sygdom, der modsat type-2-diabetes typisk rammer børn og unge mennesker.
For den gruppe patienter kan den nye måler vise sig at være en ’game changer’. Professor på Aarhus Universitet Troels Krarup Hansen har som en af de første danske læger testet den nye blodsukkermåler på sine patienter, og indtil videre har tilbagemeldingerne været meget positive.
Praktisk men dyr
Den nye blodsukkermåler har kun været på det danske marked ganske få måneder. Hvilken type patienter der fremover skal have tilbudt dem, er derfor ikke på plads endnu. Løsningen er nemlig dyrere end den allerede kendte metode.
»Der er uden tvivl mange, der vil have gavn af den. Der er mange situationer, hvor det er upraktisk at skulle prikke hul på fingrene. Det gælder f.eks. folk der taster på et tastatur. Det gør jo ondt. Men også sundhedsmedarbejdere, stilladsarbejdere eller folk der hele tiden skal ind og ud af en bil kan have stor gavn af den. Man skal nemlig kende sit blodsukker, hver gang man sætter sig bag rattet,« siger han.
Men den nye måler er ikke bare praksisk. Den klarer sig også glimrende i et netop offentliggjort studie, som er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift ’The Lancet’.
Måleren sænkede i studiet, som involverede 328 diabetikere, antallet af lavt-blodsukker-tilfælde med 38 pct. i forhold til den almindelige prikken i fingeren.
Studiet tyder ifølge Troels Krarup Hansen derfor på, at den nye måler kan sikre en bedre blodsukkerkontrol, som er afgørende for type-1-diabetes-patienter.
Ubehageligt og farligt
»Et lavt blodsukker er altid ubehageligt og kan have alvorlige følger, hvis det sker på et forkert tidpunkt. Det kan være skyld i, at man kører galt i bilen eller falder og brækker armen. I ganske sjældne tilfælde kan et lavt blodsukker være dødeligt. Vi har set unge patienter, som er fundet døde om morgenen. Og her er hypotesen, at det er et meget lavt blodsukker, som har påvirket hjertet. Så det kan være den ultimative konsekvens,« siger han.
Professoren kan også godt genkende Lærke Thømmings teenage-dilemma.
»Det er ofte teenagere, der vælger at lade være med at måle blodsukker. Men der findes også mange voksne arbejdsmiljøer og familier, hvor man ikke har lyst til at hive det store måleudstyr frem. I stedet forsøger patienterne at gætte sig frem. Hvis vi bare kunne få dem til at måle lidt mere, ville deres blodsukkerkontrol blive langt bedre,« siger han.
Lærke Thømmings er i hvert fald glad for, at hun ikke længere skal stikke sig konstant.
»Jeg kan se, at jeg har aflæst mit blodsukker 40 gange alene i dag. Det er jo så nemt nu,« siger hun.
