For mange danskere dør af hjerte-kar-sygdomme. Det er dybest set konklusionen i et opsigtsvækkende dansk studie, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift European Heart Journal. De danske læger ordinerer for lidt og for upræcist af den kolesterolsænkende medicin statiner sammenlignet med amerikanske, engelske og canadiske kolleger.
Man ved fra tidligere studier, at statiner potentielt halverer risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Med udgangspunkt i helbredsoplysninger på 45.000 danskere har forskerne så sammenholdt de europæiske retningslinjer, som danske læger følger, med de amerikanske retningslinjer. Og resultaterne er ikke til at tage fejl af: Hvor man ud fra danske retningslinjer ville have ordineret statiner til 10 procent af dem, der senere udviklede en hjerte-kar-sygdom, ville man med de amerikanske have ramt 72 pct. af patienterne.
Dermed vil man i Danmark kunne undgå cirka en tredjedel af alle hjerte-kar-sygdomme, hvis lægerne – ifølge en af forskerne bag studiet, professor Børge Nordestgaard – fulgte de amerikanske retningslinjer.
»Vi er i Danmark uendelig dårlige til at behandle dem, der senere udvikler hjerte-kar-sygdomme, og det er jo idéen med overhovedet at give statiner,« siger Børge Nordestgaard, professor på Københavns Universitet og overlæge på Herlev Hospital, der sammen med bl.a. læge Martin Bødtker Mortensen fra Aarhus Universitet står bag studiet.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og læs hele artiklen om den nye danske forskning, der konkluderer at en tredjedel af alle hjerte-kar-sygdomme kunne undgås, hvis behandlingen med kolesterol-medicin fulgte amerikanske retningslinjer.
Det får du:
- Artiklen 'Kolesterol-medicin kan redde langt flere liv'
- Fakta: Statiner - sådan virker de
- Bør du reagere?
- Grafik: Hjerte-kar-sygdomme og Statiner
- Guide: Syv gode hjerteråd
For mange danskere dør af hjerte-kar-sygdomme. Det er dybest set konklusionen i et opsigtsvækkende dansk studie, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift European Heart Journal. De danske læger ordinerer for lidt og for upræcist af den kolesterolsænkende medicin statiner sammenlignet med amerikanske, engelske og canadiske kolleger.
Man ved fra tidligere studier, at statiner potentielt halverer risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Med udgangspunkt i helbredsoplysninger på 45.000 danskere har forskerne så sammenholdt de europæiske retningslinjer, som danske læger følger, med de amerikanske retningslinjer. Og resultaterne er ikke til at tage fejl af: Hvor man ud fra danske retningslinjer ville have ordineret statiner til 10 procent af dem, der senere udviklede en hjerte-kar-sygdom, ville man med de amerikanske have ramt 72 pct. af patienterne.
Dermed vil man i Danmark kunne undgå cirka en tredjedel af alle hjerte-kar-sygdomme, hvis lægerne – ifølge en af forskerne bag studiet, professor Børge Nordestgaard – fulgte de amerikanske retningslinjer.
»Vi er i Danmark uendelig dårlige til at behandle dem, der senere udvikler hjerte-kar-sygdomme, og det er jo idéen med overhovedet at give statiner,« siger Børge Nordestgaard, professor på Københavns Universitet og overlæge på Herlev Hospital, der sammen med bl.a. læge Martin Bødtker Mortensen fra Aarhus Universitet står bag studiet.
Hvorvidt danske patienter i dag får udskrevet statiner, afhænger dels af kolesteroltallet, dels en vurdering af den samlede risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom inden for 10 år. En ’score’, man udregner på baggrund af alder, køn, rygning, kolesteroltal og blodtryk. Er den over fem pct., vil man i Danmark få tilbudt en statinbehandling.
Succesen kunne være større
Oversætter man den amerikanske risikovurdering til den europæiske score, vil man allerede ved en risiko/en score på 2,4 pct. ordinere statiner.
Det svarer til, at 42 pct. af danskerne mellem 40 og 75 år skulle tage statiner. I dag er det blot er seks pct.
Samtidig er det amerikanske, engelske og canadiske system – ifølge studiet – også bedre til at ramme de patienter, som rent faktisk har gavn af statiner. Ganske enkelt fordi man lægger større vægt på livsstilsfaktorer (alder, køn, rygning, kolesteroltal og blodtryk, red.) end de europæiske kolleger.
Brugen af statiner i Danmark ligner ellers på mange måder en succeshistorie. På 10 år er antallet af danskere, som er døde på grund af en hjerte-kar-sygdom, faldet med knap 30 pct.
Det faktum mener flere læger ikke mindst skyldes, at flere får statiner. Siden 1999 er antallet af danskere, som hvert år indløser en recept på statiner, næsten tidoblet til 620.000 i 2015.
Men succesen kunne altså være langt større, mener professor Børge Nordestgaard.
Alle er ikke enige
Det er nu ikke alle, der er enige i den konklusion. I flere år har debatten rullet – også herhjemme – om virkningen af statiner er tilstrækkelig stor, holdt op imod bivirkninger som muskelsmerter og maveproblemer, som nogle oplever, når de skal tage medicinen.
Dertil kommer et andet aspekt, nemlig at kolesterolbehandlingen kan fjerne patientens motivation til at ændre en usund livsstil, så man som overvægtig og inaktiv bare sluger en pille og ellers bliver liggende på sofaen.
Netop den bekymring er en af hovedårsagerne til, at faggruppen bag de europæiske retningslinjer har valgt at være mere tilbageholdende med at anbefale statiner som forebyggelse.
Børge Nordestgaard er enig i, at livsstilsændringer klart er at foretrække frem for medicin.
»Men der kan gå flere år, inden vi får bugt med dårlige ryge-, kost- og motionsvaner. I mellemtiden synes jeg, det er fornuftigt, at vi forebygger med medicin,« siger han.
Forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason kalder det nye danske studie »meget interessant«. Han mener, at det bør give anledning til, at man i Danmark justerer retningslinjerne:
»Studiet illustrerer meget godt, at vi kan blive bedre til at skelne mellem dem, vi skal behandle, og dem, vi ikke skal behandle. Og det ser ud til, at amerikanerne har en model, der er bedre til det,« siger han, men mener dog ikke, at der nødvendigvis skal flere i behandling.
Den betragtning deler professor Eva Prescott, formand for arbejdsgruppen for forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme hos Dansk Kardiologisk Selskab, der står bag vejledninger til danske læger.
»Vi skal blive bedre til at ramme de rigtige. Der er nogle, der bliver underbehandlet, og så er der andre, der bliver overbehandlet, fordi vi i Danmark kigger for meget på kolesteroltallet og ikke den samlede risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom,« siger hun.
En ung person, der har et højt kolesteroltal, skal nemlig ikke nødvendigvis tage statiner, hvis vedkommende ikke ellers er i risiko. Modsat kan en ældre herre, der ryger og er overvægtig – på trods af et forholdsvis lavt kolesteroltal – have god gavn af statiner, forklarer hun.
GUIDE: SYV GODE HJERTERÅD
Medicin er ofte nødvendigt, hvis kolesteroltallet eller blodtrykket skal ned på et acceptabelt niveau. Men du kan også ændre meget ved hjælp af din livsstil. Selvom du begynder at tage statiner, er det vigtigt, at du fortsætter med de livsstilsomlægninger, du er begyndt på.
1. VÆR AKTIV
Kommer du i gang med at bevæge dig, kan du nedsætte din risiko for hjerte-kar-sygdom med over 30 pct. Hjerteforeningen anbefaler, at du bevæger dig mindst en halv time hver dag. For at få mere motion ind i hverdagen kan du f.eks. cykle på arbejde, stå af bussen et stoppested før og gå det sidste stykke eller bruge en dag på havearbejde.
2. KOM NED I GEAR
Stress giver høj puls og forhøjet blodtryk, øger indholdet af forskellige fedtstoffer i blodet og påvirker blodets evne til at størkne. Forsøg derfor at reducere din stress mest muligt. Giv dig tid til ting, du sætter pris på, som f.eks. motion og sociale relationer.
3. FÆRRE KILO
Taber du dig, falder dit blodtryk og kolesteroltal og dermed blodprop-risikoen. Din risiko for sygdom øges, hvis din overvægt primært sidder på maven fremfor omkring hofterne. Det skyldes, at fedt omkring de indre organer er farligere for hjertet end fedt andre steder på kroppen. Forskning viser, at et vægttab på bare 3,5 kilo på et år kan sænke din risiko for hjertesygdom med mindst syv pct.
4. SKÆR NED PÅ SALTET
Salt indeholder natrium, og for meget natrium kan være med til at øge blodtrykket. Natrium binder vandet i kroppen, som også er med til at øge blodtrykket. Selv en beskeden reduktion af det daglige saltindtag vil kunne sænke det. Hjerteforeningen anbefaler, at man spiser højst 5 gram om dagen.
5. FÅ STABILT BLODSUKKER
Høje blodsukker- og insulinniveauer kan indirekte øge dannelsen af triglycerid og dermed IDL og VLDL (det ’grusomme’ kolesterol). Sørg derfor for at holde dit blodsukker stabilt ved f.eks. at mindske mængden af kulhydrater i din kost. Det kan du gøre ved at spise mindre pasta, ris, kartofler, brød og fastfood. Samtidig bør du skære ned på slik, sodavand og saftevand.
6. SPIS DET RIGTIGE FEDT
Olivenolie, fed fisk, nødder, frugt, grøntsager og æg indeholder mange umættede fedtsyrer, som nedsætter kolesteroltallet og modvirker åreforkalkning og blodpropper.
7. FOKUS PÅ FIBRE
Indtaget af kostfibre fra fuldkorn, frugt og grønt kan være med til at nedsætte risikoen for kolesterolaflejringer i blodet og forhøjet blodtryk. Fibre finder du f.eks. i fuldkornsrugbrød, gulerødder, quinoa og havre. Husk, at frosne produkter tæller med i dit regnskab.
Kilde: Hjerteforeningen
