Tusindvis af danskere lider af lungesygdommen uden at vide det. Med en enkel undersøgelse kan kol opdages i tide.
I dag udkommer regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner med nyt sundhedsudspil på KOL området. Over de næste fire år skal 360.000 danskere have testet deres lungers funktionsevne ved et enkelt pust i et plastikrør hos lægen. Her er det BT's journalist Kenan Seeberg, der er model- og testperson på Hvidovre Hospitlals lungeafdeling.
Omkring 170.000 danskere lider af kronisk obstruktiv lungesygdom (kol), men lige så mange har sygdommen uden at vide det, vurderer Sundhedsstyrelsen.
De skal nu findes...
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs meget mere om lungesygdommen KOL, samt hvilke symptomer du skal være særligt opmærksom på. Desuden får du:
- Artikel om snigersygdommen: PUST - og opdag kol i tide
- Fakta om sygdommen: Koster 3.000 livet
- Fakta over symptomer på kol: Gå til lægen
- Artikel om BT-journalist, der får foretaget lungetest på Hvidovre Hospital: Lettet
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
PUST - og opdag kol i tide
Tusindvis af danskere lider af lungesygdommen uden at vide det. Med en enkel undersøgelse kan kol opdages i tide.
Hoster du? Piver dine lunger, når du trækker vejret? Ryger du – eller har du røget?
Kan du svare ja, bør du gå til lægen. Måske er du ikke bare forkølet, men har de første tegn på den kroniske sygdom – kol.
360.000 danskere skal i løbet af de næste fire år have testet deres lunger. Det er budskabet i en ny sundhedsplan, som regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforeningen i går fremlagde.
Omkring 170.000 danskere lider af kronisk obstruktiv lungesygdom (kol), men lige så mange har sygdommen uden at vide det, vurderer Sundhedsstyrelsen.
De skal nu findes.
Sygdommen stoppes
Kol koster hvert år over 3.000 danskere livet, og sygdommen er skyld i omkring hver 10. hospitalsindlæggelse.
Men med et enkelt pust i et plastikrør kan sygdommen opdages i tide, og ødelæggelsen af lungevævet forsinkes eller ligefrem stoppes.
Professor i lungemedicin på Hvidovre Hospital Peter Lange kalder kol for en ’sniger’.
»Kol udvikler sig over årtier. Vi har en stor overkapacitet i lungerne, derfor varer det ofte længe, før man opdager sygdommen. Mange får først diagnosen, når 50 pct. af lungekapaciteten er ødelagt.«
Vænner sig til symptomerne
Problemet er, at man vænner sig til symptomerne.
»Går man ikke på trapper eller er fysisk aktiv på andre måder, f.eks. fordi man er lidt overvægtig, opdager man ofte ikke sygdommen, før man får en lungebetændelse,« siger han.
Kol-patienter tilbydes tre typer af behandling: Hjælp til rygestop. Medicin, der udvider luftvejene. Og hjælp til et mere aktivt liv.
»Man kan ikke genvinde det, man har tabt. Men stopper man med at ryge og begynder at tage medicin, stopper man udviklingen af sygdommen,« siger Peter Lange.
Regeringen har afsat 250 mio. kr. over fire år til opsporing og behandling af kol.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
LETTET
Et kvarter på lungeklinik, så ved man hvor man står, og om livet er forandret for altid.
I reklamen for Fakta tager det kun fem minutter. På Hvidovre Hospital tog det mindre end et kvarter at få klarhed over, hvordan lungerne har det hos en mand, der har røget i 35 år.
For en sikkerheds skyld, snuppede jeg lige en halv smøg, inden jeg gik ind på hospitalets område. Bare lige for at ingen kunne beskylde mig for snyd.
Og jeg skal ærligt indrømme, at det var med en vis ængstelse, at jeg gik ind til lungetesten, der skulle afgøre, hvordan min lungefunktion har det efter cirka 35 år som fast kunde hos Skandinavisk Tobakskompagni.
Ængstelsen er velsagtens forståelig, når man har røget, siden man var cirka 17, og for alvor begyndte at pulse i begyndelsen af 20erne.
I dag er jeg 56, så der er faktuelt gået mere end 35 år med 10 - 20 stk. Rød Prince, Camel, Marlborough eller Gul Manitou, som har været min last de seneste 10 år.
30 om dagen
På højden af min ryger-karriere nåede jeg 30 om dagen. I dag er jeg glad, når jeg kan holde det på en seks-syv stykker.
Det er sådan noget, man tænker over, når man går ind ad hospitalets svingdør. Og så om man kommer ud ad døren igen i liggende eller stående position.
Måske med diagnosen kol, som rygerlunger kaldes af lægerne.
Lungeklinikkens sygeplejerske Fie Jørgensen skulle først vide, at jeg vejede omkring 90 kilo, er 176 cm høj, og at jeg ryger i gennemsnit omkring 10-15 stk. af de der hvide venner.
To pust senere i et rør forbundet til en computer, og den søde sygeplejerske kunne afsløre testresultatet:
»Fint, det ser godt ud, du har en helt normal lungefunktion.«
Drop smøgerne
Men jeg har røget konstant i omkring 35 år?
»Ja, der er mange, der får kol af rygning, men der er altså også nogle, der kan tåle det. Men jeg vil alligevel anbefale, at du dropper smøgerne,« smilede Fie Jørgensen, der forklarede, at hvis man får rygerlunger, så er éns lunger blevet som ’slappe balloner’ og luftvejene er forsnævrede, så man får sværere ved at trække vejret.
Det er sådan noget, man kan grunde over bagefter, når man har sundet sig med en af sine velkendte hvide venner, og straks efter kommer i tanker om, at man har fået en ekstra chance på den anden side af svingdøren. Og derefter tværer smøgen ud på fortovet og skynder sig op på cyklen i decembersolen og træder ekstra hårdt i pedalerne. Motion er i hvert fald godt.
