Med en gentest kan du skræddersy dit fitnessprogram. Nogle ser det endnu som en gimmick, men de fleste spår tendensen en stor fremtid.

Hvorfor skal din træningsmakker bare se på en vægtstang eller stepbænk for at blive stærkere, mens du konsekvent okser med maskinens laveste indstillinger? Hvordan kan din kæreste hver morgen kværne kilometer efter kilometer på en diæt af Frosties og pizza, når du selv døjer med skader og sidedeller trods din strikse palæo-diæt?

Svaret ligger måske i jeres gener.

Sammen med vores livsstil og miljø afgør den genetiske arvemasse vores søvn, stofskifte, sportsresultater og risiko for skader. Blandt meget andet.

Men hvor livsstil og omgivelser er til at måle og veje for de fleste, aner langt de færreste motionister i dag, hvordan deres arveanlæg ser ud.

Det faktum er til gengæld under udvikling. For med stadigt større forskning og fortsat faldende priser på en gentest, er det nu muligt for privatpersoner genetisk at kortlægge alt fra sygdomme til stamtræ. Heriblandt også sportsevner og skjulte talenter...

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs om den omfattende gen-test og hvordan du selv kan benytte dig af den.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel: Brug generne i træningen
  • Grafisk oversigt: Disse områder gen-testes
  • Fakta: Hvad er et gen?
  • Fakta: Testen
  • Artikel: Test af gentest

 

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Med en gentest kan du skræddersy dit fitnessprogram. Nogle ser det endnu som en gimmick, men de fleste spår tendensen en stor fremtid.

Hvorfor skal din træningsmakker bare se på en vægtstang eller stepbænk for at blive stærkere, mens du konsekvent okser med maskinens laveste indstillinger? Hvordan kan din kæreste hver morgen kværne kilometer efter kilometer på en diæt af Frosties og pizza, når du selv døjer med skader og sidedeller trods din strikse palæo-diæt?

Svaret ligger måske i jeres gener.

Sammen med vores livsstil og miljø afgør den genetiske arvemasse vores søvn, stofskifte, sportsresultater og risiko for skader. Blandt meget andet.

Men hvor livsstil og omgivelser er til at måle og veje for de fleste, aner langt de færreste motionister i dag, hvordan deres arveanlæg ser ud.

Det faktum er til gengæld under udvikling. For med stadigt større forskning og fortsat faldende priser på en gentest, er det nu muligt for privatpersoner genetisk at kortlægge alt fra sygdomme til stamtræ. Heriblandt også sportsevner og skjulte talenter.

»Lige nu kan du måle, hvor langt du løber, eller hvilken sandwich, du spiser, men i forhold til dine gener, er det rent gætværk, hvad der virker. Det vil vi lave om på med vores test,« siger Yusufa Sey.

Han er iværksætter og administrerende direktør i den danske opstartsvirksomhed AthGene, der tilbyder en genetisk fitnesstest.

Sammen med informationer om dine mål og livsstil vil virksomheden i fremtiden tilbyde fitnessprogrammer, der er så personligt skræddersyet, som det nærmest er muligt.

Og ligesom resten af den genetiske forskning, forventer AthGene kun, at deres produkt bliver mere præcist og brugbart, efterhånden som flere brugere kommer til.

Optimal træning

I udlandet bruges gentest allerede af sportsforbund, som ønsker at give atleterne den mest optimale træning og forberedelse. For eksempel i Australien. Herhjemme holder Team Danmark også øje med udviklingen, men er stadig skeptisk.

»Én ting er at kunne identificere nogle egenskaber med en gentest – som endnu er på et meget simpelt niveau – en anden ting er, om det egentlig kan bruges i et samfund som det danske. Vi går ikke til sport for at overleve, men mest for at have det sjovt,« siger fysisk træner Thue Kvorning.

»Med et trænet øje skal du heller ikke kigge længe på et ungt menneske eller barn, en fodboldspiller eller håndboldspiller, for at finde ud af, hvilken kasse de er i genetisk. Om det er dem, der kan springe og kaste hårdt, eller om det er en af dem, der kan løbe solen sort. Ikke bare ud fra hvordan de opfører sig, men også fra blandt andet muskelaftegninger.«

Thue Kvorning vil ikke afvise, at gentests i fremtiden kan komme i spil hos Team Danmark. Men det kræver stadig, at teknologien og forskningen bag bliver bedre og mere brugbar for eliteforbundet.

I Dansk Rugby Union ser man til gengæld allerede nu nærmere på mulighederne. I samarbejde med AthGene gentestes spillerne i øjeblikket med henblik på at kunne bekræfte og forbedre resultaterne fra eksisterende metoder. Og sportschef og landstræner Mikael Lai Rasmussen mener ikke, at det skader at eksperimentere med teknologien.

»Vi kan blive klogere på elitespillerne, og de kan blive klogere på sig selv. Vi baserer selvfølgelig stadig vores træning på andet end gener, men jeg er også overbevist om, at indsamling af data er en hjælp. Der kommer mere af det, og det bliver mere tilgængeligt. Jeg tror, det er et spørgsmål om tid, før koblingen mellem en gentest og dit træningsprogram bliver bedre og mere udviklet,« siger Mikael Lai Rasmussen.

Motionister kan også være med

Man behøver nu hverken være elite-rugbyspiller eller eliteatlet for at blive gentestet. Også motionister kan med de stadigt mere billige og tilgængelige tests lege med. Ifølge ernæringsekspert Umahro Cadogan, som af og til selv benytter gentests i sine behandlinger, skal man dog ikke tro, at kendskab til sin DNA løser alt.

»Det er jo klokkeklart, at alle har det bedre af flere grøntsager, at motionere, sove godt, ryge mindre, lade være med at drikke og så videre. Det er fundamental og uforanderlig sundhed for alle. Har man ikke styr på de ting, giver informationer og testresultater ikke meget mening,« siger Umahro Cadogan.

Til gengæld er gentests gode til at give et praj om justeringer, forklarer han. For eksempel hvordan specifikke næringsstoffer, kosttilskud eller medicin fungerer på den enkelte persons biologi. Eller hvad der skal til for at blive den allerbedste udøver i en specifik sportsgren. Motionister råder han derimod til ikke at tage gentests alt for bogstaveligt. De viser blot det biologiske udgangspunkt. Han sammenligner det med, at generne tilbyder en pistol, mens miljø og livsstil trykker aftrækkeren.

»Hvor vi er nu, kan en DNA-test være med til at vise forskellene i vores behov. Vi kommer aldrig derhen, hvor en gentest siger, du aldrig skal løbe maraton, kun skal styrketræne eller være sprinter, eller at du bliver fed uanset hvad. Generne bestemmer ikke det hele, men de kan give nogle individuelle greb, som folk kan målrette deres tid og indsats efter,« siger Umahro Cadogan.

»Der er altså noget at komme efter, men det er et problem, når folk udråber det til det nye sort og hele regnbuen. Gentest er endnu et redskab blandt mange andre. Det fungerer rigtig godt, men kun der hvor det er relevant og gør en forskel.«

Også fremtidsforsker Bogi Eliasen mener, at geners betydning skal afmystificeres og ses i et helhedsbillede. Han har tidligere stået bag en stor DNA-undersøgelse af den færøske befolkning og mener, at genetik for mange hænger sammen med forestillingen om at finde formlen på det perfekte menneske eller at skabe en superatlet.

»Se på en fodboldspiller som Ronaldo. Og så Messi. Ronaldo er den perfekte atlet, Messi er alt andet. Han var alvorligt syg som ung, måtte få væksthormoner og det hele. Men Messi har stadig været kåret til verdens bedste fodboldspiller oftere end Ronaldo,« siger han.

Genetikken handler altså ikke kun om det fysiske udtryk. Tværtimod står den menneskelige art stærkere med genetisk variation, understreger Bogi Eliasen. Når det er sagt, følger der dog forskellige fordele med forskellige gener.

»Da Holland pludselig blev europamestre i volleyball for 20-25 år siden, kom de fra ingenting. Man spurgte træneren om hemmeligheden, og han svarede: »Det er nemmere at lære en høj spiller at smashe, end det er at lære en lav spiller at hoppe højere«,« fortæller Bogi Eliasen.

»Så til en vis grad handler det om udvælgelse. Nogle ting kan du godt spore genetisk.«

 

 

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

 

 

 

 

 

 

 

 

​TEST AF GENTEST


Med en gentest kan du få skræddersyet en helt personlig plan for din kost, træning og søvn. Alt det kræver, er et skrab fra mundvigen. Journalist Anders Buch Larsen startede som forsøgskanin og endte som natteravn.

Sommersolen steger os på stranden, da jeg endelig går til bekendelse om resultatet. Hendes blik er lige så vantro, som min sambos var, da jeg fortalte det i går.

»Dig, natteravn? Det er løgn.«

En måned forinden åbner jeg en sort papæske, der med et ’welcome to you’ på hvid og grøn mærkat byder mig velkommen på både arbejde og til AthGenes DNA-test. Jeg har netop slugt dagens første kop kaffe og må tålmodigt vente en halv time, før forsøget kan starte.

I mellemtiden læser jeg instruktionen til gentesten, der skal fortælle mig om mine biologiske anlæg for kost, motion og søvn. Min mundvig skal skrabes med en lang, mintgrøn vatpind, forsegles i en lille beholder, registreres på nettet og i en medfølgende kuvert sendes til hollandsk DNA-analyse.

I stedet for et totalt overblik af mit genetiske grundmateriale på omtrent 20.000 byggesten nøjes Ath-Gene med at teste på 15 områder, som i forskning er kædet sammen med otte faktorer for fitness. Det handler om stofskifte – for kulhydrat, fedt og salt – iltoptagelse, muskelfibre, skadesrisiko, restitution og døgnrytme.

Foto: Olafur Steinar Gestsson
Vis mere



Hvis brugerne efterspørger det, kan flere faktorer komme til, og med tiden skal platformen tilbyde skræddersyede programmer til alle interesserede. Også på baggrund af den enkeltes livsstil og miljø, som stadig har enorm betydning.

I en verden fuld af midler til at måle alt fra løberuter til frokostkalorier vil virksomheder som AthGene tilbyde et indblik i ’the missing link’ i form af den DNA, som de færreste stadig kender. Og forskere spår teknologien en stor fremtid – også på områder, der rækker langt ud over fitness.

​Biologisk rytme

I AthGenes test holder fokus sig til helse. Indtil videre i en indkøringsfase, hvor firmaet blandt andet tester Dansk Rugby Unions hærdebrede spillere. Og så mig, en journalist, der har tiltusket mig den mintgrønne vatpind, jeg lige nu sidder og rumler rundt på indersiden af kinderne som en malplaceret tandbørste. Jeg opdager, at kollegerne på kontoret stirrer.

En måned senere griner min kæreste igen vantro ned i sit havblå strandhåndklæde. Hun har svært ved at tro på, at min biologiske rytme skulle toppe sent på døgnet. Med mine jævnlige, ukristeligt tidlige morgenløbeture fortænker jeg hende ikke i det.

Hvad hun og andre nok ikke ved, er, at mine morgenture foregår i mental zombietilstand. Det er op og af sted og så pludselig igen finde mig selv i køkkenet iført svedigt træningstøj.

Generelt er ens genetik nemlig ikke ensbetydende med, at det partout er sådan, man ender. Generne skal snarere ses som et grundskelet, der kan komme til udtryk på varieret vis. Blandt andet gennem påvirkning fra omgivelser og livsstil.

Ifølge AthGenes videnskabelige chef, Nadir Shah Khan, er søvnen et af de mest usikre parametre på den front. Den er i høj grad præget af andre faktorer end DNA og har desuden relativt få gener tilknyttet i testen.

Min morgenrutine er da også grundlagt under min militærtid. Er jeg så egentlig natteravn eller ej? Det må komme an på en prøve. Indtil da gransker jeg de øvrige resultater.

Jeg har altid været glad for at løbe, men i særdeleshed for sprint, spring og styrketræning. Derfor overrasker det mig ikke, at min test viser stærk basis for eksplosiv kraftudvikling. Faktisk på eliteniveau. Jeg er kortvarigt klar til blær, men bliver pillet ned igen. En lav til middelmådig ilt-optagelse giver mig større tendens til åndenød end mange andre.

Samtidig er min skadesrisiko høj, men kompenseres af hurtig restitution. Mine muskler syrer mindre til og er gode til at genopbygge sig selv. Desuden har jeg gode forudsætninger for at bevare salt i kroppen og omsætter fedt og kulhydrat på et temmelig almindeligt niveau. Ingen grund for mig til at følge halvreligiøse diæter, hvor man forsager det ene og det andet.

Genvariation personer imellem er med til at forklare, hvorfor nogle responderer godt på den nyeste kostdille, mens andre fungerer optimalt på en helt anden menu. Gener er altså med til at afsløre individuelle forskelle, men der er aldrig tale om noget rigtigt eller forkert, forklarer Nadir Shah Khan.

​Forebygge skader

Man må aldrig tro, at man ud fra sine gener kun bør dyrke én type idræt eller har én korrekt måde at fylde sin tallerken på.

Først og fremmest skal testen ses som et grundlag, man kan arbejde ud fra. På trods af mit eget halvsløje anlæg for iltomsætning kan jeg for eksempel stadig løbe maraton, hvis jeg vil det. Måske bare ikke på topniveau. I så fald kan jeg bruge min viden om mig selv til eksempelvis at være særligt varsom over for skader eller udnytte min eksplosivitet til intervaltræning.

Et par måneder efter testen pisker den iskolde kystvind omkring mig og føles som pebermynte i lungerne. Havet spejler fuldmånen. Jeg skiftevis sjosker og sprinter af sted og har siden testen lagt mærke til, at jeg ofte fungerer godt senere på dagen – både fysisk og mentalt.

Selv om min gentest bekræftede mange andre antagelser, jeg havde i forvejen, har det været rart med en form for bekræftelse. Og jeg føler mig faktisk lidt klogere på mig selv. Tidlige morgener har jeg stadig, men i aften foregår løbeturen med et mørkt lærred som baggrund. Man er vel lidt af en natteravn.