Hver gang smartphonen bliver hevet frem for at slå en pause ihjel, så skifter hjernen fra én funktionsform til en anden.
Hvis vandet skal koge i elkedlen, bussen er et par minutter forsinket, eller der er en lang togtur forude, så bliver den obligatoriske smartphone som regel fundet frem for at slå kedsomheden ihjel. Men det stjæler noget meget værdifuldt fra din hjerne - nemlig pauserne.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om, hvorfor den evindelige brug af smartphones kan skade hjernen, og hvordan du kan mindske skaderne.
Hver gang smartphonen bliver hevet frem for at slå en pause ihjel, så skifter hjernen fra én funktionsform til en anden.
Hvis vandet skal koge i elkedlen, bussen er et par minutter forsinket, eller der er en lang togtur forude, så bliver den obligatoriske smartphone som regel fundet frem for at slå kedsomheden ihjel.
Men det stjæler noget meget værdifuldt fra din hjerne - nemlig pauserne.
»Det stresser hjernen hele tiden at være på,« fastslår professor i neurobiologi Albert Gjedde.
Hjernen har nemlig grundlæggende to funktionsformer: Den indadvendte, dagdrømmeriske funktion, og en funktionsform hvor man forholder sig til akutte udfordringer.
I pauserne bruges den indadvendte funktion, og hjernen får ro til at genopleve fortidige oplevelser og gøre sig klart, hvordan den bedst muligt tackler fremtidige udfordringer.
Men når du slår tiden ihjel med din smartphone, så skifter hjernen over til den anden funktionsform og fokuserer i stedet på de akutte udfordringer.
»Rent biologisk fra tidernes morgen har de akutte udfordringer været noget, man skulle forholde sig meget intensivt til her og nu, for det kunne have betydning for ens overlevelse. Det er forbundet med den tilstand, der hedder stress,« fortæller Albert Gjedde.
Ved en stresstilstand forholder man sig til en akut udfordring, som kroppen forventer bliver overstået i løbet af relativt kort tid, forklarer han.
Men når tilstanden ikke er hurtigt overstået, kan det betragtes som en konstant trusselstilstand, og det er hård kost for hjernen.
»Det har ret store konsekvenser, når vi stjæler hjernens pauser. Pauser tjener et formål. Vi har brug for det mentale mellemrum, og hjernen og vores nervesystem har brug for ro. Der er mange undersøgelser, der viser, at det både går ud over vores effektivitet og også vores trivsel, hvis vi skipper pauserne,« fortæller Helle Bentzen, stresskonsulent.
Når telefonen bliver fundet frem, er det altså ikke en pause, selv om det måske føles som at slå hjernen fra. Men på de sociale medier bombarderes hjernen med indtryk, følelser, opgaver og muligheder, der skal tages stilling til, forklarer Helle Bentzen.
»Undersøgelser har bekræftet, at hjerneprocesserne udtrættes på samme måde som dine muskler gør, og at korte pauser hjælper dig til bedre fokus og bedre resultater,« siger Helle Bentzen og tilføjer:
»Hjernen bruger også pauserne på at arbejde videre på egen hånd - altså uden for din bevidsthed. Det er derfor, at du kan opleve, at løsningen på en opgave, du ellers har opgivet, kan lande, når du snupper en pause og måske går en tur.«
/ritzau/FOKUS
