Gigtmedicin, der kan have meget alvorlige bivirkninger, koster op imod 200 danskere livet hvert år
Danskernes forbrug af gigtmedicin er vokset voldsomt. Ikke færre end 900.000 af os sluger nu gigtpiller hver dag eller i perioder - ikke bare for gigt, men også for f.eks. hovedpine og menstruationssmerter.
- Det meget store forbrug af især visse af de stærke gigtmidler er dybt bekymrende, fordi et sted mellem 100 og 200 personer faktisk hvert år ender med at dø af medicinen. Det sker, fordi pillerne kan give både maveblødninger og blodpropper i hjertet. Det er nu veldokumenteret i flere studier, siger lægemiddelforsker, professor Jesper Hallas, klinisk farmakologisk afdeling på Syddansk Universitet.
Størst er risikoen ved den medicin, som kaldes NSAID-hæmmere. NSAID frarådes kraftigt, hvis man allerede har tegn på at have en hjerte-kar-sygdom.
Livstruende bivirkninger
Har man tidligere haft mavesår, anbefales det, at man samtidig tager medicin, som kan forebygge mavesår.
- I forhold til bivirkninger gælder det for den type gigtmedicin, at man dog kun er udsat, så længe man tager medicinen og dermed har den i kroppen, siger professoren, der lige nu er i gang med en større videnskabelig undersøgelse af omfanget af de alvorlige livstruende bivirkninger.
Ca. 1.400 patienter medvirker i det kontrollerede forsøg, som gennemføres i samarbejde med forskere i bl.a. Skotland og Holland.
Lene Witt, direktør i Gigtforeningen, er lige så oprørt over, at op imod 200 danskere hvert år ender med at dø af de stærkeste typer gigtmedicin:
- Det er både forfærdeligt og trist, at vi har fået et så stort og temmelig ukritisk forbrug, når det ifølge flere undersøgelse kan koste livet. Vores råd i Gigtforeningen er derfor helt klart: Vent med at tage pillerne, før du har 100 pct. vished for, at der ikke er noget andet, der kan afhjælpe smerterne. Har du smerter i knæet, så træn først intensivt i en periode. Det vil ofte styrke leddene så meget, at smerterne er til at leve med. Find de gode øvelser på Gigtforeningens hjemmeside. Øvelser i et motionscenter - under kyndig vejledning - er også en oplagt mulighed, før man tyer til pilleæsken.
For mange vil det også være klogest først at gå på slankekur. Smider man blot 10 pct. af overvægten, vil man opleve cirka 30 pct. færre smerter. Det er påvist i flere studier, siger Lene Witte.
- Er der ingen vej uden om medicinen, så anbefaler vi, at man i det mindste begynder med paracetamol. Det er både billigst og har vist sig at have færrest alvorlige bivirkninger.
Visse af de såkaldte NSAID-midler (Diclon, Voltaren o.a.) skal man ifølge direktøren være meget forsigtig med. Jo højere dosis, desto større risiko.
Så lidt som muligt
- Tager man dem, anbefales den lavest mulige dosis og den kortest mulige behandlingstid. Risikoen for bivirkningerne kan nedsættes ved, at man supplerer NSAID-medicinen med såkaldt mavesyrepumpe-medicin, oplyser Lene Witte, der også advarer om risikoen for afkalkning af knoglerne, hvis man tager piller indeholdende binyrebarkhormoner.
- Prednisolon og Prednison bruges af mange gigtpatienter med betændelsesgigt, f.eks. leddegigt eller muskelgigt. Det er kraftigt betændelsesdæmpende midler, der afkalker knoglerne og som derfor kan føre til knogleskørhed og knoglebrud. For at forebygge afkalkningen skal patienten supplere behandlingen med D-vitamin og kalk. I tilfælde af længerevarende behandling over tre måneder skal der følges op med knoglescanning.
