Foråret er tiden, hvor Amor skyder pile til højre og venstre. Men har alle prøvet at mærke forelskelsens glæde? Eller kan det lade sig gøre at gå gennem hele livet uden nogensinde at blive forelsket?
Forelskelse er lidt af et ideal i den vestlige verden. Singler drømmer om den, folk i parforhold drømmer sig tilbage til den. Og de forelskede – de er bare i en anden verden med deres fnisen og stirren hinanden dyyybt i øjnene. Det er alt sammen meget smukt og noget, de fleste stræber efter.
Men hvad nu, hvis man aldrig har haft sommerfugle i maven på dén der måde, aldrig har ligget og sniffet til den pude, den nye fling har sovet med, eller overvejet, hvordan dit og den udkårnes efternavne passer sammen? Kan man gå igennem livet uden at blive ramt af Amors pil?
Teoretisk set, ja. Læs hele artiklen om forelskelse, og forklaringen på hvorfor ikke alle oplever den, hos Videnskab.dk
Der findes forskellige forklaringer på forelskelse inden for psykologi, og de falder inden for tre kategorier: evolutionspsykologi, udviklingspsykologi og en eksistentialistisk tankegang. De tre forklaringer har dog én ting til fælles: At det godt kan lade sig gøre at gå gennem livet uden forelskelse.
Læs også hos Videnskab.dk: Forelskelse er en tvangstanke
Evolutionspsykologien har to forklaringer på forelskelse: En funktionel, hvor forelskelse dybest set er det, der sikrer artens videreførelse, og en hjerneforskningsbaseret, hvor tiltrækning og tilknytning hænger sammen med udskillelsen af bestemte stoffer i hjernen.
Asger Neumann, som er klinisk psykolog og ekstern lektor på Aarhus Universitet, fortæller, at den tiltrækning, vi oplever mod et andet menneske ifølge evolutionspsykologien er et fysiologisk grundvilkår. Det betyder dog ikke, at man ikke kan slippe for at forelske sig.
- Hjerneforskere taler om, at vi ikke har en fri vilje, men at vi har veto-ret. Måske kan vi ikke undgå at opleve tiltrækning, men vi kan vælge at lade være at forfølge den, forklarer Asger Neumann.
Læs også hos Videnskab.dk: Sådan ved du, det er ægte kærlighed
Så kan man selvfølgelig spørge: hvorfor skulle man dog nedlægge veto mod at forelske sig? Det har udviklingspsykologien en forklaring på.
- Når vi snakker om evnen til at forelske os, skal vi have fat i selve den proces, hvormed vi knytter os til andre. Hvordan den enkelte gør det er ifølge udviklingspsykologien styret af, hvordan man knyttede sig til betydningsfylde voksne, da man var barn, fortæller Asger Neumann.
Usikker tilknytning kan deles op i ambivalent og undvigende. De ambivalente forelsker sig hurtigt og meget, men bliver usikre, når de ikke får samme reaktion tilbage. De undvigende kan derimod, ifølge Asger Neumann, godt undgå at forelske sig.
- De mekanismer, der skal sikre, at man kan knytte sig til et andet menneske, er ikke sat i værk fra barndommen, og derfor er der nogle med undvigende tilknytning, der har meget vanskeligt ved at blive forelskede, forklarer Asger Neumann.
Læs også hos Videnskab.dk: Derfor gør kærlighed dig uovervindelig
En anden forklaringsmodel på forelskelse inden for psykologien er den eksistentialistiske. Her forstår man forelskelse som en slags løsning på nogle af de eksistentielle udfordringer, mennesker må forholde sig til, nemlig død, ensomhed, meningsløshed og uafhængighed.
- Ifølge eksistentialisterne kan forelskelse give mening i livet, og intimiteten kan være med til at håndtere ensomheden. Har man til gengæld en meget tæt tilknytning til sin familie, kan det betyde, at man ikke har behov for at forelske sig ud fra en eksistentialistisk tankegang, forklarer Asger Neumann.
