Jeg hænger ved livet og drømmer om at kunne nå at tage en tur med den kommende metro-cityring i København. Men jeg er samtidig realistisk. Ved godt, at jeg hvert øjeblik kan blive kvalt af mangel på ilt. En pinefuld kvælningsdød er nok det, jeg frygter mest.
Erik Fænøe, pensioneret direktør, fingererer tankefuldt ved plasticledningen, der er forbundet med det iltapparat, der er blevet hans faste følgesvend døgnet rundt.
Hans fremskredne KOL-sygdom har gjort, at hans lungefunktion nu er helt nede på 28 procent af det normale. Døgnet rundt føles det som at skulle trække vejret gennem et sugerør. Selv den mindste bevægelse gør ham nu forpustet. Efter to-tre meters gang på stuegulvet i den 95 kvadratmeter store Brøndby-lejlighed hiver han voldsomt efter vejret og må sætte sig og hvile ud og hive ekstra ilt ned i de syge lunger. Bare det at tage telefonen eller at ryste en dyne lidt kan også udmatte ham helt.
Se hele guiden:
Totalt flad
- Ved blot den mindste bevægelse kan jeg have fornemmelsen af lige at have løbet en maraton. Jeg er totalt flad, siger han og retter en lille krumning ud på den 17 meter lange iltslange.
- Jeg betaler i dag prisen for, at jeg i 15-20 år røg mellem 30 og 40 cigaretter daglig. Det var da smadderdumt, men jeg levede et på alle måder hektisk liv som direktør med eget firma. Der var fuld fart på, og jeg er ikke typen, der har det med at fortryde og bebrejde mig selv i det uendelige. Jeg har haft et godt liv og forsøger at finde frem til det positive, siger han.
Erik Fænøe fik sin KOL-diagnose i 2004.
- Inden da oplevede jeg at blive mere og mere forpustet, når jeg tog trappen, men tanken om, at det var KOL, strejfede mig ikke. Sygdommen er jo lumsk, kommer langsomt snigende ind på en. Men lige pludselig kunne jeg slet ikke få luft og faldt bevidstløs omkuld på køkkengulvet. Det var meget dramatisk. Jeg kunne være død den dag, men blev reddet af ambulancefolk, og kort efter indlæggelsen fik jeg så diagnosen.
Kvælningsanfald
Hvordan er det at være nærmest bundet til en iltflaske døgnet rundt?
- Ikke rart, men man kan vænne sig til meget. Udover en meget stor iltflaske har hospitalet udstyret mig med to mindre, som jeg kan have med, f.eks. når jeg skal til en familiefest. Der er ilt nok til 16 timer. Men det er da besværligt. Selv om jeg tager ilt, får jeg indimellem kvælningsagtige anfald, hvor jeg tror, at nu er det slut. Men der har jeg stor glæde af et forstøver-apparat med maske. Den medicin, jeg får ind via masken, udvider mine lunger. Den behandlingsmulighed betyder utrolig meget for mig.
Bisættelsen er tilrettelagt
Hvor tit tænker du på døden?
- Ofte, men jeg er godt forberedt. Min bisættelse er tilrettelagt i alle detaljer. Jeg har aftalt det hele med præsten, salmerne er udvalgt osv. Jeg bilder mig ind, at jeg får en mild død. At jeg bare døser hen på grund af iltmangelen. Måske er jeg så heldig at falde om med en blodprop.
Se hele guiden:
