Når du bruger en engangsklud i dit køkken og putter den i vaskemaskinen bagefter for at genbruge den, gør du miljøet og menneskeheden en vaskeægte bjørnetjeneste. Det samme når du går en tur ned ad gaden eller kører i bil til arbejde. For hver gang kluden vaskes, dækket ruller på vejen eller dine fodsåler rammer fortovet, slides der bittesmå usynlige stykker plastik af, som ender naturen. Eksperterne frygter det går ud over menneskers helbred, herunder vores fertilitet.
Det kommer fra bildæk, maling, sko, vejstriber, karklude, emballage og tøj. Ja, snart sagt alt. Mikroplast er et stigende problem i miljøet og vores fødevarer. Men hvad de 8 millioner tons mikroplast, der udledes alene i verdenshavene om året, gør ved menneskers helbred, er der alt for lidt viden om. Netop derfor skal du undgå det, lyder det fra eksperter.
Tilsammen bliver det til op mod 13.900 tons mikroplast om året alene i Danmark, ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen. På verdensplan er der tale om 8 millioner tons mikroplast, der ender i havene om året, lyder vurderingen fra forskere på University of Georgia i USA.
»Det bliver stadig mere tydeligt, at forurening med plastik er et omfangsrigt og stigende globalt problem. Mikroplastik er en del af denne problematik,« siger Nanna Hartmann, seniorforsker i økotoksikologiske effekter og risikovurdering af nanomaterialer og mikroplastik ved DTU Miljø.
»Man er ved at nå til en erkendelse af, at mikroplast er et stort problem, og det bliver større,« lyder det bekræftende fra Christel Søgaard Kirkeby, projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.
Også herhjemme viser en stor rapport fra Miljøstyrelsen fra sidste år, at mikroplast er et stigende problem. Og at hovedkilden er så almindelige ting som bildæk, maling, sko, vejstriber og tøj.
»Vi har plastik overalt i vores hverdag, for plastik har en række nyttige egenskaber. Men når plastik bliver produceret og anvendt, så ender en del af det altså i naturen,« siger Nanna Hartmann fra DTU Miljø.
En forurening, der ifølge seniorforskeren, betyder, at der visse steder er 100-vis af mikroplastpartikler i en enkelt liter vand.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og få det store tema om mikroplast. Se de chokerende tal og læs forskernes bud på, hvordan vi bør gribe det stigende problem an. Se også hvordan du undgår mikroplast i din hverdag, og hvad du selv kan gøre for at hjælpe vores miljø.
Det får du:
- Artiklen 'Forskere frygter de ukendte effekter på mennesker'
- Fakta: Sådan påvirker mikroplast miljøet
- Top 10: Se de chokerende tal
- Artiklen 'Eksperters råd: Strik bare klude – men saml hellere plastikaffald op'
- GUIDE: Sådan undgår du mikroplast i din hverdag
- Artiklen 'Forskernes frygt: Kan farlige stoffer klistre til mikroplasten?'
Mikroplast er et stigende problem i miljøet og vores fødevarer. Men hvad de 8 millioner tons mikroplast, der udledes alene i verdenshavene om året, gør ved menneskers helbred, er der alt for lidt viden om. Netop derfor skal du undgå det, lyder det fra eksperter.
Når du bruger en engangsklud i dit køkken og putter den i vaskemaskinen bagefter for at genbruge den, gør du miljøet og menneskeheden en vaskeægte bjørnetjeneste. Det samme når du går en tur ned ad gaden eller kører i bil til arbejde. For hver gang kluden vaskes, dækket ruller på vejen eller dine fodsåler rammer fortovet, slides der bittesmå usynlige stykker plastik af, som ender naturen. Eksperterne frygter det går ud over menneskers helbred, herunder vores fertilitet.
Tilsammen bliver det til op mod 13.900 tons mikroplast om året alene i Danmark, ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen. På verdensplan er der tale om 8 millioner tons mikroplast, der ender i havene om året, lyder vurderingen fra forskere på University of Georgia i USA.
»Det bliver stadig mere tydeligt, at forurening med plastik er et omfangsrigt og stigende globalt problem. Mikroplastik er en del af denne problematik,« siger Nanna Hartmann, seniorforsker i økotoksikologiske effekter og risikovurdering af nanomaterialer og mikroplastik ved DTU Miljø.
»Man er ved at nå til en erkendelse af, at mikroplast er et stort problem, og det bliver større,« lyder det bekræftende fra Christel Søgaard Kirkeby, projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.
Også herhjemme viser en stor rapport fra Miljøstyrelsen fra sidste år, at mikroplast er et stigende problem. Og at hovedkilden er så almindelige ting som bildæk, maling, sko, vejstriber og tøj.
»Vi har plastik overalt i vores hverdag, for plastik har en række nyttige egenskaber. Men når plastik bliver produceret og anvendt, så ender en del af det altså i naturen,« siger Nanna Hartmann fra DTU Miljø.
En forurening, der ifølge seniorforskeren, betyder, at der visse steder er 100-vis af mikroplastpartikler i en enkelt liter vand.
En rapport fra den engelske Ellen MacArthur Foundation, der arbejder med bæredygtig innovation, anslår, at verdenshavene i 2050 vil indeholde mere plastik end fisk, målt i vægt, hvis den nuværende udvikling fortsætter.
Mikroplast er bittesmå plaststykker, der kan dannes på to måder: Enten som ingrediens i andre produkter, for eksempel som skrubbemiddel i rensecremer. Eller de kan dannes, når større plaststykker nedbrydes eller slides, for eksempel bildæk, skosåler eller plastoverflader.
Mikroplast er et problem, fordi det globale forbrug af plast er stigende - og dermed også forureningen. Mennesker kan udsættes for mikroplast ved at bruge kosmetik med mikroplast, gennem indtagelse af støv i indemiljøet og i forbindelse med slidtage af plastdele eller malede overflader. Men vi kan også få det gennem føden - mikroplast er påvist i bl.a. muslinger, øl og honning.
Det halter dog stadig med viden om, hvilke effekter, mikroplasten har på miljøet og menneskers helbred. En svensk undersøgelse viser, at mikroplast nedsætter fertiliteten hos fisk. Om det også gælder for mennesker, der spiser disse fisk, kan forskerne indtil videre kun frygte.
Det tyske føderale institut for risikovurderinger (BfR) har vurderet, at der ikke er tilstrækkelige data vedrørende mikroplast i fødevarer til at foretage en vurdering af mulige sundhedsmæssige risici. Men eksperter er enige om, at mikroplast er endnu en stressfaktor i forhold til den generelle forurening af miljøet. Og som Nanna Hartmann fra DTU Miljø udtrykker det:
»Der er også en høj grad af ulækkerhedsfaktor. Forbrugerne synes, det er ulækkert, at der plastik i vores fisk. Ligesom man også godt kan synes, at den er gal, når vi skrubber vores ansigt og hælder plastikpartikler ud i miljøet. Det har vi som forbrugere ikke lyst til,« siger hun.
Vi ved ikke alt om mikroplast, men nok til, at tage det alvorligt, mener Christel Søgaard Kirkeby fra Forbrugerrådet Tænk Kemi.
»Måske skal man se på det mere bredt. Lige nu er der rigtigt stort fokus på mikroplast, men man skal huske på, at alt plast bliver til mikroplast en dag. Plastikposer og plastaffald, der ligger synligt i naturen, er også kilder til mikroplast, når det går i stykker og nedbrydes,« påpeger Christel Søgaard Kirkeby.
»Vi skal forholde os kritisk til vores plastikforbrug både i forhold til, hvad vi køber, og hvordan vi bortskaffer det efter brug. Smid det i skraldespandene, så plastikken kommer ind i et lukket system og ikke ryger ud i naturen, hvor det kan blive til mikroplast,« siger Nanna Hartmann fra DTU Miljø.
Eksperters råd: Strik bare klude – men saml hellere plastikaffald op
Facebook er fuld af grupper for karkludehæklende danskere. Men kan hjemmegjorte klude redde os fra mikroplastforurening? Læs, hvad der bedst kan betale sig for dig at gøre.
Skriv ’hæklede klude’ i søgefeltet på Facebook, og op popper gruppe efter gruppe, der hækler og strikker og poster billeder af hjemmegjorte klude til køkkenet. Hvorfor? Fordi engangsklude (og skuresvampe og køkkenredskaber) ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen drysser op mod 180 tons mikroplastpartikler af sig hvert år.
Men er hæklede karklude nu også det bedste at gøre?
»Engangsklude bidrager helt sikkert til problemet, selvom det måske er en mindre kilde. Men hvis du kan lide at strikke klude og dermed giver et bidrag til at mindske problemet, skal du selvfølgelig gøre det. Vi har alle vores hjertesager,« siger chefspecialist i miljø, sundhed og sikkerhed Carsten Lassen fra Cowi.
Samme budskab kommer fra projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi Christel Søgaard Kirkeby.
»Det kan være en fin start at strikke sine egne karklude og droppe skrubbecremer med mikroplast,« siger hun.
»Men det er desværre en dråbe i havet i forhold til mikroplastproblematikken,« fortsætter hun.
De 180 tons mikroplast er nemlig småting sammenlignet med de op mod 6.600 tons mikroplastpartikler, der dannes hvert år fra slid fra bil-, cykel- og lastbildæk. Dæk er dermed den største enkeltkilde til spredning af mikroplast til miljøet.
»Bildæk er en af de største kilder, men det er også svært at gøre noget ved. I hvert fald som forbruger. For det kræver, at man træffer nogle voldsomme valg. Vi er jo ude i at droppe bilen,” påpeger Christel Søgaard Kirkeby.
Derfor mener hun, at det er lovgivning, der skal til, som man har set det i andre lande, hvor for eksempel mikroplast i kosmetik er forbudt, ligesom virksomhederne bør komme med nye løsninger, som ikke danner mikroplast.
”Det er ikke forbrugerne, der sidder med løsningerne,« mener Christel Søgaard Kirkeby.
For selvom du som forbruger nemt kan gå uden skrubbecremer med mikroplast i, er plejeprodukter en meget lille kilde til mikroplast i naturen.
Derfor er mikroplastproblematikken meget kompliceret at gøre noget ved som forbruger.
»Du kan jo købe varer uden mikroplast, men du kan ikke styre, om varen er blevet transporteret i en lastbil, der udleder mikroplast,« påpeger Forbrugerrådet Tænks ekspert i forbrugerkemi.
Derfor kan du ifølge hende som forbruger starte med at undgå produkter med mikroplast i og i det hele taget stille krav til virksomhederne. Samtidig kan du bidrage ved at samle plast op, som du støder på, når du går en tur i naturen.
Ifølge Carsten Lassen fra Cowi er det altid forbrugeren, der tager det første og største ansvar, når nye miljøproblemer ser dagens lys.
»Sådan er det med de fleste mijø- og kemikalieproblematikker, der er kommer op i tiden – vi har det med at tage de lavthængende frugter først, selvom de ikke er de mest afgørende. Det er ofte umuligt at starte ud med de største kilder,« siger Carsten Lassen, der gerne så, at man lovgav noget mere i forhold til de største frugter, for eksempel industriens brug af plastikemballage.
Som forbruger bruger man sine ressourcer smartest ved at undgå uønskede stoffer generelt og specifikt undgå for eksempel mikroplast.
»Man behøver ikke være kemiingeniør for at handle i Brugsen. Gå efter de produkter med Svanemærket eller andre miljømærker. De er uden mikroplast og en masse andre uønskede stoffer og sikrer, eksperter og myndigheder har undersøgt sagen og taget stilling for dig,« siger konsulenten fra Cowi.
Forskernes frygt: Kan farlige stoffer klistre til mikroplasten?
Fungerer mikroplast som fluepapir for farlige kemikalier? Og hvor bliver mikroplasten af, når den nedbrydes? Eksperter ved det dybest set ikke. Og dét bekymrer.
Mikroplast er et hot forskningsemne lige nu over hele verden. Særligt én bekymring optager eksperterne. For klæber skadelige farlige stoffer sig til mikroplasten, som derefter optages i fisk og i sidste ende lander på din tallerken?
»Bekymringen går på, at mikroplast tiltrækker problematiske kemikalier som for eksempel hormonforstyrrende flammehæmmere, der klistrer sig fast på plasten. Måske får vi via mikroplasten slæbt en masse kemikalier ind i fødekæden, som ikke hører til der,« forklarer Christel Søgaard Kirkby fra Forbrugerrådet Tænk Kemi.
Chefspecialist i miljø, sundhed og sikkerhed hos Cowi Carsten Lassen har dog ikke set undersøgelser, der endnu for alvor understøtter den frygt.
»Den dér tanke om, at mikroplastikken optager og transporterer farlige stoffer, lever mange steder. Men forskningen virker indtil videre ikke som om, det er den store problematik. Men der er begrænset viden om det,« minder Carsten Lassen om.
Han mener, at opsugningsproblemet bør optage os meget mere i vores eget hjem.
»Støv i hjemmet er et seriøst problem for børn, for støv kan opsuge alle mulige slags kemikalier fra for eksempel elektronik og sprede flammehæmmere og fluorstoffer rundt i hele hjemmet,« advarer Carsten Lassen og tilføjer, at det til gengæld er nemt at gøre noget ved - med støvsugeren.
En anden bekymring, der optager eksperter, er, at plast kan opholde sig i miljøet i mange hundrede år, før det endeligt nedbrydes. I en rapport fra Miljøstyrelsen fra sidste år bliver mikroplast ligefrem betegnet som en ’tidsindstillet bombe’, fordi effekterne af de udslip, der sker i dag, først ses om mange år.
Carsten Lassen fra Cowi er dog mere bekymret for, hvor mikroplasten rent faktisk bliver af, når selv den er nedbrudt.
»Det ser ud til, at mikroplast forsvinder igen over tid. Der bliver ikke nødvendigvis mere og mere af det. Men hvor bliver det så af? Her er bekymringen, at det bliver til endnu mindre nanopartikler, som måske skader langt mere end mikroplast. Men det ved vi ikke, for så små partikler er temmeligt svære at undersøge,« lyder det fra Cowis chefspecialist i miljø, sundhed og sikkerhed.
GUIDE: Sådan undgår du mikroplast i din hverdag
1. Tøj danner ikke mikroplast, hvis det udelukkende er fremstillet af bomuld, uld, hør, silke og andre naturmaterialer. Nylon, Polyester og andet syntetisk tøj som løbetøj og fleecetrøjer kan der imod afgive mikroplast.
2. Skuresvampe, klude og børster til opvask og rengøring lavet af plastmaterialer kan danne mikroplastik, når du bruger eller vasker dem. Du kan i stedet vælge produkter som bomuldsklude, der ikke indeholder plastik, opvaskebørster med naturhår mv.
3. Plastaffald skal til genbrug eller i skraldespande, men ikke i naturen.
4. Plast, som er smidt som affald i naturen, er en stor kilde til mikroplast. Det nedbrydes med tiden og bliver til mikroplast. Mikroplast i naturen kan du være med til at forebygge ved at deltage i indsamlinger af skrald.
5. Mikroplast kan være tilsat din personlige pleje. I skrubbecreme og andre former for kosmetik findes det primært som polyethylene. Polyethylene skal stå på indholdsdeklarationen, hvis det er i produktet, men der kan også stå polyethylene terephtalate og styrene/acrylates copolymer.
6. Svanemærket og EU-blomsten er gode miljømærker at gå efter i personlige plejeprodukter og kosmetik. De må ikke indeholde mikroplast, hvis de bærer disse mærker.
7. Scan også personlige plejeprodukter med appen ’Beat the Microbead’, som kan fortælle dig, om produkterne indeholder mikroplast.
8. Al plastik kan med tiden nedbrydes til mikroplast. Derfor er det generelt en god ide at begrænse brugen af plastik, hvis du vil nedsætte udledningen.
Kilde: Forbrugerrådet Tænk Kemi
