Glem alt om hidsige livsstilsomlægninger fra den ene dag til den anden. Nu taler forskere og ernæringseksperter om at tage baby-steps og nå den gode vægt og sunde livsstil lige så stille – til gengæld holder det i længden, viser undersøgelser.
Alle der har været på en stram suppekur ved at sammen med kiloene ryger gnisten i blikket og smilet på læben. Og ydermere hvor deprimerende det er, når de hårdt tabte kilo ryger på igen allerede et par uger efter kuren er afsluttet. Og det er ikke kun noget vi selv oplever – faktisk viser en del forskning viser at slankekure sjældent holder i længden.
Blandt andet har man på University of Health Sciences i Maryland i USA fundet frem til at dem, der taber sig med små justeringer i hverdagen taber sig mere i længden end dem, der går på en klassisk slankekur.
Med BT PLUS får du:
- En guide der viser, hvordan du kan tabe dig ved hjælp af små skridt
- Små skridt: Sådan gør du
- Nemme måder at forbrænde 50 kalorier
BT PLUS anbefaler også:
Alle der har været på en stram suppekur ved at sammen med kiloene ryger gnisten i blikket og smilet på læben. Og ydermere hvor deprimerende det er, når de hårdt tabte kilo ryger på igen allerede et par uger efter kuren er afsluttet. Og det er ikke kun noget vi selv oplever – faktisk viser en del forskning viser at slankekure sjældent holder i længden. Blandt andet har man på University of Health Sciences i Maryland i USA fundet frem til at dem, der taber sig med små justeringer i hverdagen taber sig mere i længden end dem, der går på en klassisk slankekur.
En af dem, der arbejder med de små ændringer i hverdagen i Danmark er ernæringsekspert og cand. scient. i human ernæring, Per Brændgaard. Han er blandt andet forfatter til bøgerne’10 veje til vægttab’ og ’Små skridt til vægttab – der holder’ - begge lavet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.
- Grundprincippet er i at ændre sin kost på denne her måde er, at man tager udgangspunkt i de vaner, man rent faktisk har. Og de vaner er meget forankrede i vores hverdag, så det er faktisk ret svært at lave om på. Derfor kan man lave små ændringer, som rykker noget, og som er noget man selv oplever som overkommeligt, forklarer han. Per Brændgaard mener, at meget voldsomme kostomlægninger nærmest svarer til at gøre vold mod sig selv.
- Og det holder sjældent i længden. For der er tit en grund til at man har de vaner, man har. Vi synes jo selv, at det, vi spiser, gør noget godt for os. Hvis du spiser en stor pose slik hver dag, er det nok ikke for din sundheds skyld. Men sundhed er jo kun en lille del af det, der motiverer os til at spise – og det gælder om at kaste lys over andre ting, der styrer os.
Undersøg dine vaner
Netop det at tage udgangspunkt i sine egne (u)vaner, er grundlæggende i den langsomme livsstilsomlægning.
- Det gælder om at spørge sig selv hvad, man spiser hver dag for at få identificeret de punkter, man kan pille ved. Enten kan man kigge kronologisk igennem dagen fra morgen til aften – eller også kan man se på hvad man drikker, hvad man spiser af søde sager og lave forskellige andre grupperinger, siger han. Hvis man for eksempel finder frem til, at man spiser en pose slik hver eftermiddag, når man er træt og der er længe til aftensmaden, skal man handle.
- For mange er det for urealistisk at sige: Så skal jeg bare aldrig spise slik mere’. Hvis det er fordi man stresser ned med slik. I stedet kan man måske starte med at spise en halv pose. Eller hvis man heller ikke kan overskue det, kan man tage et stykke op af posen og smide det ud. Det kan de fleste nok godt klare, siger Per Brændgaard. Næste dag kan man måske undvære to stykker, og sådan kan man fortsætte indenfor hvad der er realistisk. Han mener, at man skal tænke ’ikke-voldeligt’ over for sig selv, når det kommer til at få resultater på lang sigt.
- Folk kan jo tabe sig af hvad som helst, hvis de er spærret inde i en kur. Men når de så bliver frie, så spiser de helt anderledes. Det er afgørende, at man selv bestemmer, og selv om der er nogle retningslinjer i denne metode, så er det dig, der bestemmer. Og det gør det nemmere, når motivationen falder, siger han.
Vær tålmodig
Og netop motivationen, kan det måske godt knibe med for de fleste, da man jo ikke taber sig hurtigt af kun at lave små ændringer. Per Brændgaard mener, man skal vende den om.
- Psykologien er jo helt anderledes på denne her måde. Normalt er det vægttabet der motiverer en til at holde ud, mens du er på kur. Men her oplever du ikke noget afsavn, til gengæld skal du vælge noget, der bare er lidt sundere lige nu. Og du kan ligeså godt gøre det, for du lider jo ikke, siger han og forklarer, at man skal have troen på, at det hen ad vejen vil gøre en forskel. Og det skulle hjælpe på motivationen.
- Normalt er man meget motiveret i starten, og så opstår krisen, når du holder op med at tabe dig. Men på denne her måde starter du med motivationskrisen, og risikoen er selvfølgelig, at man slet ikke kommer i gang – fordi det går langsomt, siger Per Brændgaard, der råder til at give slip på tanken om et bestemt antal kilo inden for en bestemt tid.
- Hav troen i baghovedet – og når du virkelig fanger den, kan du opnå store og virkelig holdbare vægttab. Samtidig er det, du taber et mere realistisk for din krop og for din hverdag. I stedet for hele tiden at kæmpe for at tabe 20 kilo så accepter, at du måske kan tabe 10 kilo - og holde det, siger han og henviser til at meget forskning viser, at mange tager endnu mere på efter en slankekur, end de har tabt.
