Giv dit barn bryst, så bliver det klogere

Smid sutteflasken væk hvis du vil have, at dit barn bliver den kloge i klassen. Forskning viser, at amning har en effekt på børnenes præstation i skolen.

Babyer, der bliver ammet, bliver de smarteste i skoleklassen, viser et nyt studie. Det skriver nyhedsmediet Parent Herald ifølge Videnskab.dk.

Et hold britiske forskere har undersøgt, om amning har en effekt på børnenes akademiske kundskaber senere i livet. Det mener forskerne, det har.

Læs også hos Videnskab.dk:  Ammebesvær? Få babys tunge tjekket

I deres undersøgelse klarede femårige børn, som var blevet ammet, sig bedre i skolen end deres klassekammerater, der fik flaske som babyer.

Forskerne undersøgte blandt andet skolelærernes vurderinger af børnene efter det første skoleår. Vurderingerne viste, at de børn, som var blevet fodret fra brystet i længst tid også klarede sig bedst, skriver Parent Herald.

Læs også hos Videnskab.dk: Kvinder med betændte bryster stopper amning tiligt

I alt indgik 5.489 børn i undersøgelsen, ifølge Parent Herald.

Resultaterne viser, at to tredjedele af alle børnene var blevet ammet på et eller flere tidspunkter. Heraf blev 32 procent ammet i mindst fire måneder, og 16 procent kun i fire måneder.

Forskerne kunne også se, at børn som blev ammet i op til to måneder havde ni procent større chance for at nå en bedre præstation i skolen sammenlignet med børn, som aldrig var blevet ammet.

Læs også hos Videnskab.dk:

Amning beskytter mod brystkræft

Amning forebygger fedme hos etårige

Amning giver mindre overvægt i voksenlivet

Læs også: