72 pct. flere danskere vil i 2040 have demens, viser prognose. I nogle landsdele vil stigningen være endnu højere.
Demens kommer til at ramme nogle landsdele hårdere end andre. Det er nemlig især kvinder og personer over 60 år, som rammes af sygdommen. Derfor vil de dele af landet, hvor der i fremtiden bor flest ældre og kvinder, opleve den største stigning.
Det kommer de især til at mærke i Region Sjælland og Region Midtjylland, hvor den største stigning af demensramte ser ud til at ske. Det viser en prognose, der fremgår af rapporten ’Forekomst af demens hos ældre i Danmark’, som Videnscenter for Demens har lavet på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger holder.
Prognosen kommer ikke bag på demensforsker Steen Hasselbalch, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet:
»Der vil i fremtiden generelt være en større del af befolkningen i den allerældste gruppe, og de har større risiko for at blive ramt af demens,« siger han.
Demens rammer hjernen, så koncentration, hukommelse og sprog langsomt forsvinder, og med tiden bliver sygdommen så alvorlig, at det også går ud over bevægelse og vejrtrækning, så man til sidst dør.
Hvor godt 87.000 danskere i dag har en demenssygdom – langt de fleste Alzheimers, vil knap 150.000 på landsplan i 2040 være ramt af demens. Der er tale om en stigning på knap 72 pct. Man kan dog ikke 100 pct. regne med den slags fremskrivninger holder, siger Steen Hasselbalch.
»Det er ikke helt let bare at fremskrive antallet af demente, fordi vi i fremtiden vil være bedre til at behandle andre risikofaktorer,« siger han.
Det er nemlig ikke kun køn og alderdom, der har betydning for demens, men også livsstilsfaktorer, blodpropper i hjernen, sukkersyge, forhøjet blodtryk, rygning og manglende motion.
»Alle vil selvfølgelig ikke leve sundere om 30 år, men nogle ting flytter sig. Vi bliver i hvert fald bedre til at behandle sukkersyge, blodpropper i hjernen og forhøjet blodtryk. Men stigningen i antallet af ældre er større, end vores evne til at behandle,« siger demensforskeren.
Derudover er han bekymret for den øgede inaktivitet og overvægt.
»Det gør sig især gældende for de unge, og derfor kan man frygte, at det kan blive værre med demens med årene,« siger han.
Nyere forskning tyder ellers på, at den procentvise risiko for at blive ramt af demens, efter man er rundet 60 år, er faldende. Vi er nemlig allerede blevet langt bedre til at behandle risikofaktorer som forhøjet blodtryk, kolesterol og diabetes. Men som demensforskeren også nævner, falder risikoen ikke nok til at opveje, at der dels bliver flere ældre, og at mange ældre vil nå en højere alder. Derfor forventes antallet af demente stadig at stige – dog knap så dramatisk, som man troede får nogle år tilbage.
Den nye prognose fra Videnscenter for Demens bekymrer da også Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen.
»Det er helt sikkert nogle alvorlige udsigter. Det er rigtig mange mennesker, der rammes af en sygdom, vi ikke kan behandle på. Det er en stor udfordring – først og fremmest for de mennesker, der bliver ramt af sygdommen, men også for pårørende og for resten af samfundet,« siger han og peger på, at demens er den absolut dyreste sygdom for samfundet.
Derfor mener han også, at vi skal sætte alle ressourcer ind for at finde en kur.
»Hvis det danske samfund ikke gør noget ved det her i en fart, så bliver det snart en kæmpe klods om benet,« siger han.
Men netop behandlingen af demens ser ud til at have lange udsigter. Det ene lovende præparat efter det andet er nemlig dumpet i de kliniske forsøg. Derfor er forebyggelse af sygdommen det eneste håndtag, vi lige nu har at skrue på nu, fortæller Steen Hasselbalch.
»Vi kan desværre ikke behandle sygdommen med livsstilsændringer eller ved at leve sundt, men det spiller en rolle, for hvis vi lever sundt, reducerer vi risikoen,« siger han.
Antal ældre med demens i Danmarks regioner
Fremskrivning og prognose for forekomst af demens i landets fem regioner i perioden 2017–2040.
Forebyg udviklingen af demens
