Du kan få det rigtig godt, hvis du har en dårlig hukommelse.

Den britiske forsker og psykolog Robert Nash fra Aston University har til The Conversation fortalt om fordelene ved dårlig hukommelse. Hans ord, som føler herefter, er gengivet på Videnskab.dk.

Jeg hører tit folk ønske, at de havde en bedre hukommelse. »Gid jeg ikke var så glemsom«, klager de. »Hvis bare jeg kunne huske mit  computerpassword, eller at min nabos navn er Sarah, ikke Sandra.« ​Lyder det bekendt? Jeg ved lige, hvordan du har det. Jeg er psykolog, og jeg studerer hukommelsens natur, så det er faktisk pinligt, at min egen hukommelse er rigtig dårlig.

Læs mere på Videnskab.dk: Derfor skal du huske at huske

Hvis jeg bliver spurgt, om jeg har haft en god weekend, har jeg ofte svært ved straks at huske detaljer nok om, hvad jeg egentlig lavede, til at kunne give et svar.

Fejl og mangler er en af hukommelsens vigtigste egenskaber. Men netop fordi jeg studerer hukommelsen, er jeg helt bevidst om, at hukommelsens fejl og mangler kan være en af dens allervigtigste egenskaber, uanset hvor frustrerende og ubelejligt det forekommer, når man ikke lige kan huske noget.

Menneskets hukommelse fungerer ikke som en computer, der præcist fastholder og lagrer det, som er sket. Den fastholder i stedet kun essensen af en begivenhed og ofte med en god omgang selvsmigren, en masse overbærenhed og lidt smertestillende til den efterfølgende morgen.

Læs mere på Videnskab.dk: Din hukommelse kan spå om din hjernes tilstand som gammel

Vi er bedre til at huske alt det gode


Tænk på alle de ting, som vi er særligt gode til at huske tydeligt.

I forbindelse med et studie blev en gruppe universitetsstuderende bedt om at erindre de karakterer, de fik i gymnasiet. De studerende blev informeret om, at forskerne havde fuld adgang til de officielle dokumenter, så de kunne egentlig ikke opnå noget ved at fordreje sandheden med vilje.

De studerende huskede cirka 20 procent af deres karakterer forkert. Men ikke alle karaktererne blev husket lige forkert. Jo højere karakterer, desto bedre kunne forsøgsdeltagerne huske dem.

De kunne altså sagtens huske 12-tallet, men det 02, de fik, var forsvundet i glemslens tåger. Generelt set var de studerende langt mere tilbøjelige til at huske deres karakterer som værende bedre, end de egentlig var, end at erindre dem som dårligere, end de var.

Læs mere på Videnskab.dk: Hukommelsen er organiseret i pakker

Dårlig hukommelse understøtter vores selvfølelse

Sådanne forsøgsresultater illustrerer, hvordan vi ved at huske forkert kan smigre os selv og understøtte vores egen selvfølelse ved at tvinge os selv til at have det godt med vores egen præstation. Andre gange hjælper vi vores tro på retfærdighed og fairness ved at huske forkert.

I et canadisk studie blev forsøgsdeltagerne bedt om at læse en historie om Roger, som havde vundet mange millioner i Lotto. Nogle af deltagerne fik fortalt, at Roger var både hårdtarbejdende og godhjertet, og at han virkelig havde fortjent at vinde.

Andre deltagere fik fortalt, at Roger ikke have gjort sig fortjent til noget. Han var doven, og han smilede aldrig. Da forsøgsdeltagerne blev bedt om erindre, hvor stor en gevinst Roger havde vundet, huskede den gruppe, som havde fået at vide at Roger ikke fortjente at vinde, i gennemsnit $280.000 (cirka 1,8 millioner kroner, red.) lavere end gruppen, der havde fået at vide, at Roger fortjente at vinde i Lotto.

Læs mere om, hvordan dårlig hukommelse udøver mirakler, på Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Autisme kan måske forhindres ved tidlig behandling af spædbørn

Vikingerne nåede længere ind i England end hidtil antaget

Svar fra forskerne om Game of Thrones