Opret abonnement på BT PLUS og læs her om hjernekræft, hvordan den opstår og hvorfor. Du kan også læse om symptomer og hvordan man behandler hjernekræft.

I denne PLUS pakke får du:

  • Artikel: Hjernekræft - den uløste gåde

  • Hvorfor opstår hjernekræft

  • Sådan behandler man hjernekræft

  • Symptomer på hjertekræft

  • Statistik: Flere og flere får hjernekræft

  • Typer af hjernekræft

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

Prognosen er dog ikke helt så dyster, som den måske lyder.

Lægerne er nemlig inden for bare få år blevet væsentligt bedre til at behandle sygdommen, hvis udbredelse i løbet af de seneste ti år er vokset fra 1.020 tilfælde i 2003 til 1.630 i 2012. Det svarer til en stigning på over 60 pct., fortæller overlæge og hjerneforsker Hans Skovgaard ved Rigshospitalet:

Flere lever længere


»Det er jo frustrerende, at vi ser den stigning, og derfor har vi også brug for mere forskning i, hvorfor sygdommen opstår. Så længe vi ikke ved det, kan vi heller ikke forebygge den. Til gengæld er vi blevet rigtig dygtige til at behandle. For 15 år siden var alle patienter døde efter tre år, nu er næsten 10 pct. stadig i live efter fem år,« siger Hans Skovgaard og påpeger, at hjernekræft – trods den lave overlevelsesprocent – er et af de kræftområder, hvor der er sket de største fremskridt.
»Vi er blevet bedre til at kombinere f.eks. strålebehandling, kemoterapi og kirurgi – og vi har flere nye behandlinger på vej, så på den måde er vi tættere på at løse hjernekræftens gåde,« siger han.
En af de nye metoder, som lægerne vil tage i brug, når de skal bekæmpe den frygtede kræftsygdom, er test af gener hos de ramte. Kortlægningen af generne vil kunne hjælpe til at udvikle medicin, der kan hæmme tumorcellerne i at vokse yderligere. Også forsøg med såkaldt immunterapi, hvor forskerne dyrker patienternes egne immunceller i et laboratorium for derefter at sprøjte dem ind i kroppen igen, så de går til angreb på kræftcellerne, er en af de behandlinger, der i fremtiden skal kunne forlænge livet for patienterne. De nye forskningsresultater er altafgørende i kampen mod kræften:
»Som det ser ud i dag, er svulster i hjernen et stort problem, fordi vi ofte ikke kan skære det hele væk, uden at det går ud over nogle livsvigtige funktioner i hjernen, som f.eks. sprogcentret,« siger overlæge Hans Skovgaard.
Han forklarer, at kræft i hjernen opfører sig anderledes end de øvrige kræftformer. Den spreder sig nemlig ikke til lymfesystemet eller andre organer, men fødes, næres og lever alene i hjernen. Den er ofte blodig og voksende og danner konstant nye blodkar og spreder sig som en blæksprutte med fangarme ind i hjernens fjerneste kroge.

Windfeld gjorde det rigtige


I sidste uge kom sygdommen i fokus, da den danske filminstruktør Kathrine Windfeld, der bl.a. stod bag den Emmy-nominerede miniserie ’Kronprinsessen’, døde af hjernekræft efter blot få ugers sygdom. Også klummeskribent på BT og foredragsholder Michelle Hviid har for nylig haft sygdommen tæt inde på livet. Hun har i BT fortalt om sit sygdomsforløb og har – modsat den danske instruktør – overlevet kræften ved en operation. Begge kvinder gik selv til læge, fordi de havde mistanke om, at noget kunne være galt. Og det er lige præcis det, man bør gøre, hvis man fornemmer uforklarlige symptomer over en længere periode. Det siger forskningschef i Kræftens Bekæmpelse Jørgen H. Olsen:
»Hvis man får symptomer på, at noget er galt, som f.eks. kvalme, hovedpine og hukommelsesbesvær, der har varet i længere tid, så skal man selvfølgelig henvende sig til sin læge. Der er gode muligheder for at behandle, hvis det sidder i hjernehinden frem for i selve hjernevævet,« siger han.

Æder din personlighed


Hos Kræftens Bekæmpelse oplever man, at flere danskere søger information om sygdommen, der lige nu udgør ca. fem procent af alle kræftsygdomme herhjemme.
»Det hænger jo nok sammen med, at den er særlig ubehagelig, fordi den kan ændre på ens adfærd og personlighed. Man mister kontrollen, og derfor er den mere frygtet end andre kræftsygdomme,« siger forskningschef Jørgen H. Olsen, der dog samtidig maner til besindighed:
»Det nytter ikke noget at bekymre sig om, at man måske bliver ramt af hjernekræft. Der er alligevel ikke noget, man kan gøre for at forebygge, udover at man som kvinde mindsker sit forbrug af østrogen, som f.eks. findes i p-piller og i medicin i forbindelse med overgangsalder,« siger han.

Hjernetumor

Kræft i hjernen opfører sig anderledes end andre kræftformer. Den spreder sig nemlig ikke til lymfesystemet eller andet organer, men fødes, næres og lever alene i hjernen. Den er ofte blodig og voksende og danner konstant nye blodkar og spreder sig som en blæksprutte med fangarme ind i hjernens fjerneste kroge. Den hyppigste type hjernekræft opstår i hjernes støttevæv, det såkaldte glia (derfor kaldes de gliomer, red.), mens den næsthyppigste og ikke nær så aggressive form - opstår i hjernehinden (meningiomer).

Symptomer på hjernekræft

Det er ikke muligt at forebygge hjernekræft, da forskerne endnu ikke med sikkerhed ved, hvorfor sygdommen opstår. Men der findes en række symptomer, du skal reagere på, hvis de opstår og varer ved i en længere periode.

Generelle symptomer:

  • Opkastninger

  • Synsforstyrrelser

  • Hukommelsesbesvær

  • Tiltagende hovedpiner

  • Ændringer i personligheden

  • Træthed

  • Krampeanfald

Lokale symptomer:

  • Føleforstyrrelser

  • Taleforstyrrelser

  • Hukommelsesbesvær

  • Svimmelhed

  • Lammelser/manglende kræfter i arme og ben

  • Balancebesvær

Hvorfor opstår hjernekræft

Forskere ved ikke, hvorfor hjernekræft opstår, men de mistænker en række faktorer.

1. Røntgenstråler har i en række undersøgelser vist sig at være skyld i, at hjernekræft opstår. Derfor er kræftramte, der har fået strålebehandling i forbindelse med deres sygdom, ofte mere udsatte for at få kræft i hjernen.

2. Det er bevist, at ens gener kan være skyld i, at man får hjernekræft. Forskere forsøger stadig at afdække, hvorfor visse gendefekter og genmutationer kan føre til, at tumorer i hjernen udvikler sig. Ved man, at andre i familien har haft hjernekræft, er det derfor en god idé at holde øje med symptomerne.

3. Der kan muligvis være en sammenhæng mellem det kvindelige kønshormon østrogen og udvikling af kræft i hjernen. Kvinder, der får hormonbehandling i overgangsalderen har måske en øget risiko for at udvikle sygdommen.

4. Forskere mistænker mobilmaster for at skabe elektromagnetiske felter, der muligvis kan påvirke vores celler i hjernen og dermed give hjernekræft. Forskningsresultater giver dog ikke noget entydigt svar - nogle undersøgelser viser således, at masterne udsender så lidt stråling, at det ikke er skadeligt. Det samme er tilfældet med mobiltelefoni, hvor der er brug for mere forskning for at kunne konkludere noget endeligt.

Sådan behandler man hjernekræft

Hjernekræft behandles typisk med en kombination af strålebehandling, kemoterapi og kirurgisk indgreb. Patienter med tilbagefald får desuden det biologiske kræftpræparat Avastin, der hæmmer blodtilførslen til kræfttumoren og blokerer for ilt til kræftcellerne.

For tiden er forskere i gang med at teste en række nye metoder, bl.a. såkaldt immunterapi - en metode, hvor lægerne udtager immunceller fra patientens eget kræftvæv for at dyrke dem i laboratorium, så de formerer sig i tusindvis. Senere sprøjtes de så ind i kroppen igen, hvor de vil gå til angreb på de syge celler.

Forskerne arbejder også på at teste kræftpatienternes gener for derved at kunne finde et specifikt stof der vil kunne hæmme udviklingen ag kræftceller i hjernen. Projektet foregår i samarbejde med Rigshospitalet og Duke University i North Carolina i USA