Alt tyder på, at Udredningsretten ikke er overholdt i sagen om 68-årige Inger Lis Brenting, der har ventet i mere end syv uger på at blive udredt for den kræftsygdom, hun frygtede var vendt retur.
BT kunne i sidste uge fortælle om den 68-årige kvinde fra Gilleleje i Nordsjælland, som ventede på 23. døgn på resultatet af den CT-scanning, hun fik foretaget på Herlev Hospital 6. juni. Men faktisk gik der hele 52 dage, fra hun blev henvist af egen læge, til hun - efter BTs henvendelser til hospitalet - fik et svar fredag: Ingen tegn på kræft.
Men det svar skulle være faldet for længst, mener Kræftens Bekæmpelse. Alle patienter har ifølge »udredningsretten« i Sundhedsloven krav på at få en diagnose inden for 30 dage, regnet fra den dag hospitalet modtager henvisningen fra egen læge.
Inger Lis Brenting oplyser, at hendes læge henviste hende til hospitalet 10. maj. En henvisning burde normalt være fremme 24 timer senere, og selvom det i denne sag er uvist, hvornår Herlev Hospital præcist modtog den, så har forløbet været kritisabelt langt.
»Det er rigtig problematisk. Rent juridisk er der noget at komme efter, hvis der gået en måned, og i så fald vil vi opfordre patienten til at tage fat i regionen og gøre opmærksom på, at her altså er nogle patientrettigheder, der er overtrådt. Men selv hvis Udredningsretten ikke er overskredet, så kan man stadig kritisere det, at man som patient skal vente så mange døgn for at få svar på, om man har en livstruende sygdom,« siger jurist Natasja Balslev fra Kræftens Bekæmpelse.
Har du eller en af dine pårørende mærket konsekvenserne af det nye it-system på Herlev og Gentofte Hospital? Så skriv til journalisterne Uffe Jørgensen Odde (ufjo@bt. dk) eller Karina Svensgaard (ksv@bt.dk)
Men Inger Lis Brenting er blot en af mange kræftpatienter, som oplever at deres behandlingsforløb går i stå som følge af de massive problemer, der har været med indførslen af det nye røntgensystem RIS/PACS.
Kræftens Bekæmpelse oplyser, at man har fået flere henvendelser fra kræftpatienter, som oplever, at de ikke får deres kontrolscanninger eller at deres kemobehandling forsinkes. Og BT skrev 11. juni om en kræftsyg læge, der oplevede at få sin kemobehandling udskudt, fordi henvisningen til CT-scanning strandede i systemet.
Det udskældte røntgensystem blev indført i al hast 8.-10. april på Herlev og Gentofte Hospital, så det kunne nå at blive integreret med den milliarddyre - og ligeså udskældte - it-platform Sundhedsplatformen, der blev indført 21. maj på de to hospitaler.
Men allerede 29. april, få uger efter indkøringen, erkendte Region Hovedstaden, at mindst 400 patienter havde oplevet forsinkelser. Og da Sundhedsplatformen blev indført 21. maj eskalerede problemerne, så Region Hovedstaden endte med at nedsætte en task force, som udelukkende skulle beskæftige sig med problemerne med RIS/PACS-røntgensystemet.
»Vi har tidligere kritiseret, at man ikke har været gode nok til at informere patienterne om problemerne ved både RIS/PACS-systemet og både Sundhedsplatformen. Vi har derfor haft en dialog med Region Hovedstaden, hvor vi har gjort opmærksom på problemerne, for vores patienter henvender sig jo ofte til os, når de oplever, at deres behandling går i stå,« siger Natasja Balslev.
Kræftens Bekæmpelse er netop nu i færd med at klarlagt, hvilke rettigheder de forsinkede patienter har.
»Vi vil rigtigt gerne vide, hvilke rettigheder man har i forhold til at blive viderehenvist, for vi ved, at hurtig behandling for kræftpatienter kan være afgørende for patientens chancer helbredelse. Af samme årsag har vi kræftpakkerne,« siger Natasja Balslev.
For patienterne er der nemlig den hage i Sundhedsloven, at udredningsfristen på en måned skal overholdes, 'såfremt det er fagligt muligt'.
»At et it-system giver nogle problemer kan i vores øjne ikke sidestilles med, at det ikke er ‘fagligt muligt’ at udrede en patient, fordi det kunne lægen i teorien godt, hvis blot man henviste til et andet hospital,« siger Natasja Balslev.
