Ægtefæller og pårørende lades for ofte i stikken, når demens rammer familien,
Det er normalt at have brug for huskesedler i hverdagen. Og det kan ske for alle, at man glemmer en aftale. Men når et familiemedlem pludselig spørger om det samme igen og igen eller ikke kan huske at lave den citronfromage, vedkommende har lavet 50 gange før, så er det et signal, der skal tages alvorligt.
Men mange pårørende til demente er rådvilde i forhold til, hvornår en læge skal inddrages, og hvornår det er tid til at få støtte og hjælp i hverdagen, så dagligdagen med en dement fungerer bedst muligt. Og støtten til pårørende opleves vidt forskelligt i landets 98 kommuner.
På torsdag vil ældreminister Thyra Frank (LA) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) skyde arbejdet med en ny national demenshandlingsplan i gang med et fagligt symposium på Christiansborg. Samtlige partier i Folketinget, undtagen Enhedslisten, er enige om at udmønte 470 mio. kr. fra satspuljemidlerne til at bedre forholdene for demente og deres pårørende, og der vil være særligt fokus på de pårørende i planen, siger ældreminister, Thyra Frank.
»Som pårørende til et menneske der bliver ramt af demens, skal man ikke bare lære at håndtere, at én af ens kære er blevet syg. Mange pårørende til demensramte oplever simpelthen, at de får revet tæppet væk under den tilværelse, de kender. Derfor er det vigtigt, at de pårørende også får en god støtte til at klare den store opgave, de står med i hverdagen. De skal have bedre mulighed for at få noget aflastning i hverdagen, så de kan få lidt tid til sig selv og ikke skal miste modet og gnisten, fordi de gerne vil hjælpe én, de holder af, » siger Thyra Frank.
Stort mørketal
Ifølge planen vil der bl.a. blive etableret en række åbne rådgivnings- og aktivitetscentre rundt omkring i landet med tilbud til både demensramte og deres pårørende. Her skal man kunne komme uden forudgående aftale, møde ligesindede og få støtte og gode råd om tilværelsen med demens.
Det er svært at opgøre konkret, hvor mange demensramte vi har i Danmark. 39.000 har fået diagnosen, men der ligger et langt højere mørketal bag, fordi mange bliver screenet for sent. Videnscenter for Demens vurderer, at 84.000 lever med en demenssygdom, og at tallet vil stige til 124.000 de kommende år, fordi vi lever længere, og der bliver flere ældre.
Behandlingen af demens koster allerede i dag 24 mia. kr. om året, så der er udsigt til en betragtelig post på sundhedsbudgettet de kommende år.
Pårørende plejer mere
Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup glæder sig over, at pårørende nu endelig skal sikres hjælp:
»Der bør være en demensplan, ligesom vi har en kræftplan. Alle kommuner skal juridisk forpligtes til at yde ordentlig støtte til pårørende, som bør have samme viden som personalet. I takt med at politikken over for ældre har været ’længst mulig i egen bolig’, ’hurtigst muligt hjem fra sygehuset’ og besparelser på hjemmehjælpen, så er mere og mere pleje og omsorg rykket ud i hjemmene til de pårørende. Derfor er der brug for en særlig indsats over for pårørende. Og så er jeg i øvrigt meget uenig med ældreministeren i, at der ikke er brug for mere personale,« siger Bjarne Hastrup.
