Danske mænd og kvinder lever kortere end vores nordiske naboer, men hvis vi skal leve længere skal vi i virkeligheden kigge mod syd.

Med en middelhavskost med en masse olivenolie, grøntsager, frugt og nødder kan du nemlig skabe én af fire vigtige grundpiller i en sundere livsstil. Det viser en undersøgelse lavet af Maastricht University i Holland på baggrund af 120.000 deltagere, der er blevet observeret gennem 25 år.

Arne Astrup, professor og dr.med ved biovidenskabeligt fakultet på Københavns Universitet, er ikke overrasket over undersøgelsens resultat.

Vi kan selv påvirke vores tilstand

- Det hænger godt sammen med tidligere undersøgelser. 40 procent af danskerne holder vægten, men så er der også 60 procent, der vejer for meget. Det gode er, at undersøgelsen viser, at vi selv kan være med til at påvirke vores tilstand med simple metoder som rygestop, motion og den rette kost, siger han og bliver suppleret af Anne Tjønneland, afdelingsleder og ernæringsforsker ved Kræftens Bekæmpelse.

- Overvægt øger især risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme, kræft og diabetes. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på at gøre noget ved det. Det er især hos overvægtige, at vi ser kræft i bugspytkirtlen og tyktarms-og spiserørskræft. Desuden peger Kaare Christensen, forsker i folkesygdomme ved Syddansk Universitet, på, at livskvaliteten også bliver forringet ved overvægt og rygning.

Med B.T. Plus får du:

- Ti råd, der vil give dig den rette livsstil, der giver dig et langt liv


Drop røgen, løb en tur og skær ned på kødet. Det er nogle af de genveje, der kan sikre dig nogle flere år på bagen. Det viser en ny undersøgelse, der som den første af sin slags beregner, hvor mange år du vinder ved en sund livsstil.

Ifølge Danmarks Statistik var gennemsnitslevealderen for danske mænd 77 år og 82 år for kvinder i 2010. Det er mindre end vores nordiske brødre, men med en middelhavskost med en masse olivenolie, grøntsager, frugt og nødder kan du skabe én af fire vigtige grundpiller i en sundere livsstil.

Det viser en undersøgelse lavet af Maastricht University i Holland på baggrund af 120.000 deltagere, der er blevet observeret gennem 25 år.

Også faktorer som motion, rygning og overvægt er udslagsgivende.

Arne Astrup, professor og dr.med ved biovidenskabeligt fakultet på Københavns Universitet, er ikke overrasket over undersøgelsens resultat. Vi kan selv påvirke vores tilstand

- Det hænger godt sammen med tidligere undersøgelser. 40 procent af danskerne holder vægten, men så er der også 60 procent, der vejer for meget. Det gode er, at undersøgelsen viser, at vi selv kan være med til at påvirke vores tilstand med simple metoder som rygestop, motion og den rette kost, siger han og bliver suppleret af Anne Tjønneland, afdelingsleder og ernæringsforsker ved Kræftens Bekæmpelse.

- Overvægt øger især risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme, kræft og diabetes. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på at gøre noget ved det. Det er især hos overvægtige, at vi ser kræft i bugspytkirtlen og tyktarms-og spiserørskræft.

Desuden peger Kaare Christensen, forsker i folkesygdomme ved Syddansk Universitet, på, at livskvaliteten også bliver forringet ved overvægt og rygning. Livskvaliteten er vigtig

- Det er især bevægelsesfriheden, der bliver mindsket, siger han. Og Arne Astrup er enig:

- Livskvaliteten er vigtig, men hvis den mangler, kan det bruges som ammunition mod de dårlige vaner, siger han. Han understreger, at det især er dem med de værste vaner, der har mange år at vinde ved en livsstilsændring, fordi forskellen vil være markant, og resultaterne derfor det samme.

Ti råd til en bedre livsstil

Alkohol:
Drik et halvt til et helt glas vin om dagen. Ifølge Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse virker det forebyggende på hjerte-kar-sygdomme. Men drik ikke kun for din sundheds skyld, da risikoen for visse kræftformer øges ved indtaget af alkohol.

Fisk: Spis fisk 3 til 4 gange om ugen. De indeholder de sunde omega 3 og 6 fedtsyrer. I Danmark spiser vi generelt under anbefalingen på 200-300 gram om ugen. I 2008 var det gennemsnitlige indtag kun på 154 gram per person.

Mejeriprodukter: En del af den oprindelig middelhavskost er ost og mager yoghurt. Så hold dig til mælkeprodukter uden for meget fedt - ca. 50 procent af den usunde, mættede fedt i danskernes kost kommer fra mejeriprodukter.

Æg: Få proteiner, vitaminer og mineraler gennem æg og spis op til 3-4 æg om ugen. Æg indeholder kun 11 gram fedt pr. 100 gram og er en mager proteinkilde med 57 procent af de gode, umættede fedtsyrer.

Nødder: Nødderne er små perler af næringsstoffer; E-vitamin, magnesium, fibre og protein samt enkeltumættet fedt, som kroppen har brug for, og som hjælper til, at det usunde fedt ikke sætter sig de farlige steder. Spis en håndfuld som snacks eller rist dem og brug dem som salatdrys.

Motion: Det er ikke meget, motion ikke er godt for. Det forbedrer dit kredsløb, din kondition og modvirker hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kræft. Du behøver ikke at løbe et maraton. En gåtur kan også gøre underværker, det vigtigste er at røre sig hver dag.

Olie: Oprindeligt var det olivenolien, der var en del af middelhavskosten, som stammer fra Kreta, Grækenland og Italien.Men i Norden er det også oplagt at bruge rapsolien, der ligesom olivenolien indeholder de sunde, monoumættede fedtsyrer.

Rygning: Ryger du 20 cigaretter om dagen, forkorter du dit liv med ti år. Så læg røgen på hylden og nyd, at din vejrtrækning og lugtesans bliver bedre, og at risikoen for lungekræft reduceres væsentligt.

Overvægt: Slæber du rundt på alt for mange ekstra kilo, er du i farezonen, når det kommer til diabetes, kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Kød: Kød fra firbenede dyr er med til at øge risikoen for tyktarmskræft. Og traditionelt spiser de ikke særlig meget af den slags kød i middelhavsområdet. Hold dig i stedet til kylling, hvis du mangler et alternativ til fisk, da kylling har en neutral effekt.