Psykologer troede i årevis, at man ofte fortrænger traumer fra fortiden. Men der er ingen videnskabelig evidens for teorien om fortrængninger. Tværtimod: Grundforskning viser, at man husker traumer tydeligt.
Hundredvis af frygtelige sager kom for retten i den vestlige verden op gennem 1980’erne og 1990’erne.
Børn var angiveligt blevet udsat for overgreb. De var blevet tortureret, havde fået ufrivillige aborter og var blevet udsat for gruppevoldtægter, skriver Videnskab.dk.
Ofrene var voksne, der under terapiforløb hos en psykolog havde fået hjælp til at huske traumatiske hændelser fra barndommen.
De havde fortrængt, at overgrebene var sket, og det var helt normalt, mente psykologerne. Fortrængning er en forsvarsmekanisme, som går i gang, hvis man har været udsat for noget, der var for traumatisk at huske, antog de.
Læs også på Videnskab.dk: Tilbagevendende hovedpine bør tænde advarselslamper
Men der er ingen videnskabelig evidens for, at man fortrænger traumatiske hændelser. Tværtimod: Grundforskning viser, at man sandsynligvis husker traumatiske begivenheder sædeles godt:
»Stærke følelser fremmer hukommelsen, og de oplevelser, der er mest følelsesmæssigt ophidsende, husker man bedst. Man kan tydeligt huske det, hvis man for eksempel bliver truet med en kniv,« siger Dorthe Berntsen, der er professor i psykologi og leder af grundforskningscentret CON AMORE på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
Terapi optrevlede fortrængninger
I mange år var mange praktiserende psykologer ellers overbeviste om, at man ofte fortrænger traumatiske hændelser for eksempel seksuelle overgreb, skriver Videnskab.dk.
Men så begyndte en gruppe forskere at undre sig, skriver Videnskab.dk.
Man begyndte at få mistanke om, at psykologer ved et uheld kunne komme til at få deres klienter til at tro, at de havde været udsat for noget, der ikke var sket, når de brugte psykoterapi til at rode i underbevidstheden.
Læs også på Videnskab.dk: Penisstørrelse: Er stor virkelig bedst?
I midten af 1990’erne begyndte man derfor at lave videnskabelige forsøg, hvor de undersøgte, om forsøgspersoner kan få falske erindringer.
Forsøgene viste, at psykologer sandsynligvis nemt kan komme til at plante hele opdigtede begivenheder i folks hukommelse, når de bruger psykoterapi til at optrevle fortrængte traumer.
Lost in the mall-eksperimentet
Det første og mest kendte eksperiment er kendt under navnet ‘Lost in the mall’-eksperimentet. Det blev udført af Elizabeth F. Loftus og andre amerikanske forskere fra University of Washington.
24 forsøgspersoner indgik i deres forsøg.
Forsøgspersonerne blev fortalt om fire begivenheder, der angiveligt var sket i deres barndom. Fortælleren var en person, de havde kendt hele livet, eksempelvis en forælder.
Tre af begivenhederne var virkelig sket. Den fjerde - at forsøgspersonen var blevet væk i et storcenter - var ikke sket.
Et forløb fulgte, hvor forsøgspersonerne gentagne gange blev bedt om at genfortælle, hvad de kunne huske om de fire begivenheder.
I slutningen af forsøget var en fjerdedel af dem overbeviste om, at de virkelig var blevet væk i et storcenter, selvom det aldrig var sket.
Læs også på Videnskab.dk: Derfor husker nogle mennesker oftere deres drømme
Traumer fortrænges ikke - tværtimod
Forskningsresultaterne vakte røre blandt mange praktiserende psykologer og psykiatere. I flere år havde de arbejdet med en teori om, at fortrængninger kunne være årsag til neuroser og angst.
Da krigen om hukommelsen ebbede ud i slutningen af 1990’erne, var det ifølge Dorthe Berntsen den videnskabelige lejr, der løb af med sejren.
I flere lande, deriblandt Danmark, begyndte psykiatriske selskaber at fraråde brugen af psykoterapeutiske metoder til at genfinde fortrængte traumer hos patienterne.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Sådan ser den ideelle kvindes ansigt ud
Glem alt om huskelister: Smart teknik lærer dig at huske
Kvinders lyst har skabt mandens store penis
