Et populært middel mod gigtsmerter vil inden årets udgang have taget livet af mindst 100 danskere. Flere hundreder har allerede betalt med deres liv og helbred.

Det mener dansk hjerteforsker på baggrund af egne og udenlandske studier.

150.000 danskere har - trods advarsler fra Sundhedsstyrelsen og Gigtforeningen - det seneste år fået ordineret smerte-midlet Diclofenac, der typisk bruges ved gigtsmerter, stærke menstruationssmerter og migræne.

Det sker, selv om en stor dansk undersøgelse og 30 andre studier slår fast, at Diclofenac mere end fordobler risikoen for at få blodpropper i hjertet og hjernen. Diclofenac sælges under mange produktnavne, bl.a. Diclodan, Diclon og Voltaren.

Tages af mange unge

Gunnar Gislason, hjerteforsker fra Gentofte Sygehus og manden bag undersøgelsen, siger:

- 100 døde danskere om året er et tal, der bygger på en meget forsigtig udregning. Sandsynligvis dør endnu flere. Det er derfor det rene hasardspil med danskeres liv og lemmer. Medicinen burde omgående forbydes. Indtil det sker, burde enhver ansvarlig læge undlade at udskrive pillerne. Det uhyggelige er, at de farlige piller bl.a. tages af mange unge med mindre smerter, som sagtens kunne klares med langt mildere og langt fra så farlig medicin, siger han og fortsætter:

Stor fare for blodpropper

- Diclofenac får blodpladerne til at klumpe sammen, så ens risiko øges med mere end 50 pct. for de to typer blodpropper. Oveni er det veldokumenteret, at medicinen også mere end fordobler risikoen for at få blødende mavesår og blodtrykket stiger hos rigtig mange. Højt blodtryk øger risikoen yderligere for en dødelig blodprop. På den baggrund er det helt uforståeligt, at Sundhedsstyrelsen ikke har forbudt midlet, siger forskeren.

Det kendte middel Vioxx, som stort set virker på samme måde, er for længst blevet trukket ud af markedet.

- Alle undersøgelser dokumenterer, at stofferne er lige farlige med hensyn til risiko for blodpopper. På den baggrund kan det ikke forsvares at fortsætte med at ordinere Diclofenac, siger hjerteprofessor Christian Torp-Petersen på Gentofte Hospital, der har medvirket i de danske studier.

- Da vi 2009 gik ud i offentligheden med de første resultater, besluttede Sundhedsstyrelsen, at medicinen ikke længere skulle kunne fås i håndkøb, og man advarede mod udbredt anvendelse, Desværre er der ikke sket noget større fald i forbruget. Også selv om der findes udmærkede alternativer, som er uden de alvorlige bivirkninger, f.eks. Ipren og Ibuprofen.

Lægernes ansvar

I Gigtforeningen er direktør Lene Witte oprevet over, at lægerne ikke i tilstrækkeligt omfang har taget advarslerne alvorligt:

- Det er uholdbart, at tilgængelig viden og advarsler om bestemte typer medicin ikke bliver efterlevet. Patienten skal have den bedste behandling, og det har lægerne og myndighederne et fælles ansvar for at sikre, siger hun og fortsætter.

På medicinens indlægssedler står: ’Større risiko for AMI (blodprop i hjertet) og død’. Men disse meget konkrete advarsler på pillerne har altså ikke fået salget til at dykke så meget, som forventet.

Gunnar Gislason og Christian Torp-Petersen har begge udført lønnet arbejde for medicinalvirksomheden AstraZeneca, der bl.a. står bag gigt- og smertemidlet Vimovo.

- Men det arbejde har ikke haft noget med gigt-præparater at gøre. Vi har holdt foredrag om hjertemedicin, siger Gunnar Gislason.

I denne BT PLUS-pakke kan du læse meget mere om gigtmedicin.

Det får du:

- Vil ikke fjerne præparatet fra markedet

- Her er de farlige produkter

- Du skal vælge de sikreste piller

- Slip for gigt - uden piller

BT PLUS anbefaler også:

Slip for gigt - helt naturligt

Vil du vinde over gigten, så tab dig

Du kan forebygge slidgigt eller forhindre at sygdommen forværres uden piller.

- Medicin er ikke harmløst. Det vil derfor være sund fornuft at prøve at tackle dem på anden vis og først afprøve andre smertestillende løsninger end medicin, f.eks. motion, målrettede øvelser, vægttab og mindfulness, siger Gigtforeningens direktør, Lene Witte. Hun pointerer, at man skal være opmærksom på, at smerter er kroppens signal om, at noget er galt. I stedet for at bedøve dem, skal man søge årsagen.

Tab dig: Flere studier viser, at både blandt mænd og kvinder er risikoen for at udvikle slidgigt dobbelt så stor for svært overvægtige end for normalvægtige. Vægttab er den mest nærliggende måde at forebygge og lindre slidgigt i knæene på. Smider du blot 10 pct. af overvægten, kan du mindske symptomerne ved slidgigt i knæene med 28 pct.

Dyrk motion:

Lav forebyggende øvelser: Ryg-, nakke-og hofteøvelser anbefales. Find egnede øvelser på www.Gigtforeningen.dk Træn med fornuft: Mange overtræner og belaster dermed muskler og led for voldsomt med øget gigtrisiko.

Sørg for pauser: Det er vigtigt med pauser, hvor du belaster andre muskler og led.

Skift tit stilling: For mange fastlåste arbejdsstillinger øger din risiko for slidgigt.

Få en varieret kost: Spis en overvejende grøn og fiberrig kost. Vær opmærksom på, om du får nok kalk, D-vitamin og N-3 fedtsyrer, der modvirker betændelse i leddene.

Naturmidler kan hjælpe: Ingefær, fiskeolie og calcium/ D-vitamin er naturmidler, som har vist sig at have en vis forebyggende virkning.

Mindfulness og meditation kan have en psykologisk og fysiologisk effekt ved regelmæssig praksis på kroniske smerter, viser flere undersøgelser.