Har hunde brug for tøj?

Undersøgelse
Videnskaben.dk har trukket adfærdsbiolog og hundeekspert, Jørgen Damkjer Lund, til side for at få nogle svar på, om hunde virkelig har brug for at få tøj på, eller sker det, fordi ejeren er lidt skør?
- Det kommer an på, hvilke hunde vi taler om. De helt små racer som chihuahua har reelt problemer her i kulden. De kan simpelt hen ikke holde varmen.
Det er altså nødvendigt for små hunde at blive dækket til, så de ikke bliver syge eller har det dårligt, og det kan være en god ide også at give dem sko på, så de ikke får salt ind i trædepuderne. Men selv om tøjet gavner hunden, betyder det jo ikke, at den synes, det er rart at have det på.
Ved man noget om, hvordan hunde opfatter det at have tøj på?
- Sådan noget kan en hund vænne sig til, men det er klart, at det kan blive for meget. Når man ser amerikanere putte en masse tøj på en hund, handler det om, at de er forfængelige på deres dyrs vegne. Man skal hellere tænke på, at dyret skal bevare sin sundhed, og derfor kan den f.eks. ikke gå rundt med tøj på, når det er varmt; så får pelsen ikke den luft, den skal have. Man skal tænke på, at selv om der er hunde, som man med fordel kan give tøj på i dårligt vejr, så skal man ikke klæde den ud for sjovs skyld eller for sin egen forfængeligheds skyld. Undgår man det, kan det ikke gå helt galt, konstaterer Jørgen Damkjer Lund.
Læs flere sjove undersøgeler og godbidder i Vi med Hund – denne er fra nr. 03/2011, som kan købes i webshoppen.
Læs også:
Respekter hvalpens grænser




