Det er lykkedes skotske forskere at lave en 3D-printer, der kan printe intet mindre end menneskelige fosterstamceller. Det kan være startskuddet til udvikling af printere, der kan printe levende organer.

En 3D-printer, der printer fosterstamceller, som man teoretisk kan bygge nyt væv og hele organer af.

Det lyder fuldstændig utroligt.

Ikke desto mindre er det, hvad forskere fra University of Edinburgh har skabt, skriver Videnskab.dk.

Se også videoen på Videnskab.dk: Sådan helbreder du din krop med hjernen

Menneskelige fosterstamceller (eller Human embryonic stem cells - hESCs) er udtaget fra menneskelige fostre, og de kan udvikle sig til en hvilken som helst menneskelig celletype - alt lige fra knogle-, hjerne- eller muskelceller.

Det, at printeren kan printe fosterstamceller, gør ifølge Videnskab.dk, at den kan bruges til forsøg med såkaldt regenerativ medicin ved at reparere, regenerere eller erstatte ødelagt væv.

Læs også på Videnskab.dk: Bliver man forkølet af at være kold?

Printeren fungerer ved, at man fylder levende fosterstamceller i en beholder med en næringsrig suppe, der kaldes cellemedie. En anden beholder fylder man kun med cellemediet.

De to beholdere gør det muligt at printe dråber af forskellige koncentrationer af fosterstamceller. De mindste dråber er helt ned til to nanoliter og indeholder omkring fem stamceller.

Dråberne printes på en plade med små brønde, som så vendes om, så stamcellerne selv kan skabe små klumper.

Læs også på Videnskab.dk: Langdistance-forhold giver højere børn

Fosterstamceller kan placeres i en opløsning, der indeholder de biologiske pejlemærker til at fortælle cellen, at den skal udvikle sig til en specifik vævstype.

Den proces starter med, at cellerne danner det, der kaldes embryoide kroppe. En celleprinter giver muligheden for at printe embryoide kroppe i en i forvejen defineret form og størrelse.

Printeren er følsom nok til at printe cellerne, uden at de dør. Efter 24 timer var 95 procent af cellerne i live, og efter hele 3 dage var 89 procent af cellerne stadig i live.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Danske forskere afslører: Kæmpeblæksprutter er én stor familie

Er fluor i tandpasta farligt?

Internet-afhængighed kan være tegn på depression