En sund livsstil kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom – også selvom sygdommen gemmer sig i dine gener, viser nyt studie
Hvor meget kan vi egentlig træne og spise os fra de odds, vi fra naturens side er blevet givet? Det har amerikanske forskere netop givet et svar på – i hvert fald når det gælder risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.
I et omfangsrigt studie udgivet i the New England Journal of Medicine har man set på, hvordan gener og livsstilsfaktorer påvirker risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, hos 55.000 mennesker i tre forskellige databaser. Og resultaterne er uhyggeligt ens. Dårlige gener øger risikoen for sygdom til det dobbelte. Til gengæld kan man halvere den risiko.
»Du har selv mulighed for at påvirke din risiko, også selvom du har dårlige odds fra naturens side,« siger en af forskerne bag studiet, Dr. Sekar Kathiresan, direktør på Center for Human Genetic Research på Massachusetts General Hospital, til New York Times.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om den nye forskning, som viser overraskende resultater omkring hjerte-kar-sygdomme. Hvor meget du egentlig selv kan påvirke dit helbred? Her får du en guide til, hvordan du undgår de dødelige hjerte-sygdomme ...
En sund livsstil kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom – også selvom sygdommen gemmer sig i dine gener, viser nyt studie
Hvor meget kan vi egentlig træne og spise os fra de odds, vi fra naturens side er blevet givet? Det har amerikanske forskere netop givet et svar på – i hvert fald når det gælder risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.
I et omfangsrigt studie udgivet i the New England Journal of Medicine har man set på, hvordan gener og livsstilsfaktorer påvirker risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, hos 55.000 mennesker i tre forskellige databaser. Og resultaterne er uhyggeligt ens. Dårlige gener øger risikoen for sygdom til det dobbelte. Til gengæld kan man halvere den risiko ved at leve sundt. Så er din familie hårdt ramt af hjertesygdomme, kan det altså godt betale sig at snøre løbeskoene og lægge lidt ekstra grønt på tallerknen.
»Du har selv mulighed for at påvirke din risiko, også selvom du har dårlige odds fra naturens side,« siger en af forskerne bag studiet, Dr. Sekar Kathiresan, direktør på Center for Human Genetic Research på Massachusetts General Hospital, til New York Times.
Det betyder på den anden side ikke, at folk med gode gener bare kan smide sig på sofaen og gnaske pizza. Studiet afslører også, at ekstremt usunde vaner kan fjerne op mod halvdelen af den beskyttelse, som de gode gener giver.
Helt kort kan man altså sige, at en usund livsstil er lige så usundt for hjertet som dårlige gener.
Opdage og behandle
I Danmark dør hver fjerde dansker af en hjerte-kar-sygdom – kun kræft slår flere mennesker ihjel. De seneste tyve år er der dog sket en halvering af hjerterelaterede dødsfald – ikke mindst fordi vi er blevet bedre til at opdage og behandle forhøjet kolesterol og blodtryk.
Derfor er det også fremadrettet vigtigt, at man får identificeret de personer, som er i øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, og sætte tidligt ind med forebyggelse. Det kan være personer med arveligt højt kolesterol eller familier med tidlig fremkomst af hjerte-kar-sygdomme. For mænd er det under 60 år, og for kvinder under 65 år.
Set i det lys giver det nye studie os en meget vigtig information, siger Hjerteforeningens forskningschef Gunnar Gislason. Det er nemlig første gang, han ser et studie, der sætter flere arvelige faktorer op mod livsstil.
»Hvis du lever meget usundt, rykker du faktisk op i samme liga, som hvis du var arveligt disponeret for at udvikle en hjerte-kar-sygdom. Det synes jeg faktisk er rigtig interessant,« siger Gunnar Gislason.
Og så er det faktisk ikke så svært at lave om på.
I studiet er man kategoriseret som sund, hvis man bare lever op til tre ud af de fire følgende punkter:
Man er ikke-ryger, træner mindst en gang om ugen, spiser sundt og er normalvægtig. Du kan altså godt være med på det ’sunde hold’, selvom du er overvægtig, hvis du til gengæld holder dig fra rygning, træner en gang om ugen og spiser sundt.
»Der skal ikke så meget til. Hvis man i stedet for at være sofakartoffel går en rask tur tre gange om ugen, ser man allerede en effekt. Man behøver altså ikke at løbe 10 kilometer tre gange om ugen,« siger Gunnar Gislason.
Når det er sagt, er der dog ingen tvivl om, at den største gevinst ved livsstilsændringer ses hos de personer, som i forvejen har hjerte-kar-sygdom i familien. I Danmark anslås det, at 50-60.000 personer har en arvelig hjertesygdom. Det er dog kun i forbindelse med større studier, at man direkte gentester for at finde folk i risikogrupper. Alligevel bruger Dr. Kathiresan allerede den nye viden i sit daglige møde med patienter. Når en ung mand f.eks. fortæller, at hans far døde som 45-årig af et hjertestop, og den unge fyr generelt har en dårlig historik med hjerte-kar-sygdomme i familien, lyder svaret nu:
»Du er i øget risiko for hjerte-kar-sygdom, men det har du faktisk mulighed for at ændre på.«
Ny risiko-beregner på vej
Af: Sine Bach Jakobsen | sija@bt.dk
Britiske forskere præsenterede i september en gen-baseret metode til at forudse, om man er arveligt disponeret for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.
Herhjemme arbejder Hjerteforeningens i forskningsstudiet ’The Danish Heart Score Study’ også på at udvikle et redskab, som kan beregne ens risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme. På den måde kan man finde de personer, som er i højest risiko, og sætte ind med forebyggelse der.
Hvor man i den britiske metode tager udgangspunkt i en gentest, tager den danske udgangspunkt i registre, forklarer ph.d.-studerende hos Hjerteforeningen Jette Heberg.
En mere præcis viden
»I mange tidligere studier har familiær disposition (arvelighed, red.) været angivet ved selvrapportering, hvilket betyder, at folk selv skal huske eller vide, om deres mor, far eller søskende har eller har haft hjerte-kar-sygdom. Vi får vores information om familiær disposition fra familieregistre og indlæggelsesregistre, hvilket højst sandsynligt kan give en mere præcis viden.
Ved at bruge registrene undgår vi også at skulle genteste en stor del af befolkningen, og vi kan stadig bruge viden om arvelighed til at forudsige hjerte-kar-sygdom,« siger hun.
