Når vi river nogle dage ud af kalenderen, vil vi først og fremmest have nærvær, lækker mad og enkelhed. Og et romantisk badehotel er et perfekt sted at koble af og dyrke tosomheden. Her får du et bud på fem af slagsen.

Ordet ’getaway’ oser af en hemmelig og lidt forbudt tur ud i det blå. Man stikker af og gemmer sig. Det gør mange danskere en gang imellem. Men ifølge Julia Lahme, som er kendt fra TV2s programmer ’Danmarks dejligste badehoteller’ og ’Danmarks dejligste slotshoteller’ vil mange nu i højere grad fravælge storbyen og søge det mere simple og lækre, når vi skal forkæle os selv med en weekend ude.

Opret abonnement på BT PLUS og læs om, hvordan vi forkæler os selv ved at trække stikket ud og smutte væk et par dage, samt et bud på fem skønne steder i Danmark du kan tage på weekendtur.

Du får desuden adgang til reportager, store interviews, guider om økonomi, sundhed, træning og meget andet. 1. månd er gratis.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Ordet ’getaway’ oser af en hemmelig og lidt forbudt tur ud i det blå. Man stikker af og gemmer sig. Det gør mange danskere en gang imellem. Men ifølge Julia Lahme, som er kendt fra TV2s programmer ’Danmarks dejligste badehoteller’ og ’Danmarks dejligste slotshoteller’ vil mange nu i højere grad fravælge storbyen og søge det mere simple og lækre, når vi skal forkæle os selv med en weekend ude.

»De seneste ti år har det handlet om at tage fire dage til en eller anden storby og gå amok i shopping. Jeg tror, at vi fremover vil være væk lidt kortere tid – måske blot et døgn – og så måske kræve lidt mere af stedet. Vi vil bruge mere tid på hinanden og spise bedre måltider, når vi er væk,« forklarer hun.

’Getaways’ er efterhånden blevet hvermandseje, og det skyldes især portaler, som for eksempel Downton og Sweetdeal, som har gjort det overskueligt for enhver at tage et par dage væk – ligesom de billige flybilletter gør det muligt at tage et smut til udlandet.

Retroromantik

Men danskerne har i de senere år fået mere fokus på at blive inden for grænserne. Julia Lahme mener, at vi har fået et ’retroromantisk’ forhold til vores eget land.

Kokkedal Slot byder på luksus og forkælelse i royal klasse. Foto: Thomas Lekfeldt 
Kokkedal Slot byder på luksus og forkælelse i royal klasse. Foto: Thomas Lekfeldt 
Vis mere

»Vi gider ikke bruge timer på at krydse en landegrænse, når vi kan nøjes med at køre til Nordsjælland. Vi er for eksempel begyndt at tage på badehoteller, som er ren luksus i al deres enkelhed. Vi vil gerne være sammen ét sted – et slot, et badehotel eller et spasted – men stedet skal være en oplevelse i sig selv, så vi kan blive der.«

Nøgen i en spa

Det skyldes, at det er nærværet og samværet med vores nærmeste, som er det, vi søger med en ’getaway’. For det er – sjovt nok – vores nærmeste, vi ser mindst til i hverdagen. Børnene er i børnehave og skole, ægtefællen er på job, og vores veninder har vi ikke tid til. Det er med til at gøre en weekendtur til luksus, både for par, singler og børnefamilier. Bare vi er sammen med dem, vi får for lidt af i hverdagen.

»Derfor vil vi gerne af sted et døgn eller to og sidde nøgne sammen i en spa. Bare for at være så tæt sammen som muligt. Vi vil have tid til at føre en samtale til ende, og vi vil have tid til at knalde ordentligt. Det er to ting, som vi ikke får gjort i hverdagen, men som man ikke må underkende,« mener den 38-årige etnolog, kommunikationsdirektør og tv-vært.

Netop nærværet er langt nemmere at opnå på et lækkert badehotel i Nordsjælland, end det er på en stressende forlænget shoppingweekend i New York. Men New York kan stadig spille en rolle for storbymennesker, men så vil de i langt højere grad fokusere på en god middag fremfor at fylde poser og kufferter med nyt tøj, spår Julia Lahme.

5 steder: Her får du luksus og nærvær

I VisitDenmark, som er Danmarks officielle turist-organisation, nikker man genkendende til tendensen med mere samvær og en mere spartansk form for luksus.

»Vi oplever, at det er mere luksus at kunne høre havets brusen end at have fjernsyn på værelset,« forklarer chefkonsulent i VisitDenmark Mette Dahl-Jensen.

»Tendensen går helt klart i retning af at at samle op på vores nærmeste relationer, når vi er af sted. Samtidig vil vi gerne ud i naturen, og så er badehoteller perfekte,« siger hun.

Derfor har Mette Dahl-Jensen også et par badehoteller på sin liste over de steder, som hun anbefaler, at man tager hen på weekendtur:

Kokkedal Slot, Nordsjælland
Her er luksus og forkælelse i den royale klasse med slotspark, kingsize Dux-seng, fede gardiner, prismekroner, diskret servering, champagne, drinks, lækker mad, spa og bodywrap. Slottet er nyrenoveret. Kokkedalslotcopenhagen.dk

Dyvig Badehotel, Sønderjylland
Dyvig Badehotel på Als ligger lige ned til den lille Dyvig Havn. Her er fred og afstress-ning samt et suverænt køkken. Man kan nyde både ro og havneliv på den store terrasse eller i restauranten langt væk fra det meste. Dyvigbadehotel.dk

Henne Kirkeby Kro, Vesterhavet
Gammel kro, der nu er totalrenoveret og står pivskarp med den fedeste luksus. Her taler vi gastronomi i særklasse. Køkkenet er især stærkt på fisk i særklasse med tilbehør fra egen køkkenhave, og så er der egen helikopterlandingsplads! Hennekirkebykro.dk

Stella Maris Badehotel, Svendborg
Kvæg, lam, grise, krydderurter, grøntsager, frugt og bær fra Vejrøs økologiske landbrug er på menuen på dette badehotel på Sydfyn. Her er tale om et gourmethotel med en fantastisk beliggenhed direkte ned til Svendborgsund. Stellamaris.dk

Svinkløv Badehotel, Nordjylland
36 værelser lige ud til vandet. Lange gåture med vind i håret og skumsprøjt på kinden. Hjem til kage og kaffe og i øvrigt dejlig morgenmad, delikat frokost og super middag med gode vine. Man kommer meget langt væk fra stress og jag. Svinkloev-badehotel.dk