Overlægen Benedicte Dahlerup gik ned med stress og smadrede sin karriere, efter hun i efteråret 2012 medvirkede i DR-dokumentaren ’Pigen der ikke ville dø’ om den dengang 19-årige Carina Melchior. Nu beskriver hun selv hele forløbet i en ny bog.

Det hele startede med at mirakel på Aarhus Universitetshospital. Et mirakel, der reddede en ung piges liv, men paradoksalt nok kostede en anden kvinde dyrt. Nemlig overlæge og neurokirurg Benedicte Dahlerup. En kvinde, der har arbejdet i syv lande på 12 neurokirurgiske afdelinger, skrevet to bøger om hjernedødskriteriet og medvirket i utallige tv-udsendelser og avisartikler om samme emne. Indtil den dag.

Den 16. oktober 2011 kører en 19-årig pige galt i bil. Bilen rammer et træ, snurrer rundt i luften og ender på hovedet. Pigen ligger dybt bevidstløs ud af vinduet i førersiden. De følgende dage bliver fulgt af 1,4 mio. danskerne i DR-dokumentaren 'Pigen, der ikke ville dø'.

Vi ser, hvordan lægerne ikke spår kvinden mange chancer. Hvordan familien tager stilling til organdonation. Hvordan Carina Melchior - mod al forventning - vågner op. Et mirakel. Rent fysiologisk er der ifølge overlægen Benedicte Dahlerup tale om, at revnen i kraniet efter nogle dage åbnede sig, så hjernevæsken i stedet for at ophobe sig i hjernen kunne sive ud. Det  forklarer overlægen i bogen ‘Konsekvenser’, som Dagens Medicin har offentliggjort frit tilgængelig for alle interesserede.

De fleste har indtil nu oplevet Carina-sagen gennem dokumentaren på DR. Nu vil overlægen gerne fortælle sin egen version. Ikke mindst for at opnå det, som i første omgang var hendes formål med at medvirke i dokumentaren: at få danskerne til at tage stilling til organdonation på et oplyst grundlag. Et formål, som overlægen mener ikke blev opfyldt, da historien med Carina Melchiors overlevelse tog en helt anden drejning.

Drejningen betød for overlægen selv, at hun blev hårdt ramt af stress. Og da programmet først blev sendt haglede kritikken ned over overlægen, som bare ville »høste organer«. Hun blev politianmeldt, og sagen har siden været hele møllen af klageinstanser i sundhedssystemet rundt. Så i dag har den 68-årige overlæge ladet sig pensionere.

Det er især samtalen mellem Carina Melchiors far og Benedicte Dahlerup, folk husker. Faren spørger: »Der er ikke bare et lille mirakel nogle steder?«. Og Benedicte Dahlerup svarer »Nej, det er der ikke. Vi har set på scanningerne, og det ser slemt ud. Og for hende, ville jeg ikke ønske, at hun overlevede. På ingen måde.«

Benedicte Dahlerup forklarer i bogen, at hun under normale omstændigheder - uden kamera - ville være gået ind i en samtale om mirakler. Men den samtale ønskede hun ikke på TV i et program om organdonation.

Dermed forsøger hun på at give svar på, hvilken betydning TV-holdets tilstedeværelse havde for behandlingen, og hvorfor lægerne gjorde, som de gjorde. Læs hele bogen her.