Bedre forebyggelse og klar besked om egen sundhed. Det fremhæver fortalere for de personlige gen-profiler, som kan købes online.
Sygeliggørelse af samfundet og hokuspokus, kalder kritikerne testen, der koster fra 1.000 kroner.
Diskussionen om, hvorvidt almindelige mennesker skal have adgang til deres egne geners risikofaktorer for sygdomme som kræft, hjertekarsygdomme, diabetes, depression og sclerose, deler vandene i lægevidenskabelige miljøer.
B.T. Plus tager pulsen på debatten.
Det får du med B.T. Plus:
- Se hvad Etisk Råd, Alzheimerforeningen, Kræftens Bekæmpelse og flere mener om gentest.
- Vi lod Julie teste. Se hvad hun fandt ud af.
- Prøv det selv - sådan gør du.
På B.T. Plus kan vi også tilbyde:
-
-
-
.
Hokus-pokus eller brugbar viden?
Bedre forebyggelse og klar besked om egen sundhed. Det fremhæver fortalere for de personlige gen-profiler, som kan købes online.
Sygeliggørelse af samfundet og hokuspokus, kalder kritikerne testen, der koster fra 1.000 kroner.
Diskussionen om, hvorvidt almindelige mennesker skal have adgang til deres egne geners risikofaktorer for sygdomme som kræft, hjertekarsygdomme, diabetes, depression og sclerose, deler vandene i lægevidenskabelige miljøer.
Biolog og forfatter Lone Frank er ikke i tvivl om, at muligheden for at få mere viden om sig selv og sine sygdomsrisici er vigtig og interessant for danskerne.
Lidt viden er bedre end ingen
- Det kan gøre folk opmærksomme på deres egen sundhed. Det gør en forskel på folk, at de har deres personlige data. Vi ved selvfølgelig ikke alt om det her område endnu, men jeg synes, det er tåbeligt, at fordi vi ikke ved alt, så skal vi slet ikke vide noget. Det gælder jo generelt for hele den lægelige videnskab. Fordi man har forhøjet kolesterol, får man jo ikke nødvendigvis et hjerteanfald, men derfor tager man alligevel medicinen, siger hun, der selv har gennemgået en større rejse i sin egen genetik i forbindelse med bogen ’Mit smukke genomen’.
- Det gode er, at man kan forholde sig til denne her viden. Man kan ikke forholde sig til ikke-viden, siger hun.
Alligevel understreger Lone Frank, at det er vigtigt at tænke sig om, inden man kaster sig ud i sit genetiske ophav.
- Hvis man er hypokonder er det nok ikke en god idé, for så går man nok rundt og ryster i bukserne hele tiden. Men har man en sund interesse, så er det en god idé. Jeg tror ikke på, at det er noget, der giver anledning til, at store befolkningsgrupper bliver sygeliggjorte, siger Lone Frank.
Bekymret råd
Etisk Råd er bekymret over udviklingen. Derfor har man nedsat en gruppe, der til oktober vil komme med konkrete anbefalinger på området.
- Jeg plejer at kalde de her gentest for et genoskop. De har stort set den samme sundhedsværdi som et horoskop. Hvis man pludselig begynder at tro på det, kan man ligge inde med noget viden, som man ikke kan trække tilbage, siger læge og næstformand i Etisk Råd Lotte Hvas og fortsætter:
- At købe en test i håndkøb er noget rigtigt rod. Den viden, man får, er meget lidt brugbar. Man tror, man køber sig til en viden om sin krop, men man får i virkeligheden bare en masse usikkerhed. Folk får så meget at vide, at det bliver meningsløst med de her test.
Kun specifikke sygdomme
Gentest er dog ikke helt nyt i Danmark. På Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet finder man ligeledes svar i det genetiske ophav på en række sygdomme. Her er det dog kun, hvis man er disponeret for sygdomme, hvis et familiemedlem f.eks. har brystkræft, at man foretager genetiske screeninger.
- Det giver mening at teste for specifikke sygdomme, hvis man ved, at man i familien har en historie for f.eks. brystkræft. Men de her brede gentest, som man kan købe på internettet, giver jo ikke et reelt billede af ens risiko. De har en ren underholdningsværdi, siger klinikchef Flemming Skovby.
