Knogleskørhed er hvert år skyld i tusindvis af brud. Men mange kunne helt undgås, hvis vi tilsatte D-vitamin i mejeriprodukter, fastslår ny forskning.

I den forgangne uge samledes knap 4.000 forskere, læger og andre til en international konference om knogleskørhed i Firenze i Italien. Og konklusionen var klar: Vi bør tilsætte D-vitamin i mejeriprodukter, herunder mælk, fastslog franske forskere, da de fremlagde nye forskningsresultater.

Ifølge franskmændene er det vejen, man bør gå, hvis man vil mindske antallet af brud samt spare millioner af kroner, som det koster, når folk med nedsat knoglemasse får brud på f.eks. hofte, lårben, håndled eller rygrad. Alene i Frankrig vil man kunne spare, hvad der svarer til 7,5 milliarder kroner, viser forskningen.

Herhjemme hilser danske eksperter resultaterne velkomne. De har i årevis talt for, at vi i Danmark skal berige fødevarer med D-vitamin. Det gælder bl.a. professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Lars Rejnmark, der i 2010 var med i et ekspertpanel, som samlet set anbefalede at gøre fødevareberigelse obligatorisk.

»D-vitaminmangel er udbredt i Danmark, særligt i vinterhalvåret, hvor man ikke danner D-vitamin. Derfor er en obligatorisk fødevareberigelse den eneste måde, vi kan få udryddet manglen på,« siger han.

»Min bedste vurdering er, at omkring 10 pct. af de voksne danskere lider af egentlig D-vitaminmangel, og at omkring 40 pct. har en utilstrækkelig D-vitaminstatus,« anslår Lars Rejnmark, baseret på en tidligere undersøgelse blandt 2.300 kvinder.

Knoglerne mister styrke

Allerede fra vi er 35-40 år begynder vores knogler langsomt at miste deres styrke, og især kvinder i overgangsalderen mister knoglevæv, fordi østrogenniveauet i kroppen automatisk falder i den periode af kvindens liv. Derfor er det også næsten hver 3. kvinde og hver 7. mand, der er fyldt 50 år, der på et tidspunkt vil blive ramt af mindst ét knoglebrud på grund af knogleskørhed. En sygdom, som WHO og Sundhedsstyrelsen vurderer, at ca. 400.000 danskere lider af uden at vide det.

Fødevarestyrelsen tvivler

Fødevarestyrelsen, der er ansvarlig for D-vitamin-anbefalingerne herhjemme, mener dog ikke, at der er grund til at tilsætte D-vitamin i mejeriprodukter. Det er nemlig tvivlsomt, om berigelsen vil have nogen effekt, siger kontorchef for Kontor for Ernæring Else Molander:

»Kræftens Bekæmpelse offentliggjorde i august 2016 en rapport, som viser, at vi ikke har et D-vitamin-mangel problem, men det er klart, at vi lytter til de forskningsmæssige uenigheder på området og selvfølgelig nu vil vurdere studiet fra Frankrig i relation til danske forhold,« siger hun.

Nødvendigt for mange

Undersøgelsen fra Kræftens Bekæmpelse viser helt præcist, at 13 pct. voksne og 14 pct. børn ikke har et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin. Dermed kommer hhv. 87 pct. voksne og 86 pct. børn over de 50 nanomol pr. liter blod på et tidspunkt i løbet af året, som er det niveau, det bør ligge på. Lars Rejnmark står uforstående over for Fødevarestyrelsens holdning:

»Jeg har svært ved at se, hvordan man kan tolke de tal, som om der ikke er D-vitamin-mangel,« siger professoren, der understreger, at D-vitamin-berigelse er nødvendigt for at nå den gruppe danskere, som ikke lytter til de officielle kostråd.

»Kostanbefalinger virker formentlig over for den del af befolkningen, som er interesserede i sundhed, men dem, der har D-vitaminmangel i vinterhalvåret, er givetvis dem, der går lidt mindre op i at spise fede fisk eller tage D-vitamin-tilskud,« siger han og peger på, at man skal indtage 10 mikrogram om dagen for at undgå svær mangel på D-vitamin i vinterhalvåret. Det svarer til, at man spiser fed fisk to–tre gange om ugen og opholder sig i solen med blottede arme og ben nogle gange om ugen om sommeren.

»Det er voldsomt mange, som lider af knogleskørhed, og man mærker den først den dag, det går galt, og man falder og brækker nogle knogler, fordi man ikke kan mærke sygdommen,« siger Lars Rejnmark.

Svært at sælge

Tilbage i 2014 forsøgte Arla at sælge minimælk tilsat D-vitamin, og det samme gjorde Schulstad i sit rugbrød. Men på grund af manglende salg blev begge produkter taget af markedet igen.

Hos Landbrug & Fødevarer mener man derfor heller ikke, det er nødvendigt at følge forskernes råd:

»Vi synes, at mælk i forvejen indeholder mange gode næringsstoffer, men hvis myndighederne mener, det er en udfordring, så er vi åbne for at indgå i en dialog med andre relevante parter,« siger ernæringschef Merete Myrup Christensen.