Børn kan beskytte mod brystkræft - det er kendt viden. Men noget tyder på, at graviditet også beskytter mod en række former for kræft - og samtidig øger risikoen for andre. Få indblik i sammenhængen mellem graviditet og kræft her.

Det har været kendt viden i mange år, at celler fra fosteret, som overføres til moderens blod under graviditeten, giver en beskyttelse mod brystkræft, men nu skal også kræft i æggestokke, hjerne, lunger og livmoderhals under lup. Det sker i et større forskningsprojekt under ledelse af Mads Kamper-Jørgensen, lektor på Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet. Mads Kamper-Jørgensen forventer, at der blandt mødre vil være færre ramte af de fire kræftformer sammenlignet med kvinder, som ikke har fået børn.

Opret abonnement på BT PLUS og læs mere om sammenhængen mellem graviditet og kræft - husk at 1. måneds abonnement er helt gratis.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

 


 


Undgå kræft - få børn. Forskere vil nu for alvor sætte fokus på kvinders tilsyneladende lavere risiko for at få bestemte typer kræft, efter de har født.

Det har været kendt viden i mange år, at celler fra fosteret, som overføres til moderens blod under graviditeten, giver en beskyttelse mod brystkræft, men nu skal også kræft i æggestokke, hjerne, lunger og livmoderhals under lup. Det sker i et større forskningsprojekt under ledelse af Mads Kamper-Jørgensen, lektor på Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet. Mads Kamper-Jørgensen forventer, at der blandt mødre vil være færre ramte af de fire kræftformer sammenlignet med kvinder, som ikke har fået børn.

 

 

 

De hyppigste kræftformer

Kræft i æggestokke, hjerne, lunger og livmoderhals er blandt de syv hyppigste former for kræft blandt kvinder. Rundt regnet rammes 3800 danske kvinder hvert år af de fire lidelser, og omtrent 25.000 lever i dag med diagnoserne. Det er derfor vigtig viden, som er på spil.

I dag ved man allerede, at der er 70 pct. reduceret risiko for brystkræft mange år efter, at kvinden har været gravid.

At der er en form for sammenhæng mellem graviditet og risiko for kræft, viser forskningen i tyktarmskræft også. Her er det bare med modsatte fortegn.

Er du mor, har du faktisk en fire gange så stor risiko for at udvikle tyktarmskræft, og celler fra børn mistænkes for at have en indflydelse på udviklingen af såkaldte autoimmune sygdomme i tarmen. Det er sygdomme, hvor kroppens immunforsvar overreagerer og angriber sig selv. Den opdagelse var et chok for forskerne, som ellers havde regnet med en beskyttende effekt for alle kræftformer.

 

 

 


Store forventninger

Det nye forskningsprojekt har endnu ikke taget sin begyndelse, men forventningerne er store.

- Det kan sammenlignes med, at man i 1950’erne kunne se, at cigaretter øgede risikoen for lungekræft - man kunne bare ikke forklare hvorfor. Men det kan man i dag. Vi håber på samme udvikling i forhold til kræft i æggestokke, bryst, lunger, hjerne og livmoderhals, siger Mads Kamper-Jørgensen.

Forskernes tese er, at fostercellerne gør moderens krop bedre og hurtigere til at reagere på mutationer i kvindens celler, som kan udvikle sig til en kræft, men intet er sikkert.

Anne Tjønneland, forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse, er sammen med flere danske og amerikanske forskere en del af forskerteamet.

- Vi ved ikke, hvorfor cellerne fra fostre virker beskyttende over for nogle typer kræft. Men viser der sig en sammenhæng, skal videre forskning finde ud af hvorfor. Og det tager mange år, siger hun.

 

 

 

Cellerne spiller sammen

Børns celler består af en halvdel fra moderen og en halvdel fra faderen, og delen fra faderen er fremmed i moderens krop, fordi den ikke ligner resten af morens celler. Forskningen er interessant, netop fordi moderens krop ikke afstøder barnets celler, og i stedet bliver de i hendes blod resten af livet. Kroppen vil ellers normalt afstøde ’det fremmede’ - som det ofte ses ved transplantationer, hvor kroppen afstøder f.eks. et nyt hjerte.

 

 

 

 

Kost, kræft og helbred

Projektet er det første af sin art, og forskerne skal undersøge indsamlede data. Oplysningerne består bl.a. af blodprøver og spørgeskemaer, som er indsamlet for 20 år siden i den unikke undersøgelse ’Kost, Kræft og Helbred’. Materialet giver altså mulighed for at undersøge, hvilken betydning celler fra fostre har på kvinders risiko for at udvikle kræft årtier senere.

- Det er ikke mange steder i verden, man har den slags oplysninger til rådighed - det er ret unikt, siger Mads Kamper-Jørgensen.

 

 

 

 

Lang vej endnu


Et er, at det nye forskningsprojekt kan kaste lys over kvinders reducerede eller øgede risiko i forhold til visse kræfttyper, men resultaterne kan muligvis også sætte skub i anden forskning.

Måske viser det sig, at celler fra fostre også er gavnlige som behandling. Hos folk med hjertefejl og -skader har man allerede forsøgt at sprøjte fosterceller direkte ind i hjertet. De er nemlig stamceller, som kan genopbygge ødelagt væv.

Første skridt i den nye undersøgelse er altså at påvise en eventuel sammenhæng.

Det næste skridt bliver så at jagte svar på hvorfor - et arbejde for mikrobiologerne. Endemålet kan være en screeningsmodel.

Det er nemlig ikke alle mødre, som bærer forsterceller - hvorfor, ved man ikke. De kvinder kan man så holde ekstra øje med i forhold til deres risiko for at få kræft.

 

 

 

 

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.