Når danskerne sætter sig ved middagsbordet, er det alderen, der bestemmer, hvad der ligger på tallerkenen. De unge under 35 spiser nemlig oftest hele udskæringer af kylling, hvorimod de gamle hellere vil have svinekød, som for eksempel skinkesnitzel.

Det viser en ny undersøgelse af danskernes kostvaner, skriver Videnskab.dk.

Undersøgelsen viser også, at danskernes kostmønstre ændrer sig i weekenden, hvor flere danskere spiser bøffer og stege med flødegratinerede kartofler. I hverdagene står den oftere på hakkekød med ganske almindelige, kogte kartofler.

Undersøgelsen bygger på tal fra 3.806 deltagere, der i syv dage skulle registrere alt, hvad de spiste og drak. Dermed indeholder undersøgelsen tal fra mere end 26.000 aftensmåltider.

Læs også hos Videnskab.dk: Kvinderne og forskningen har talt: Sådan skal en penis se ud

Samlet set viser undersøgelsen også, at danskerne stadig spiser alt for meget kød. Hvor kød kun bør udgøre 20 procent af aftensmaden, udgør den i stedet 34 procent af den aftensmad, danskerne spiser. Grøntsager bør tilsvarende udgøre 40 procent af aftensmaden, men ender med kun at dække 28 procent af aftensmadstallerkenen.

Desuden spiser danskerne for lidt fisk. Hvor de officielle kostråd anbefaler, at danskere spiser fisk mindst to gange om ugen som hovedret og desuden spiser fiskepålæg flere gange ugentligt, svarer det samlede fiskeindtag til, at mange ikke engang spiser fisk til aftensmad én gang om ugen.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Video: Talende hund siger nej til kennel

Du spiser dobbelt så meget kød som din oldefar

Ny Borrelia-art i danske flåter giver ingen synlige symptomer