Afstemning

Lær din hund at blive plejet: SÅDAN gør du

At blive soigneret står generelt ikke på ret mange hundes ønskeliste over hyggeligt samvær med ejeren. Men her er nogle gode råd til, hvordan du griber træningen an på en positiv og konstruktiv måde:

*Vær altid positiv og venlig overfor hunden, så den forbinder soignering med hyggeligt samvær med dig.

Læs også: Ta' hunden med på sommerferie

*Lad endelig være med at være sur og sige "NEJ" hele tiden, når hunden viser, at den er utryg. Det gør bare soigneringen endnu mere ubehagelig.

*Start tilvænningen med at klippe, børste eller soignere steder på hunden, hvor den synes, at det er mindst ubehageligt (på ryggen, benene og maven). Vent med de mere følsomme områder (poterne, ørerne og hovedet) til hunden har fået et afslappet forhold til børsten eller saksen.

Læs også: Sjov øvelse: Gem dig hund!

*Hav gode godbidder indenfor rækkevidde, så du kan give den en, når den er rolig imens tilvænningen står på. Du skal ikke vente med at være rosende og give godbidder til soigneringen er overstået. Giv den alt det positive, mens det foregår.

*Stop, mens hunden stadig synes, at træningen er positiv eller neutral. Hvis du først stopper træningen, når hunden er blevet utålmodig og vil væk, slutter du af med et dårligt resultat. Dette husker hunden til næste gang, hvor den starter med en negativ opfattelse af træningen.

*Vær opmærksom på, at hvis du forcerer træningen og overskrider grænserne for, hvor hunden er nået i sin træning, har du sat tilvænningen meget tilbage. Måske er alt det forrige tilvænningsarbejde ødelagt og du skal starte forfra!

Læs mere i artiklen: Lær din hund at blive plejet (følg linket i boksen)

Vi med Hund nr. 12/2007

Læs også:
Weekendseminar om hunde og ulve
Hvem vil adoptere Pondus (kaldet Gøj)?

Del