Hvorfor bliver nogle svært overvægtige ramt af diabetes og hjerte-kar-sygdom, mens andre er sunde og raske? Det skyldes formentlig nogle specifikke gener, viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Opdagelsen kan bruges til at forudsige, hvem der i fremtiden vil udvikle såkaldte metaboliske sygdomme. Det vil sige sygdomme, der skaber forstyrrelser i kroppens omsætning af næringsstoffer, så man blandt andet udvikler højt blodtryk, åreforkalkning og andre problemer med helbredet. På sigt vil forskerne endda kunne udvikle bedre behandling. Det fortæller professor og leder af kvantitativ genetik og systembiologi ved Københavns Universitet, Haja Kadarmideen.
»Vores forskning baner vej for, at vi vil kunne udvikle lægemidler og målrette behandlingen de specifikke gener. Samtidig er det bevis for, at man ikke nødvendigvis er usund, hvis man lider af diabetes eller har hjerteproblemer,« siger han og vurderer, at der vil gå 5-10 år, før en sådan medicin vil være en realitet.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen. Du får også adgang til andre artikler om overvægt og gener - samt guider til, hvordan du kan forebygge overvægt (også selvom du er genetisk disponeret) ...
Vidste du, at du som abonnent på avisen BT har fri adgang til hele PLUS-universet? Du skal blot logge dig ind
Hvorfor bliver nogle svært overvægtige ramt af diabetes og hjerte-kar-sygdom, mens andre er sunde og raske? Det skyldes formentlig nogle specifikke gener, viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Opdagelsen kan bruges til at forudsige, hvem der i fremtiden vil udvikle såkaldte metaboliske sygdomme. Det vil sige sygdomme, der skaber forstyrrelser i kroppens omsætning af næringsstoffer, så man blandt andet udvikler højt blodtryk, åreforkalkning og andre problemer med helbredet. På sigt vil forskerne endda kunne udvikle bedre behandling. Det fortæller professor og leder af kvantitativ genetik og systembiologi ved Københavns Universitet, Haja Kadarmideen.
»Vores forskning baner vej for, at vi vil kunne udvikle lægemidler og målrette behandlingen de specifikke gener. Samtidig er det bevis for, at man ikke nødvendigvis er usund, hvis man lider af diabetes eller har hjerteproblemer,« siger han og vurderer, at der vil gå 5-10 år, før en sådan medicin vil være en realitet.
I det konkrete studie har forskerne undersøgt tusindvis af gener og fundet frem til, at der er tre gener, som opfører sig forskelligt hos henholdsvis raske overvægtige og syge overvægtige. Blandt andet påvirker generne elasticiteten i fedtvævet, så fedtet hurtigere flyder over og spreder sig til blodet og resten af kroppen. Det betyder, at der opstår forstyrrelser i kroppens omsætning af næringsstoffer, som så fører til for eksempel diabetes, leverinflammation, mv.
Halvdelen af os er overvægtige
Knap halvdelen af alle danskere er overvægtige, og godt hver 10. dansker lider af direkte fedme. Selvom studiet viser, at overvægtige ikke nødvendigvis er usunde, er det kun 10-25 pct. af alle svært overvægtige, der ikke fejler noget.
Haja Kadarmideen understreger, at selvom forskerne i fremtiden bliver bedre til at behandle de overvægtige, er det nødvendigt at forebygge.
»Det må ikke blive en sovepude. Man skal stadig dyrke motion og forsøge at spise sundt, selvom vi udvikler bedre behandling,« siger han og forudsiger, at flere ønsker viden om deres helbred.
»Det er mit indtryk, at folk tager mere kontrol over deres krop og vil vide, hvis de risikerer at blive syge.«
FEDME OG OVERVÆGT
Mens knap halvdelen af den voksne befolkning er overvægtige, lider cirka hver tiende dansker af fedme.
Fedme kan lede til alvorlige metaboliske sygdomme såsom diabetes, leverinflammation og hjertekarsygdomme. F.eks. har svært overvægtige mindst tre gange større risiko for type-2-diabetes sammenlignet med normalvægtige.
Risikoen for sygdom stiger, jo højere tal vægten viser. Fedme er derfor mere sundhedskadeligt end overvægt.
BMI
Ved at beregne din BMI, kan du se, om du er overvægtig: BMI = vægten (kg) / (højde(m) x højde(m)
- Undervægt: mindre end 18,5
- Normalvægt: 18,5-24,9
- Overvægt: 25-29,9
- Fedme (svær overvægt): større end 30
TALJEMÅL
Det er især fedtet, som sidder på maven (mellem organerne), der er farligt. Derfor kan taljemålet også indikere, om du er for tyk:
Sæt målebåndet cirka to cm over navlen og mål omkredsen om din mave.
Normalvægt
- Kvinder: mindre end 80 cm
- Mænd: mindre end 94 cm
Overvægt
- Kvinder: 80-88 cm
- Mænd: 94-102 cm
Fedme (svær overvægt)
- Kvinder: større end 88 cm
- Mænd: større end 102 cm
FARLIGT MAVEFEDT
Fedtet på maven er mere usundt end det, der sidder på for eksempel hofterne. Det skyldes, at fedtvævet på maven er mere aktivt og i højere grad sender fedtsyrer ud i blodbanen, og de bliver dermed ført rundt i hele kroppen. Et øget indhold af fedt i blodet skader hjerte, blodkar, lever og bugspytkirtel.
Mavefedt medvirker også til, at hormonet insulin fungerer dårlige. Insulins opgave er at fjerne sukker fra blodet og bygge det ind i cellerne. Når sukkeret ikke fjernes fra blodbanen, kan det føre til en betændelsestilstand i kroppen. Betændelsen - også kaldet inflammation - giver en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, højt blodtryk, slagtilfælde og diabetes.
