Inger Lis Brenting havde frygten for kræft hængende over hovedet i 52 dage. Det er alt for længe, siger Kræftens Bekæmpelse. Herlev Hospital beklager.

52 dage skulle der gå, fra den tidligere kræftpatient Inger Lis Brenting af egen læge blev henvist til Herlev Hospital, til hun fik svar på, om sygdommen var vendt tilbage. Forløbet møder nu hård kritik.

BT kunne i går fortælle om den 68-årige kvinde fra Gilleleje i Nordsjælland, som havde ventet i 23 døgn på resultatet af den CT-scanning, hun fik foretaget på Herlev Hospital 6. juni. Men faktisk gik der hele 52 dage, fra hun blev henvist af egen læge, og til hun – efter BTs henvendelser til hospitalet – fik et svar: Ingen tegn på kræft.

Men det svar skulle være faldet for længst, mener Kræftens Bekæmpelse. Alle patienter har ifølge ’udredningsretten’ i sundhedsloven krav på at få en diagnose inden for 30 dage, regnet fra den dag hospitalet modtager henvisningen fra egen læge. Inger Lis Brenting oplyser, at hun var hos sin læge, som henviste hende til hospitalet, den 10. maj. En henvisning burde normalt være fremme 24 timer senere, og selvom det i denne sag er uvist, hvornår Herlev Hospital præcist modtog henvisningen, så har forløbet været kritisabelt langt.

To udskældte it-systemer

Jurist Natasja Balslev fra Kræftens Bekæmpelse siger:

»Det er rigtig problematisk. Rent juridisk er der noget at komme efter, hvis der er gået en måned, og i så fald vil vi opfordre patienten til at tage fat i regionen og gøre opmærksom på, at her altså er nogle patientrettigheder, der er overtrådt. Selv hvis udredningsretten ikke er overskredet, så kan man stadig kritisere det, at man som patient skal vente i så mange døgn for at få svar på, om man har en livstruende sygdom.«

Inger Lis Brenting er blot én af mange kræftpatienter, som oplever, at deres behandlingsforløb går i stå som følge af de massive problemer, der har været med indførelsen af det nye røntgensystem RIS/PACS. Kræftens Bekæmpelse har fået flere henvendelser fra kræftpatienter, som oplever, at de ikke får deres kontrolscanninger, eller at deres kemobehandling forsinkes.

Det udskældte røntgensystem blev indført i al hast 8.-10. april på Herlev og Gentofte Hospital, så det kunne nå at blive integreret med det milliarddyre – og lige så udskældte – it-system Sundhedsplatformen, der blev indført 21. maj på de to hospitaler. Men allerede 29. april, få uger efter indkøringen af røntgensystemet, erkendte Region Hovedstaden, at mindst 400 patienter havde oplevet forsinkelser, og da Sundhedsplatformen blev indført, eskalerede problemerne for alvor.

»Vi har tidligere kritiseret, at man ikke har været gode nok til at informere patienterne om problemerne ved både RIS/PACS-systemet og Sundhedsplatformen,« siger Natasja Balslev.

Kræftens Bekæmpelse er netop nu i færd med at få klarlagt, hvilke rettigheder de forsinkede patienter har i forhold til erstatning og viderehenvisning.

Herlev Hospital beklager

»Vi vil rigtig gerne vide, hvilke rettigheder man har i forhold til at blive viderehenvist, for vi ved, at hurtig behandling for kræftpatienter kan være afgørende for patientens chancer for helbredelse. Af samme årsag har vi kræftpakkerne,« siger Natasja Balslev.

Herlev Hospital beklager forløbet i et skriftlig svar til BT.

»Generelt er vi altid kede af, hvis en patient oplever forsinkelser eller utryghed i forbindelse med en behandling. Vi tager en forsinkelse alvorligt, uanset hvordan den eventuelt er opstået.«

Det udskældte røntgensystem RIS/PACS fungerede »uden kritiske forsinkelser« i perioden, men der er fortsat store problemer, erkender hospitalet. Siden indførelsen 10. april og frem til 28. juni har det været skyld i 72 utilsigtede hændelser, men uden »alvorlige konsekvenser for patienterne«.