Ved at udfordre dig selv i det daglige kan du blive mere opmærksom, få større fokus og bedre hukommelse, lover hjerneforsker. Her får du gode råd til at holde hjerne skarp med hjernetræning.

Du kan træne din hjerne stærkere og større på samme måde, som du træner din krop, når du løfter vægte og løber en tur. Sådan lyder påstanden i en ny bog, som hjerneforsker Troels W. Kjær har været med til at udforme.

Opret abonnement på BT PLUS og læs hele denne guide, hvor du får fakta om hjernen og tips til hvordan du træner din hjerne.

Pakken indeholder følgende artikler:

  • Træn din hjerne skarp
  • GUIDE: Sådan træner du din hjerne
  • UNDGÅ FORFALD: Syv veje til en skarp hjerne
  • GUIDE: Enkle hjerne-øvelser

Er du dårlig til tal? Elendig til logik og endnu værre til at lære nye sprog? Fortvivl ikke. Det er nemlig muligt at ændre din hjerne på samme måde, som du kan ændre din krop, selvom du er blevet ældre og ikke kan følge trit med børn og børnebørn foran computeren. Det fortæller hjerneforsker ved Roskilde Universitetshospital, Troels W. Kjær, der på mandag udkommer med bogen ’Fra normal til genial - træn din hjerne på seks uger’.

- Vi ved, at hvis man ’bruger hovedet’, så vil hjernen danne nye nerveceller og forbindelser og gøre forbindelserne mellem nervecellerne stærkere, så vi bl.a. bliver bedre til at fokusere og få en større kapacitet og hukommelse. Omvendt - hvis man ikke lader sig udfordre - så vil hjerne undlade at danne nye forbindelser, og dem man ikke bruger bliver inaktive. Derfor kan det godt betale sig at træne sin hjerne og ikke bare lade stå til, siger Troels W. Kjær.

For tyve år siden mente hjerneforskerne ellers, at en person var født med et bestemt antal hjerneceller, og at forandringer kun kunne finde sted i barndommen. Men i dag viser den nyeste hjerneforskning, at hjernen - også hos voksne - er plastisk og foranderlig. Ved at bruge den fornuftigt kan man derfor optimere sin hjernekapacitet. Man kan billedligt tal anlægge ’nye veje’ i hjernen, mener forskeren.

I bogen opstiller Troels W. Kjær en række træningsprogrammer, hvor man kan træne en række bestemte ’indsatsområder’, som f.eks. sin hukommelse, opmærksomhed, reaktionstid og evne til at dæmpe stress. Programmet har han afprøvet på skuespilleren Mikael Birkkjær, der bl.a. er kendt fra tv-serien ’Sommer’ og ’Forbrydelsen’. Og resultaterne har været positive:

- Jeg synes, jeg er blevet bedre til at høre efter, når folk taler til mig. Jeg synes, jeg har fået skærpet min opmærksomhed, siger Mikael Birkkjær, der før forsøget mente, at han manglede nærvær og koncentration.

- Det er jo ubehageligt, når ens datter siger, at man ikke hører efter. Det bliver jeg ked af. Men nu føler jeg, at jeg mere ’på’ i samtaler med andre, siger skuespilleren.

Også hukommelsen er blevet skærpet. Blandt andet ved i 42 dage at terpe tal morgen og aften:

- Jeg har altid hadet tal. Men det var, som om jeg via forsøget fik lurket en dør på klem ind til et skjult kammer, jeg ikke vidste, eksisterede. Nu har jeg f.eks. meget mere mod på at lære noder, som for mig er i familie med tal, siger Mikael Birkkjær.

Netop den ’afsmittende virkning’ på relaterede områder i hjernen, er en vigtig pointe ved hjernetræning:

- Hvis man f.eks. træner regnestykker, kan det ikke undre nogen, at man bliver god til at regne. Men det interessante er, at man ved at træne nogle ting, også kan blive bedre til andre, fortæller Troels W. Kjær.

Hvis ikke man har tid og overskud til at kaste sig ud i et seks ugers program anbefaler hjerneforskeren, at man sørger for generelt at udfordre sin hjerne i det daglige:

- Hjernen finder tryghed ved at gøre noget, der er forudsigeligt, men den har aller bedst af at blive brugt. Derfor gælder det om at bevæge sig ud af sine faste rammer ved at gøre nogle ting, men ellers ikke gør. Tag i teatret i stedet for biffen, cykle en anden vej, handle i en anden butik osv., siger Troels W. Kjær.

Træner man sin hjerne, kan man desuden forebygge en række sygdomme, som f.eks. demens. Forskerne har f.eks. dokumenteret, at folk, der taler to sprog, i gennemsnit får Alzheimer fire et halvt år senere end et-sprogede patienter.

 

Sådan fungerer hjernen