Lange videoer og musik kan fylde hukommelseskortet på din mobiltelefon op. Er der på samme måde en grænse for, hvor meget viden, vi kan lagre i vores hjerner?
»Du har meget lidt diskplads tilbage.«
Denne advarsel popper op nede i højre hjørne af computerskærmen, hvis du propper computerens harddisk med gigabyte efter gigabyte af tekst, billeder, spil og anden data.
Men hvad med din egen harddisk – hjernen – kan den også blive fyldt til randen?
For at finde ud af det, har Videnskab.dk snakket med hjerneforsker Jesper Mogensen, der er professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet. Han må om nogen have hjernen fuld af viden om, hvad den gråhvide masse kan rumme.
Læs hele artiklen hos Videnskab.dk
Hjerneforskeren forklarer, at vi roligt kan blive ved med at suge information til sig resten af livet, uden at han risikerer at overskride en øvre grænse for lagerplads.
»Med sygdomme eller meget fremskreden alder vil der kunne komme nogle forringelser i, hvor godt du lærer noget, men der er intet, der taler for, at nogen på et tidspunkt er nået op på et maksimum,« siger Jesper Mogensen.
Til gengæld er det straks sværere at svare på, hvor meget information hjernen maksimalt kan indeholde.
I teorien kan man regne det ud på to måder:
1. Enten ved at man finder ud af, i hvilken form information lagres i hjernen, og hvor mange af disse 'lagerpladser', som hjernen indeholder.
2. Eller ved at man finder et eksempel på et menneske med en hjerne, hvor den maksimale grænse er nået, og derefter måler, hvor meget personen har lært igennem sit liv.
Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?
Desværre er den første metode ikke en mulighed på nuværende tidspunkt, for forskerne aner dybest set ikke, hvordan hjernen gemmer information.
Når vi for eksempel skal huske en side med tekst, kan forskerne se, at der sker ændringer i hjernen. Men hvad disse ændringer helt præcis består af, hvor mange ændringer der er, og hvor mange steder i hjernen de finder sted, er forskerne langt fra at kunne besvare, fortæller Jesper Mogensen.
»Vi ved med rimelig stor sikkerhed, at ændringer i nervecellernes forbindelsesmønstre er en vigtig mekanisme, når vi lagrer information. Informationen bliver i en vis forstand udskrevet i form af netværksforbindelser mellem nerveceller. Men detaljerne om, hvor mange forbindelser, der ændres per informationsenhed, og hvordan informationen lægges i de her netværk, vil være en helt anden historie, som vi slet, slet ikke kender endnu,« siger Jesper Mogensen.
Læs også på Videnskab.dk: Er min hund racist?
Hjernen gemmer altså på mange hemmeligheder, som forskning og moderne teknologi endnu ikke har afsløret. Med hjerneskannere kan forskerne få et overblik over aktiviteten rundt om i hjernen, men ikke ned på de enkelte forbindelsesniveauer. Forbindelserne kan de til gengæld se i mikroskoper, men der kan de kun holde øje med ændringer et enkelt sted og ikke alle andre steder i hjernen.
»Hvis man læser en side tekst, er det formentlig millioner af forbindelser, der ændres i en meget stor del af hjernen, og det gør, at kompleksiteten er enorm. Vi er ikke i nærheden af at have en egentlig forståelse af, hvordan hjernen funktionelt er organiseret. Alle lærebogsudgaverne er alt for simple,« forklarer Jesper Mogensen og tilføjer, at forskerne er på vej mod helt nye opfattelser af hjernens organisation.
Det er heller ikke muligt at bruge den anden metode til at udregne hjernens lagerkapacitet, for der findes ikke et eksempel på et menneske, hvis hjerne er totalt fyldt op.
Læs også på Videnskab.dk: Hvad koster det at bygge Dødsstjernen - og hvordan har wookier sex?
»Rent teoretisk er det svært at forestille sig et system, der ikke har et maksimum. Men i praksis kommer vi ikke ud for, at en rask hjerne når frem til, at den ikke kan holde mere information,« siger Jesper Mogensen.
Det er altså med forskernes nuværende viden umuligt at sige, hvor stor hjernens lagerkapacitet er. Men du skal i hvert fald ikke være nervøs for at overfodre din hjerne med viden. Tværtimod, bemærker Jesper Mogensen, for jo mere du har lært, des bedre tager du ny information til dig.
»Det er formentlig, fordi den nye information, du tager imod, bliver lettere lagret, integreret og anvendt, jo mere komplekse og veludviklede netværk, du har i forvejen. Det hænger sammen med, at du ikke har et ledigt netværk liggende til ny information. Du inkorporerer det i de netværk, du har allerede. På den måde bliver du bedre og bedre til at lære og huske,« siger Jesper Mogensen.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Hvad har du lavet i dag, skat? Derfor svarer dit barn »ikke noget«
Paradigmeskift: Dine tarmbakterier afgør den bedste mad for dig
Fuldkorn får dig til at prutte mere – og giver en sund tarm