Sommerferien er forbi, og landets folkeskoler fyldes igen med børn – og desværre også med kriblende og krablende kryb. Det er nemlig højsæson for lus.
Selv om alle kan blive ramt, er det typisk børn i alderen tre til 12 år, der pludselig får lus, og derfor er det især i skole- og institutionsmiljøerne, at de små kryb spreder sig som en steppebrand.
»Når børnene kommer tilbage i skolen og i børnehaven, udvides deres kontaktflade til andre børn rigtig meget. Dermed øges risikoen for lusesmitte også tilsvarende,« forklarer Kim Søholt, der er biolog og specialist i blodsugende insekter.
Det er ikke alle forældre, der tænker på at kæmme for lus i løbet af sommerferien, og man kan derfor nemt komme til at sende sine børn i skole eller institution med de små kryb i hovedbunden. Derfor er der god grund til at være ekstra opmærksom ved skolestart.
»En indsats mod lus ved skolestart har vist sig at kunne reducere antallet af lus,« siger Kim Søholt.
Er dit barn i risikozonen, er det altså en god idé at være ekstra opmærksom – og det er ikke nok at holde øje med, om poderne klør sig i håret. Selvom man ofte forbinder lus med kløe og irriteret hovedbund, er det nemlig ikke alle, der oplever symptomer, når de bliver angrebet af lus.
»Det er ikke alle, der oplever kløe, når de har lus. For nogle kan der gå flere uger, før de finder symptomerne som kløe eller skællignende pletter, der sidder fast i håret, og andre oplever det slet ikke,« siger Tine Vestergaard, der er farmaceut og stifter af onlineapoteket apopro.dk.
Derfor mener Tine Vestergaard, at den sikreste måde at tjekke børn for lus er ved at kæmme håret ofte for at se, om levende lus og eventuelt æg sidder fast på hårrødderne – en teknik, som Kim Søholt også anbefaler.
»En tættekam skal være standardingrediens i ethvert hjem med børn,« siger han.
Især piger bliver smittet
Børn rammes i højere grad af lus end voksne – ganske enkelt fordi de har mere fysisk kontakt. I snit er det cirka halvdelen af børn mellem tre og 15 år, der rammes af lus hvert år, derfor er der stor sandsynlighed for at tættekammen og luseshampooen må findes frem i langt de fleste familier på et eller andet tidspunkt.
Hvis du har døtre, er der dog god grund til at holde ekstra godt øje med de små kryb. Piger bliver nemlig oftere smittet med lus end drenge – og det er ikke fordi, de vasker sig mindre. Hygiejne spiller ingen rolle, når det kommer til at tiltrække lus.
Lus smitter kun, når to hoveder rører hinanden, og derfor er fysisk adfærd altafgørende for, hvilken hovedbund de små blodsugende insekter sætter sig på.
»Når drenge bliver 11-12 år og skal til at være ’store’, så går de ikke rundt og krammer eller har masser af fysisk kontakt, og så falder andelen af drenge med lus drastisk,« siger Kim Søholt.
Også en anden forskel på kønnene får lusene til at sætte sig på piger fremfor drenge. Modsat hvad mange tror, kan lus nemlig ikke hoppe. Derfor har det stor betydning, at drenges hår generelt er kortere end pigers.
»Risikoen for hår-til-hår-kontakt er mindre hos drenge, og derfor bliver de sjældnere ramt af lus end piger,« siger Kim Søholt.
’Forældre skal tage kampen’
Hjemme hos 36-årige Sofie Sandgrav er de ved at være godt trætte af lus. Den lille familie har kæmpet mod de små kryb i årevis, kæmmet på livet løs og købt sig fattige i lusemidler, men de taber kampen gang på gang.
Sofie Sandgravs datter Johanne på 11 år har haft lus næsten uafbrudt i tre år, og selvom det af og til lykkes familien at slippe af med de blodsugende insekter, vender de som regel tilbage, så snart Johanne skal i skole igen.
»Det er mega frustrerende, fordi vi gør, hvad vi kan for at komme det til livs, men så længe andre forældre ikke gør det samme, så kan vi simpelthen ikke vinde kampen,« siger Sofie Sandgrav.
Johanne kæmmer håret hver dag, inden hun skal i seng – også selvom hun synes, det er kedeligt og gør en smule ondt.
Det er Sofie Sandgravs forhåbning, at andre forældre kan få deres børn til at gøre det samme.
Forskellige reaktioner
Derfor har den 36-årige fynbo, der til daglig arbejder som skolelærer, flere gange kontaktet forældre til Johannes klassekammerater for at opfordre dem til at tjekke deres børn for lus.
Reaktionerne, hun møder, er vidt forskellige.
»Nogle forældre er supersøde. Andre bliver irriterede og sure. Mange betragter det nok lidt som et angreb, fordi de tror, at børn, der har lus, er beskidte eller omsorgssvigtede, men sådan er det jo slet ikke,« siger Sofie Sandgrav.
I den lille familie bruger de meget tid på at tale om lus, fordi Johanne skal vide, at det hverken er tabubelagt eller pinligt. Derfor lægger Sofie Sandgrav stor vægt på at fortælle hende, at der er mange, der har det, og at det er en naturlig del af at gå i skole.
Alligevel håber den 36-årige skolelærer, at man bliver bedre til at tjekke for lus i de danske hjem, således at problemet bliver mindre i fremtiden, og lusene ikke spreder sig, hver gang børnene kommer tilbage fra ferie.
»Forældre bliver nødt til at tage kampen, også selvom de ikke gider,« siger Sofie Sandgrav.
