Omkring en halv million danskere, der hver dag spiser kalkpiller for at styrke knoglerne, spiller tilsyneladende hasard med helbredet. I hvert fald bekræfter en ny meget omfattende undersøgelse, at natur-pillerne øger deres risiko for at blive ramt af et måske livstruende hjerteanfald og blodpropper.
Undersøgelsen, der nu publiceres i det anerkendte, internationale lægetidsskrift Heart, er den hidtil mest omfattende på området med 24.000 deltagere i alderen 3-64 år, fulgt gennem 11 år.
- Kalkpillerne øger ifølge undersøgelsen markant faren for at få et hjerteanfald, og ud fra den må vi nu konkludere, at man skal tage pillerne med stor varsomhed og kun efter at have konsulteret sin læge, siger læge og foredragsholder Jerk. W. Langer, der forsker i naturmidler og underviser læger i korrekt brug af kosttilskud.
- Også tidligere forsknings-resultater har vist, at kalkpiller øger risikoen for at få en blodprop i hjertet med mellem 25 og 100 procent. Vi kan derfor ikke blive ved med at stikke hovedet i busken og lade sig om, at det bare er en statistisk tilfældighed. Jeg råder helt klart til, at man nu altid taler med sin læge om fordele og ulemper, før man tager kalkpillerne. Ekspedienten i en helsekost-butik eller en annonce i et ugeblad skal ikke afgøre, om man skal tage pillerne, siger læge Jerk W. Langer.
Forskerne har fundet ud af, at blodets kalkindhold stiger kraftigt i løbet af meget kort tid, når man spiser kalkpiller. Dermed øges risikoen for direkte forkalkning af blodkarrene - og risikoen for at blive hjertesyg.
- Får man i stedet kalk gennem maden, så fordeler man indtaget over hele dagen og undgår de store koncentrationer i blodet. Så jeg anbefaler helt klart, at man i stedet spiser små mængder fedtfattige mejeriprodukter flere gange om dagen og også får godt med ærter, bønner og sojaprodukter, siger lægen.
Af de ca. 500.000 danskere, der spiser kalkpiller daglig, er de fleste kvinder, som vil forebygge knogleskørhed og dermed risikoen for farlige hoftebrud. Et stort antal tager kalktilskud, oftest i kombination med D-vitamin, efter lægens anvisning.
- Tilskuddet virker imidlertid slet ikke nær så godt, som mange tror. Mit råd til kvinder, der gerne vil undgå knogleskørhed, er - udover at spise mad ned meget kalk - at gå en lang tur hver dag, dyrke motion så godt, man nu kan, lade være med at ryge, ikke blive for tynd og spise fisk for at få masser af D-vitaminer. Kalkpillerne er langt fra den bedste behandling, siger Jerk W. Langer. Den nye undersøgelse er en del af et stort EU-studie, kaldet EPIC. Det konkluderer, at ens risiko for et hjerteanfald fordobles ved at tage kalk i pilleform. Men det viser samtidig, at at det er godt at få rigeligt med kalk via kosten. Får man 800 mg kalk/calcium om dagen, har man faktisk en lavere risiko for hjerteanfald.
- De 800 mg i undersøgelsen svarer ret godt til, hvad en typisk dansker får gennem maden. Det betyder, at man i hvert fald kun skal overveje kalkpillerne, hvis man får for lidt kalk i maden, siger Jerk W. Langer.
Forskerne har regnet på risikoen ved at tage kalkpillerne. Hver gang 1.000 ældre kvinder tager kalkpiller i fem år, bliver 14 ramt af en blodprop i hjertet, 10 får en blodprop i hjernen eller hjerneblødning, og 13 dør. Omvendt undgår 26 kvinder at brække hoften på grund af svage knogler.
Professor Arne Astrup, der forsker i bl.a. kalks betydning for helbredet, har tidligere i B.T. advaret mod kalkpillerne.
- Alle, som har fået kosttilskud ordineret på grund af alvorlig allergi, knogleskørhed osv., skal naturligvis fortsætte med at tage kalcium og Dvitamin, men dem, som blot tager det »for en sikkerheds skyld i forebyggende øjemed, bør nok holde pause, indtil videnskabelige selskaber og andre autoriteter har fået fordøjet de nye resultater, har han tidligere udtalt.
Susanne Bügel, biolog, der forsker i bl. a. kosttilskud samme sted, er enig i, at man bør droppe kalkpillerne, hvis man tager dem uden lægens anbefaling. - Helt raske har efter min opfattelse ikke behov for det ekstra tilskud, lyder hendes konklusion.
Med BT Plus får du:
Guide til naturlige kalk-kilder og fakta om kalk
Med et BT PLUS abonnement får du adgang til . BT PLUS anbefaler blandt andet:
Blødende tandkød giver hjertesygdomme
Naturmedicin til hjertet
Spis dig til et stærkt hjerte
MÆLK og andre mejeriprodukter er de bedste kilder til kalk/calcium i den daglige kost. Lette mejeriprodukter sikrer dig den samme mængde kalk som fedtrige. Så man sagtens få kalk og undgå kalorierne og mælkefedtet. Et glas skummetmælk giver ca. 300 mg kalk. OST er en rigtig god kilde til kalk.
MANDLER, NØDDER, SSAM- OG SOLSIKKEFRØ er gode kalkilder - og samtidig rige på sunde fedtstoffer.
KÅL, BROCCOLI, BØNNER OG ÆRTER er grøntsager med stort indhold af kalk og bør derfor spises ofte.
GRØNKÅL er særlig godt. 100 g grønkål indeholder 210 mg kalk og optages tre gange så effektivt som kalk fra mælk.
SOJAPRODUKTER - f.eks. sojabønnert - indeholder rigelig kalk. 100 g sojabønner giver 240 mg kalk
FEDE FISK er en god kilde til ikke mindst D-vitamin, som i rigelig mængde er en forudsætning for god kalkoptagelse i kroppen.
ENSIDIG KOST bestående især af kød og animalske produkter giver ofte for meget fosfor og magnesium. Resultatet er kalkmangel. Kalk, magnesium og D-vitamin arbejder tæt sammen i kroppen.
OXALSYRE kan forringe kalkoptagelsen - det findes i bl.a. spinat, rabarber, te, kakao, tomat og persille.
ALKOHOL hæmmer D-vitamin og dermed kalkoptagelsen.
KAFFE i for store mængder kan forringe kalkoptagelsen fra tarmen.
GOD FORDØJELSE er en vigtig forudsætning for en optimal ootagelse af kalk.
KOST RIG PÅ KALK gør det lettere at bevare den slanke linje. Det hæmmer optagelsen af visse fedtstoffer fra tarmen.
MOTION er meget vigtig. En krop, som motioneres daglig, bevarer bedre kalken i knoglerne. Det er aldrig for sent at gøre noget ved knogleafkalkning.
Kilder: læge Jerk W. langer, biopat Henrik Dilling o.a.
