Hvad består blodet af?
Røde blodlegemer, hvide blodlegemer, blodplader og plasma. Blodet består af ca. 45 pct. blodceller, som er de røde og de hvide blodlegemer og blodpladerne. Blodcellerne er i en væske, som kaldes plasma. Plasma udgør de sidste 55 pct. af blodet.
Røde blodlegemer indeholder et protein, der hedder hæmoglobin, som er nødvendigt for, at blodet kan transportere ilt fra lungerne og ud til væv og organer, hvor det hele tiden forbruges. Mange sygdomme, herunder visse kræftformer, vil give mangel på røde blodlegemer, og patienter med disse sygdomme kan derfor have behov for at få en blodtransfusion.
Hvide blodlegemer er en vigtig del af immunforsvaret. Ud over at forsvare kroppen mod angreb fra mikroorganismer, fungerer de også som organismens "skraldemænd", der optager og fjerner døde celler.
Blodpladerne dannes i knoglemarven og flyder under normale omstændigheder rundt i blodet. Får man et sår i huden eller inde i kroppen, er det blodpladerne, der første træder til og stopper blødningen. Blodpladerne står for frigivelsen af de stoffer, der får blodet til at størkne, så kroppens indre organer heles.
Plasma er den væske, som blodcellerne ligger i. Det er en gullig væske, som består af 90 pct. saltvand, og herudover fedtstoffer, hormoner, vitaminer, affaldsprodukter, sukker stoffer og mange forskellige proteiner, bl.a. de livsvigtige antistoffer.
Læs også:
Lex er bloddonor
