Forbindelsen imellem amning og børns intelligens er ikke, som vi hidtil har troet, indikerer et nyt studie fra Irland.

Amning bliver ofte hyldet som et vidundermiddel, og studier har blandt andet vist, at det kan give mindre overvægt og en tykkere pengepung i voksenlivet, samt gøre dit barn kvikkere.

Men nu bliver den sidste påstand udfordret af et nyt studie, der viser, at amning alligevel ikke har nogen indflydelse på børns tænkeevne. Det skriver sciencealert.com ifølge Videnskab.dk

Læs mere på Videnskab.dk: Mød superdyret, der kan overleve kræft og en dødelig forgiftning

En gruppe forskere fra irske University College Dublin har trevlet data igennem fra 7.478 irske børn, der som henholdsvis 3-årige og 5-årige er blevet testet på blandt andet problemløsning, opførsel, hyperaktivitet, deres forhold til andre mennesker og deres sprog.

Resultaterne viser, at når man ser bort fra andre faktorer, der kan have indflydelse - som eksempelvis forældrenes indkomst og uddannelsesniveau - er der ikke noget, der tyder på, at amning i sig selv forbedrer børns tænkeevne.

Læs mere på Videnskab.dk: Dansk brystmælk fyldt med hormonforstyrrende stoffer

De fandt dog én forskel hos børnene, der blev ammet:

»Vi kunne se en direkte sammenhæng mellem amning og en reduktion i hyperaktivitet hos børn i treårsalderen. Denne sammenhæng var der ikke, når børnene er fem år gamle, hvilket tyder på, at der kan være andre faktorer, der har større indflydelse, som børns udvikling skrider frem,« siger Lisa-Christine Girard fra University College Dublin, der er medforfatter på studiet til The Independent ifølge Videnskab.dk.

Når tidligere studier har fundet en sammenhæng imellem amning og intelligens, kan det skyldes, at disse studier ikke har taget højde for socioøkonomiske faktorer som mødrenes indkomst, mener Lisa-Christine Girard.

I udviklede lande ammer kvinder nemlig i gennemsnit mere, hvis de er veluddannede, har høj indkomst og ikke ryger under graviditeten, fortæller hun til The Independent ifølge Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvordan bliver jeg verdens bedste til noget?

Kan man overleve udelukkende ved at spise kartofler?

Hvor sund er mørk chokolade egentlig?