For hver ekstra times søvn fik kvinderne i et nyt studie 14% mere lyst til at have sex med deres partner dagen efter.

Hvis du som kvinde synes, du mangler sexlyst, skal du måske læse med her.

Ifølge et nyt studie er søvn nemlig en vigtig faktor for kvinders lyst til sex.

171 kvinder deltog i studiet, der viser, at kvinderne, som sov mere i løbet af natten havde en øget sexlyst dagen efter. Faktisk steg sandsynligheden for lagengymnastik med kvindens parter 14% for hver ekstra times søvn. Det skriver Videnskab.dk.

Derudover oplevede kvinderne, der sov længere, færre problemer med at blive opstemte i de nedre regioner, end kvinder der sov kortere.

»Søvns indflydelse på seksuel drivkraft og opstemmelse har ikke fyldt meget i forskningen, men vores resultater indikerer, at mangel på søvn kan have en negativ effekt på kvinders sexlyst,« siger Dr. David Kalmbach fra Michigan Universitet. Han er en af forskerne bag det nye studie.

»Jeg tror ikke, at budskabet, man skal tage med fra dette studie, er, at mere søvn er bedre, men derimod at vi skal lade os selv få den søvn, vores sind og krop har brug for.«

Andre artikler hos Videnskab.dk:
Porno slukker en del af kvindens hjerne
Endelig fastslået: Så lang er en gennemsnitlig penis
Forskere: Fingre afslører længden på penis