Hård motion virker på de demensramte. Det ved man i Esbjerg, hvor 59-årige Kjeld Ø. Hansen og andre syge træder i pedalerne

Kjeld Ø. Hansen har diagnosen alzheimer. Den fik han i 2013, og dermed blev der vendt op og ned på livet for ham og hustruen Jonna Hansen der bor i et parcelhuskvarter i den nordlige del af Esbjerg.

Men sammen kæmper de for at holde sygdommen på afstand længst muligt. Derfor cykler Kjeld Ø Hansen bl.a. to gange om ugen til sundhedscentret, hvor han sammen med andre demente – de fleste på samme alder – træner styrke, balance, koordination og træder i pedalerne, til sveden pibler af panderne, og de til tider udtryksløse blikke liver op og finder hinanden.

I går kunne BT fortælle, hvordan en ny type medicin måske i fremtiden kan kurere folk med Alzheimers sygdom. Men medicinen skal først testes på en større gruppe mennesker, og indtil da er eksperterne enige om, at vi skal gøre dét, vi ved virker. Her er svarene ...

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan du udfordrer hjernen og psyken til at undgå at sygdomme som alzheimer og demens kan påvirke dit liv og gå ud over din livskvalitet. Her er hvad du skal vide ...


Hård motion virker på de demensramte. Det ved man i Esbjerg, hvor 59-årige Kjeld Ø. Hansen og andre syge træder i pedalerne

Han stirrer tomt ud i rummet, og spørgsmålene fra journalisten besvares med et ’ja’ eller ’nej’. Senere i denne måned fylder den tidligere tæppehandler 60 år, men mens jævnaldrende for alvor skal til at nyde børnebørn, solferier og havearbejdet, så står Kjeld Ø. Hansen foran en kamp, han til slut vil tabe.

Kjeld Ø. Hansen har diagnosen alzheimer. Den fik han i 2013, og dermed blev der vendt op og ned på livet for ham og hustruen Jonna Hansen der bor i et parcelhuskvarter i den nordlige del af Esbjerg.

Men sammen kæmper de for at holde sygdommen på afstand længst muligt. Derfor cykler Kjeld Ø Hansen bl.a. to gange om ugen til sundhedscentret, hvor han sammen med andre demente – de fleste på samme alder – træner styrke, balance, koordination og træder i pedalerne, til sveden pibler af panderne, og de til tider udtryksløse blikke liver op og finder hinanden. Et klap på skulderen. En hjælp med trøjen. Og et kækt svar som ’det har jeg svedt ud’, når de bliver spurgt om, hvad de netop har lavet, skaber sammenhængskraft mellem de ligesindede. Faktisk er de bedre til at hjælpe hinanden, end til at hjælpe til derhjemme.

Fysisk træning er vigtig

I går kunne BT fortælle, hvordan en ny type medicin måske i fremtiden kan kurere folk med Alzheimers sygdom. Men medicinen skal først testes på en større gruppe mennesker, og indtil da er eksperterne enige om, at vi skal gøre dét, vi ved virker: Hård fysisk træning.

Sidste år fandt danske forskere i et opsigtsvækkende studie ud af, at moderat til hård konditionstræning mindsker psykiske symptomer på demens, og samtidig øges koncentrationsevnen og hukommelsen, jo oftere og hårdere man træner. På trods af de overbevisende resultater har mindre end halvdelen af alle kommuner i 2016 et tilbud om træning målrettet demente. Derfor er det et af fokusområderne i Sundhedsstyrelsens oplæg til en ny demenspakke.

I 2013 fik Kjeld Ø. Hansen konstateret alzheimer. Nu tager han kampen op mod sygdommen med hård motion flere gange om ugen.
I 2013 fik Kjeld Ø. Hansen konstateret alzheimer. Nu tager han kampen op mod sygdommen med hård motion flere gange om ugen. Foto: Robert Attermann
Vis mere

Det var ikke, fordi Kjeld Ø. Hansen ikke i forvejen var aktiv. To gange om ugen spiller han badminton med sin kone og gamle venner. Men det tilbud, han får af Esbjerg Kommune, er målrettet demente og tilrettelagt, så pulsen presses derop, hvor forskningen har vist gode resultater.

Stor succes

På to år er demenstræningen blevet så stor en succes, at man til efteråret i Esbjerg påbegynder syvende og ottende hold. Når hjernen svigter, går det nemlig lynhurtigt også ud over kroppen. En demensdiagnose betyder for mange, at de har sværere ved at finde ud af hverdagens gøremål, de kommer sjældnere ud og møder andre mennesker og dropper gå- og cykelturen, fordi det er svært at finde vej.

Malene Skouboe er fysioterapeut i Esbjerg Kommune og ansvarlig for demenstræningen:

»Demente mister evnen til at tage initiativ. Vi giver med det her tilbud indhold i deres hverdag, så de ikke isolerer sig derhjemme. Vi tilbyder også sammenhold for pårørende, der også rammes af ensomhed, fordi de ikke bare kan tage hjemmefra. Samtidig ved vi, at demens ’smitter’, så derfor får de pårørende også lov til at træne med, så de forebygger selv at blive ramt.«

Hver søndag eftermiddag tænder Kjeld Ø. Hansen for et program, der guider igennem en række øvelser hjemme på stuegulvet. Det virker som et computerspil, der belønner med en 'pling'-lyd, når bevægelsen matcher kvindens på skærmen.
Hver søndag eftermiddag tænder Kjeld Ø. Hansen for et program, der guider igennem en række øvelser hjemme på stuegulvet. Det virker som et computerspil, der belønner med en 'pling'-lyd, når bevægelsen matcher kvindens på skærmen.
Vis mere

Kjeld Ø. Hansens kone Jonna Hansen er stadig på arbejdsmarkedet, så hun deltager ikke hver gang. Til gengæld giver mandens træninger hende lidt luft i hverdagen.

»Alle siger jo, at man som pårørende skal passe på sig selv. Men man efterlader jo heller ikke et lille barn alene hjemme,« siger hun.

Hver tirsdag og torsdag formiddag kæmper Kjeld Ø. Hansen sammen med andre demente og pårørende på motionscyklerne i sundhedscenteret. På opfordring af fysioterapeuten forestiller de sig i dag, at de er på vej til Fanø. Et sted, der hos de fleste af esbjergenserne ligger frisk i erindringen fra sommerens udflugter. Svaret kommer da også prompte, da dagens turguide Malene Skouboe spørger, hvad de skal se på øen: »Bryggeriet!«

I 2013 fik Kjeld Ø. Hansen konstateret alzheimer. Nu tager han kampen op mod sygdommen med hård motion flere gange om ugen. Foto: Robert Attermann
I 2013 fik Kjeld Ø. Hansen konstateret alzheimer. Nu tager han kampen op mod sygdommen med hård motion flere gange om ugen. Foto: Robert Attermann
Vis mere

Træning af hukommelsen er også en del af den fysiske træning, og samtidig tester Malene Skouboe, om de presser sig selv hårdt nok ved at stille spørgsmål, som de helst kun skal kunne svare på med helt korte sætninger, fordi de er så forpustede.

For at få mest mulig træning ind i hverdagen må Kjeld Ø. Hansen også træne alene. Hver søndag eftermiddag tænder han for en skærm, der guider igennem en række øvelser hjemme på stuegulvet. Mens Kjeld Ø. Hansen som i et computerspil bliver belønnet med en ’pling’-lyd, når hans bevægelse matcher kvindens på skærmen, kan Malene Skouboe fra sit kontor på en computer følge med i, hvordan han og de andre klarer hjemmetræningen.

Virtuel træning

Den virtuelle træning kan ikke gøre det alene, men har vist sig at være et godt supplement, fordi Malene Skouboe på den måde kan følge med og motivere til mere hjemmetræning. Og så bidrager skærmen til selvværdet. Når frustrationer over ikke længere at kunne hjælpe til ude i haven eller med tapetseringen rammer Kjeld Ø. Hansen, går han ind og tænder for skærmen. Det er nemlig noget, han selv kan klare.

»Hukommelse og sprog forsvinder først, mens bevægelse er noget af det, demente har mulighed for at bibeholde. Men det kræver, at de holder træningen ved lige. Use it or loose it,« siger Malene Skouboe.

Hjemme hos Kjeld og Jonna
Hjemme hos Kjeld og Jonna
Vis mere