Det kan være en god idé at spise kosttilskud, hvis du vil styrke dit hjerte. Det er den klare melding fra Hjerteforeningen, der har lanceret en liste over, hvilke naturlægemidler og kosttilskud der egner sig til patienter med hjertekarlidelser, og hvilken naturmedicin der er god grund til at gå i en stor bue udenom.

Køb hele artiklen og få en gennemgang af de seks mest populære typer naturmedicin til hjertepatienter. Hvad virker og hvad virker ikke?Artiklen indeholder gennemgang af fiskeolie, loppefrø, hvidløg, gingko biloba, padma 28 og Q10 set fra en hjertepatients-synsvinkel.


Det kan være en god idé at spise kosttilskud, hvis du vil styrke dit hjerte. Det er den klare melding fra Hjerteforeningen.

Netop nu lancerer foreningen en liste over, hvilke naturlægemidler og kosttilskud der egner sig til patienter med hjertekarlidelser, og hvilken naturmedicin der er god grund til at gå i en stor bue udenom.

- Målet er at guide folk rundt i den jungle, som naturmedicinen er. Så de ikke skal vælge medicin på baggrund af en artikel i et ugeblad, siger Malene Ejlertsen, der er sundhedskonsulent i Hjerteforeningen.

Danskerne køber sig fattige i naturmedicin. Hvert år omsætter de alternative behandlere medicin og behandling for 400 mio. kr., og så er den medicin, der bliver solgt over nettet eller i supermarkedet, ikke engang talt med.

Blandt andre hjertepatienterne har i den grad taget den alternative verdens medicin til sig. I følge en undersøgelse fra 2005 tog 55 pct. af de danske hjertepatienter naturmedicin eller kosttilskud i en eller anden form. Siden da er tallet formentligt steget støt.

- I vores rådgivningscentre får vi flere og flere opkald, der drejer sig om naturmedicin og kosttilskud. Folk vil vide, om de virker, og om de er farlige i forbindelse med anden medicin, siger Malene Ejlertsen.

Piller og tilskud

Ifølge en undersøgelse fra Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) vælger 39 pct. af alle, der bruger alternativ behandling eller medicin, at tage det som supplement til den konventionelle behandling, deres egen læge allerede har ordineret.

Men det er ikke ligegyldigt, hvad du tager og hvornår. For naturmedicinen virker og påvirker. Det kan betyde, at den medicin, din læge har ordineret, pludselig virker anderledes, end den plejer. Fiskeolie har f.eks. en blodfortyndende virkning, mens Q10 kan få blodet til at størkne hurtigere. Begge dele kan være farlige, hvis du skal opereres, og påvirker, hvordan din krop reagerer på bedøvelse under en operation.

Stop før operation

- Folk tror, at fiskeolie er ufarligt. Det er det også. Medmindre man tager blodfortyndende medicin, så skal man være forsigtig med det, siger Malene Ejlertsen.

Hjerteforeningen anbefaler derfor hjertepatienter at droppe de fleste kosttilskud en uge inden en planlagt operation.

På Institut for Rationel Farmakoterapi er overlæge Steffen Thirstrup godt tilfreds med Hjerteforeningens initiativ.

- Det er forkert at opfordre patienterne til at tage alternativ medicin. Men vi må erkende, at mange tager kosttilskud og naturlægemidler. Og det er meget bedre at rådgive end over en bred kam at fraråde, at de bruger det, siger han.

De seks produkter her på siden er de mest populære blandt hjertepatienter. På hjerteforeningen.dk kan du finde information om andre kosttilskud og naturlægemidler.