Foråret er højsæson for have- arbejde. Det mærker man også på landets skadestuer.
Plæneklipperen brummer bag den nyklippede hæk, mens spaden kæmper sig vej i den stenhårde jord. Danskerne er i disse dage i fuld gang med at luge, beskære og grave i haven, men på landets skadestuer er der også ekstra stor aktivitet.
Knap 10.000 uheldige havearbejdere ender hvert år på skadestuen – dertil kommer cirka lige så mange, der giver sig i kast med gør-det-selv-projekter. Det viser en opgørelse fra skadestuen i Odense, som bl.a. overlæge Jens Lauritsen står bag.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvad du skal være opmærksom på, når du går igang med at pifte haven op til sommer. Der er nemlig en masse ting og redskaber, som er vigtige at have kendskab til, hvis du skal begå dig sikkert i haven uden skader.
Det får du:
- Artikel om havearbejde: Fra haven til skadestuen
- Top 5: Sådan kommer vi til skade i haven ved brug af...
- Mød Niels og Pino fra kolonihaveforeningen Kløvermarken på Amager
- GUIDE: Pas på dig selv i haven
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Foråret er højsæson for have- arbejde. Det mærker man også på landets skadestuer.
Plæneklipperen brummer bag den nyklippede hæk, mens spaden kæmper sig vej i den stenhårde jord. Danskerne er i disse dage i fuld gang med at luge, beskære og grave i haven, men på landets skadestuer er der også ekstra stor aktivitet.
Knap 10.000 uheldige havearbejdere ender hvert år på skadestuen – dertil kommer cirka lige så mange, der giver sig i kast med gør-det-selv-projekter. Det viser en opgørelse fra skadestuen i Odense, som bl.a. overlæge Jens Lauritsen står bag.
»Det gør jo ikke noget, at man får en lille hudafskrabning, men det er rigtigt ærgerligt, hvis man saver sig selv i benet eller falder ned fra stigen og brækker et ribben,« siger Jens Lauritsen.
Opgørelser fra de seneste fem år viser, at skaderne primært sker i weekenden i sommerhalvåret, og at det ofte er mænd i alderen 60 til 65 år, der kommer galt af sted. Sandsynligvis fordi det ofte er mændene, der giver sig i kast med de større maskiner. Hækkeklipperen er f.eks. den største synder, mens plæneklipper- og stigeulykker ligger nummer to og tre. Og så er det typisk arme, hænder og fingre, det går ud over.
»Man arbejder jo typisk med hænderne, og så er det også dem, der sidder nærmest, når det går galt,« siger Jens Lauritsen.
Mens skadestuen tager imod de akutte, voldsomme ulykker, er det de praktiserende læger, fysioterapeuter og kiropraktorer, der tager imod de fleste overbelastningsskader. Og her oplever man også en stigning i henvendelser i de første forårsmåneder, fortæller fysioterapeut Karsten Høgh, der har 16 års erfaring som fysioterapeut og driver specialistklinikken og webshoppen fysioshop.dk.
Overbelastning af muskler og led i forbindelse med havearbejde rammer især den øverste del af kroppen – fra livet og op. Karsten Høgh forklarer, at det især skyldes, at folk går i gang med et atypisk fysisk arbejde.
»De har måske været inaktive hele vinteren eller aktive på en anden måde end havearbejde, og så kaster de sig ud i hårdt fysisk arbejde i flere timer i haven,« siger han.
For mange er havearbejdet nemlig et weekendprojekt, hvor man knokler løs fra morgen til aften.
»Og så laver man de samme bevægelser hele dagen og måske flere dage i træk. Og det giver altså overbelastningsskader, da kroppen ikke er trænet eller skabt til de ensartede løft, foroverbøjninger, vrid og træk,« siger han.
Karsten Høgh anbefaler derfor, at man tænker over sit fysiske udgangspunkt, inden man går i haven, samt at man forsøger at variere opgaverne, så man ikke udfører samme bevægelser eller befinder sig i samme stillinger en hel dag. Og der er altså en grund til at passe på.
»Det absolutte skrækscenarie er jo, at man går i haven med en lidt træt og i forvejen overbelastet ryg, får revet noget løs og pludselig står med et forstadie til en diskusprolaps eller en reel diskusprolaps som permanent skade i ryggen,« siger han.
Niels Jørgen Axelsen, 58 år - kolonihaveforeningen Kløvermarken på Amager:
Er du kommet til skade under havearbejde?
»Jeg er i to omgange kommet til at dumme mig ved i en brandert at skære ledningen over til hækkeklipperen, men jeg er aldrig selv kommet til skade – ud over at træde på en rive. Det gør man altså kun én gang.
Jeg har stor respekt for maskinerne og passer godt på, når jeg bruger dem. Nogle af de mennesker, der kommer galt af sted, passer ikke ordentligt på, og jeg har endda set folk stå og starte deres motorsav mellem benene.
Man skal også passe på med at fræse direkte ud i haven og knokle, efter at man har siddet stille foran tv’et. Jeg fik en diskusprolaps for nogle år siden, mens jeg arbejdede som slagter, så jeg passer på mig selv, når jeg er i haven, og dyrker gymnastik hver morgen, så kroppen er i gang, inden havearbejdet kalder.«
Pino Borgen, 61 år - kolonihaveforeningen Kløvermarken på Amager:
Er du kommet til skade under havearbejde?
»Nej, jeg har heldigvis undgået skader. Selvfølgelig kan jeg blive øm i kroppen ligesom de fleste andre, men jeg har aldrig været alvorligt ramt.
Jeg kan ikke lide maskinerne og synes, de kan være ret voldsomme. Det er min mands maskiner, så dem betjener han selv. Jeg er heller ikke vild med at klatre på stiger, men plæneklipperen er jeg ikke bange for at bruge. Jeg tænker ikke så meget over, at den skulle være farlig, og jeg har også bare almindelige kondisko på, når jeg slår græsset.
Og så dyrker jeg altid morgengymnastik og tænker over, hvordan jeg løfter.«
GUIDE: Pas på dig selv i haven
Kraftfulde maskiner som f.eks. en motorsav skal håndteres med ekstra stor opmærksomhed, da det er her, det kan gå rigtigt galt.
- Brug det anbefalede sikkerhedsudstyr.
- Brug høreværn, når du anvender larmende maskiner, så det ikke går ud over hørelsen.
- Vedligehold maskiner korrekt. En plæneklipper eller hækkeklipper, der ikke er smurt, kan også give anledning til skader, når man kæmper med at få dem i gang.
- Sluk for strømmen eller tag tændrørshætten af, hvis du er ved at undersøge, hvorfor en maskine ikke vil starte.
- Tjek sikkerhedsafbryderen på elektriske maskiner, så du er sikker på, at de virker. Afbryderen kan redde dig fra en skade.
- Hyr professionelle til de store opgaver, som du ikke selv har erfaring i. Skal du f.eks. have væltet et træ, kan det være en god idé at få en fagmand til at lægge træet korrekt ned.
- Klæd dig på til opgaven. Det er dumt at lægge fliser i sandaler eller fjerne glasskår fra drivhuset uden handsker. Overvej, hvordan en professionel ville klæde sig på til den pågældende opgave.
- Tilpas arbejdet efter din fysiske form, så du ikke får overbelastningsskader. Man skal ikke rejse sig fra vintersofaen og grave en hel dag i haven. Fordel evt. arbejdet over flere dage.
- Varm op før særligt krævende arbejde ved f.eks. at udføre de mindst belastende opgaver først.
- Variér opgaverne ved f.eks at arbejde i forskellige højder, så du ikke ender med at stå en hel dag i samme stilling. Stræk modsat, hvis du f.eks. har stået foroverbøjet i flere timer. Dermed får du aktiveret nogle andre muskler i ryggen.
Kilder: Overlæge Jens Lauritsen, Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Universitetshospital samt fysioterapeut Karsten Høgh
